Bog

Naturens bygmestre

Af (
2020
)

Anmeldelse

Naturens bygmestre af Reina Ollivier, Karel Claes og Steffie Padmos (ill.)

05 jun.20

En usandsynligt smuk og kunstnerisk billedbog, som hele familien vil elske.

'Naturens bygmestre' fortæller om ni forskellige dyr. De fleste af dyrene er nogen, vi kender her i Danmark; stork, korsedderkop, honningbi, muldvarp og bæver. men der er også nogen, der hører til på andre breddegrader end vores; væverfugl, termit, surikat og japansk kuglefisk.

Man kan læse om, hvordan de forskellige dyr bygger deres boliger, enten i form af reder, gangsystemer, dæmninger eller andet. Man kan også læse om dyrenes størrelse, hvor de lever, og hvordan de bygger deres hjem. Alt sammen fortalt i jeg- form.

Hvert dyr er både tegnet med et nærportræt og i forskellige hverdagssituationer, så læsere kan se dyret i dets rette element. Dyrene præsenteres i tre opslag. Vi ser for eksempel bierne, der flyver fra blomst til blomst, et billede af deres stade og af vokspladerne, når de tages ud for at blive tømt for honning. Vi ser også, hvorfor bæveren er så god til at fælde træer og bygge dæmninger, og hvad dens flade, brede hale bruges til. En virkelig smuk gennemgang af de ni dyr med ny og spændende viden.

Reina Ollivier har tidligere skrevet billedbogen ’Hvad mon der sker?’, mens den belgiske medforfatter Karel Claes og illustrator Steffie Padmos ikke tidligere er set i Danmark. Steffie Padmos er udover at være illustrator også infografiker, og hun er kendt for sine videnskabelige illustrationer, der gengiver smukke detaljer fra naturen.

Bogen er både informativ og meget smuk i stort format, og den er som skabt til at hele familien kan sidde samlet og kigge med.

Bogdetaljer

Forlag
Turbine
Oversætter
Ida Assarsson
Graphic
Steffie Padmos
ISBN
978-87-406-5985-6
Antal sider
60

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer