Moby Dick

Fortællingen om den unge Ismael, hvis eneste ønske er at blive hvalfanger; sammen med sin indfødte ven får han hyre på en hvalfangerbåd med en gal kaptajn, hvis eneste mål er at få ram på den hvide dræberhval, Moby Dick.

Det var en mærkværdig bog, der mødte den læsende offentlighed, da Herman Melville i 1851 udgav sin roman 'Moby Dick'. En historie om en gal kaptajn og en hvid hval fortalt af en utrætteligt snakkende fortæller var ikke hverdagskost for samtidens litterære parnas. Kun få læste bogen, og endnu færre kunne lide den.

Historien i 'Moby Dick' er for så vidt enkel og en smule kulørt. Kort fortalt tager romanens jeg-fortæller Ishmael hyre på hvalfangerskibet The Peqoud for at opleve livet på havet og ryste bylivet af sig. Skibet ledes af den tyranniske kaptajn Ahab, der har fået benet bidt af en hvid hval og er blevet besat af at få hævn over dyret. Uden at tvivle et øjeblik på fornuften i sit forehavende beslutter Ahab at jage sin rival til verdens ende. Hans jagt driver alle i døden på nær Ishmael, der kan vende tilbage og fortælle sin historie.

Men det er alt det andet i 'Moby Dick', som gør Melvilles klassiker til en oplevelse og en udfordring at læse. For 'Moby Dick' er en bog, der kræver tålmodighed af sin læser. Ikke kun på grund af dens knap 600 sider, men også fordi Melville over lange perioder helt afmonterer romanens plot og i stedet lader sin fortælling udarte vildt i alle mulige retninger. Melville ville det hele, men han ville aldrig helheden eller det formfuldt afrundede værk. Romanens stumper stritter i et underligt patchwork af forskellige genrer, motiver og stilarter, der dukker op i noget nær tilfældig rækkefølge. Her er højstemt tragedie og rusten romance side om side med dunkle allegorier og rå realisme. Her er romantiske klichéer og modernistiske motiver om tab og soning. Og her er postmoderne fryd ved planløst at svømme gennem biblioteker og frækt snuppe en reference fra fortidens mesterværker. Melville opruller en encyklopædisk videnshorisont om litteratur, religion, mytologi og filosofi fra alskens kultursfærer. Men han hvirvler vidensbrokkerne rundt, opløser kendte betydninger og vender op og ned på fastlagte meningshierarkier. Intet er sikkert, det meste muligt. Romanen får karakter af en slags laboratorium for mening, hvori nye forbindelser og betydningskomplekser bliver ved med at dukke op. At læse 'Moby Dick' er derfor at miste fodfæstet og overgive sig til et romanunivers, der er lige så flydende og bundløst som de enorme oceaner, fortællingen udspiller sig på. Gang på gang taber man overblikket og bliver trukket ned i tekstens tætte væv af betydning.

Kaptajn Ahabs hævntogt mod den hvide hval har mytiske dimensioner. Det næres af et glødende had mod alt det, der ikke har nogen umiddelbar årsag eller entydig menneskelig form. Men Ahabs figur er først og fremmest formet i billedet af de centrale diskurser, der understøttede og forenede datidens Amerika. Kaptajnens forestilling om at kunne skabe mening ved at drage ud og stifte orden i vildnisset var ligesom troen på individets absolutte frihed og uafhængighed nogle af de bærende antagelser i amerikansk kultur. Som kritiker af den amerikanske myte er Herman Melville dybtgående og forbløffende klarsynet. Han har et skarpt blik for tidens intime alliance mellem kristendom, kapitalisme og imperiale stormagtsdrømme, der har tråde helt tilbage til de første puritaneres ankomst til den Ny Verden, men også skræmmende præcist kendetegner USA som en moderne supermagt på nutidens internationale scene. Ikke uden grund dukkede 'Moby Dick' op flere gange i de første forsigtige kommentarer til tårnenes fald d. 11 september 2001.

'Moby Dick' er både en af de første og sidste store amerikanske romaner. Den er blandt de første, fordi Amerika indtil omkring midten af 1800-tallet, hvor bl.a. Nathaniel Hawthorne, Edgar Allan Poe og Emily Dickinson begynder at skrive, endnu ikke havde haft nogen litterær tradition af betydning. Men romanen viser også et Amerika, som er ved at forsvinde bag billedet af det moderne, industrielle Amerika, vi kender i dag. I 'Moby Dick' får vi et sidste glimt af en åben amerikansk virkelighed, hvor tingene endnu ikke ligger helt så fast.

Skrevet af Morten Peick