De søvnløse

Kim Leine udfolder alle sine sproglige og litterære talenter i en generøs og humoristisk fortælling, der foregår i et døgn på et sygehus i en lille bygd i Østgrønland i 2025, mens krigen raser i Europa.

Det er en fin fortælling, der foregår i løbet af et sommerdøgn i en lille bygd, Tasiilaq, i Østgrønland. Sygehuset, dets ansatte og patienter er i centrum for en række begivenheder. I Europa er der krig, og årstallet er 2025. Kim Leine udfolder alle sine sproglige og litterære talenter, når han beskriver naturen, arbejdsfællesskabet og hverdagslivet, hvor alle kender alle i den lille bygd.

Fortællingen er en stafet, hvor vi på skift følger nogle danskere og grønlændere. Især danskerne har problemer med nattesøvnen i de lyse døgn. Der er sygdom og sorg. Alligevel trives kærligheden og finder nye veje. Kim Leine kender om nogen stoffet indefra, og vi får både kendskab til kulturen, klimaforandringerne, livsvilkårene og myterne. Jeg er særligt begejstret for hans beskrivelser af naturforholdene. Naturen er uforlignelig smuk, men også nådesløs.

Gordon er cheflæge og hans kone, Rikke, er sygeplejerske. De har boet i byen i mange år. Han har mere end en flirt kørende med en tysk patient, der har brækket anklerne i Præstefjeldet. Hans Palm er en ældre dansk læge, der lige er ankommet. Han har svært ved at komme sig over konens død, men han finder en ny ro og mening, fordi der er brug for ham. Han er tiltrukket af tolken Henriette og hendes gennemsigtige net undertrøje. Ejnar er portør, og hans kone, Carina, er alvorligt syg af kræft. Hun hader lyset og har store søvnproblemer. Den skizofrene patient Sivert narrer sygeplejersken og stikker pludselig af. Cheflægen ser sit snit til at tage ud i fjeldet for at starte en eftersøgning.  

Alle er selvfølgelig optaget af krigen i Europa og bliver opdateret fra nyhederne eller gennem kontakten med pårørende i Danmark. Det er et usædvanligt godt greb at beskrive et lille lokalsamfund ud fra det perspektiv. Livet leves, folk sørger og bliver forelskede. Nogle få overlever ved fiskeri. Indirekte får vi en masse historier. Her på den yderste rand er der et fællesskab, der fungerer. Livet er også kompliceret her, og der er dramatiske hændelser. Alligevel er der pligt- og ansvarsfølelse til stede og ikke mindst rummelighed og menneskelig varme.  Det er formidlet med generøsitet, humor, indsigt og forståelse for det menneskelige. Og det er måske budskabet: lokalsamfundets styrke - at værne om det nære og tage ansvar.

Man skal ikke lade sig skræmme af, at romanen foregår i 2025 og som sådan må betegnes som en fremtidsroman. Romanen er også en kommentar til klimaforandringer, storpolitik og Grønlands fulde selvstændighed. Kim Leine arbejder allerede på en fortsættelse, der kommer til at foregå i den mørkeste tid.

Kim Leine er født i 1961. Han debuterede i 2007 med erindringsromanen ’Kalak’. I 2013 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for sin store historiske grønlandsroman ’Profeterne i Evighedsfjorden’, som han er ved at skrive en fortsættelse af.

Oprindeligt skrevet af Anny Skov Madsen, Litteratursiden.