Vitello redder verden

Charmerende Vitello løber aldrig tør for idéer, men hans frodige fantasi bringer ham gang på gang i vanskeligheder. Også når han ellers forsøger at redde verden.

Historierne om den charmerende, ukuelige og hittepåsomme Vitello er gennemsyrede af humor, men aldrig på barnets bekostning. Ligesom Emil fra Lønneberg mener Vitello det så godt, og alligevel går det så skidt. Heldigvis er han også i besiddelse af en portion sund, barnlig egoisme. Han handler helt logisk set ud fra sin egen synsvinkel, men, som den voksne kan se, ikke helt gennemtænkt. Hans univers er et moderne forstadskvarter med rækkehuse nær ringvejen og et nærliggende center. Selv er han bestemt ikke helt almindelig, men hans familieforhold er normale. Han bor sammen med sin mor og en ok papfar.

En dag hører Vitello sin mor tale om jordens undergang og om sult, forurening og elendighed. Hun er uforsigtig nok til at sige, at nogen burde gøre noget. Efter at have tænkt sig lidt om, går Vitello i aktion. Ikke for menneskehedens skyld, men for sin egen, så han kan nå at få sig en sportsvogn og blive millionær. Han inddrager straks sine tro følgesvende Max og Hasse og møgungen William. Selv om de ikke er helt overbeviste, går de med på Vitellos planer.

Først bygger de en vejspærring for at stoppe bilernes forurening. Hvordan det lige hænger sammen med Vitellos eget ønske om en sportsvogn, ser han stort på. Det går naturligvis ikke godt. Næste plan går ud på at stoppe indkøbsræset i centeret, men også den plan er dødsdømt. Da Vitello beslutter, at de skal hjælpe en posedame med at gennemrode skraldespandene, får de et møgfald af damen, der opfatter dem som konkurrenter. Modløse trasker de hjemad, men dagen bliver alligevel reddet, da de opdager en lille kat højt oppe i et træ og med fare for liv og lemmer får den ned. Derhjemme får mor en redigeret version af sønnens meriter. Som han så rammende siger: ”Jeg er bare gået i gang med at redde verden, og vi startede med at redde en kat”.

Bogen er behageligt fri for løftede pegefingre, og der er heller ingen politisk korrekthed. Mor ses med en cigaret i munden, og til Vitellos tilfredshed serverer hun usund spaghetti med smør og riveost til aftensmad uden antydning af grøntsager. Børn kan godt tænke selv og se, at Vitellos påfund ikke er så smarte, men både børn og voksne vil more sig herligt, og Vitello-bøgerne har for længst fået en trofast fanskare. Bogen er meget indbydende, og teksten og de ekspressionistiske tegninger er helt i samklang. Den hører ikke til den allerførste begynderlæsning, men den vil appellere til de selvlæsere, der er kommet lidt videre. Der er desuden kød nok på historien til, at den kan bruges til oplæsning.