Bog

Danske dyr og planter

Af (
2021
)

Anmeldelse

Danske dyr og planter

24 feb.22

Smuk og enkel billedbog tager læseren med ud i den danske natur gennem billedskønne scener fra forskellige levesteder.

Kom tæt på den mangfoldige natur og forskellige dyre- og plantearter gennem syv opslag, der viser udvalgte levesteder som skoven, engen, søbredden og havbunden. Bogens opslag er lavet i kraftigt pap, og de dobbeltsidede illustrationer har karakter af myldrebilleder, der inviterer til at gå på opdagelse.

I skoven kan man f.eks. finde harer, eghjorte, skovjordbær, blækhatte og bregner, mens havbunden gemmer på ål, fjæsinger, søpindsvin og palmetang. Teksten består blot af de enkelte dyre- og plantearters navne, men til gengæld er der angivet de specifikke navne frem for en mere overordnet kategori. Der er en masse at se på, tælle og snakke om, og der kan både trænes ordforråd, farver, årstider, lyde og planter- og dyrearter.

Det er en smuk og enkel naturbog med stemningsfyldte illustrationer i klare og insisterende farver, som man nærmest får lyst til at ramme ind. Bogen kan bruges til at stimulere nysgerrigheden på dyr og natur hos børn fra 3 år.

Bogdetaljer

Forlag
Lamberth
Faustnummer
61526994
ISBN
9788772243429
Antal sider
16

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer