Havet og mennesket

Velresearchet og fængende fagbog om de mennesker, som har kortlagt, undersøgt og ladet sig fortabe i havet.

73% af Jordens overflade består af vand, og 97% af det vand er hav. Fascinationen af havet har siden menneskehedens begyndelse været en drivkraft for mennesket. Netop denne historiske fascination, har den svenske journalist og forfatter Patrik Svensson nu kortlagt i sin nye bog.

Bogen består af 10 kapitler, som fremstår som små mini-biografier om forskellige personer, der hver især har haft indflydelse på vores opfattelse af naturen og havet i særdeleshed. Det er historien om de første mennesker, der rejste Jorden rundt til havs. En historie, der viser sig at være langt mere moralsk fordærvet, end man ellers har fået formidlet.

Det er historien om hvalfangst og den altopslugende besættelse af kaskelothvalfangeri, og her kommer vi selvfølgelig ikke udenom referencer til hovedværket Moby Dick, som refereres adskillige gange i bogen.

Mennesket har til alle tider været drevet af eventyrlyst - men også af begær efter at være først. Og selvom vores lille klode er relativt lille - set i lyset af universets uendelighed - er den dybeste havbund stadig meget uklar og uudforsket. Dog har mange gjort forsøget, og de personer der første gang besøgte det dybeste dyb, Challengerdybet, godt 10.000 km nede, var makkerparret Jacques Piccard og Don Walsh i 1960. Siden har en halvskør rigmand gjort dem kunsten efter, og han kunne berette, at han på bunden af dybhavet så intet mindre end en plasticpose.

Bogen indeholder en ganske rørende historie om en forarmet skotsk bager, der viede al sin fritid hele livet igennem til fossiljagt og hans fund bidrog til banebrydende opdagelser, bl.a. at intern befrugtning (penetretionssex) blandt skjoldfisk opstod for 380 millioner år siden. Den afsluttes med en ligeledes rørende skildring af forfatteren Rachel Carsons liv og karriere. Carson var, ifølge Patrik Svensson, en af de største naturforfattere. Trods manglende akademisk uddannelse skrev hun nogle af de mest ikoniske og skelsættende bøger om havet. Hun blev desuden forløber for den moderne miljøbevægelse.

Selvom alle ovennævnte biografiske og fag-formidlende tekster er velskrevne og fængende, kommer ‘Havet og mennesket’ aldrig helt på niveau med forfatterens forrige bog, ‘Åleevangeliet’. Den fortællende faglitteratur fungerer bedst, når forfatteren, i det omfang det giver mening, inddrager sig selv. Denne bog er som beskrevet en række af biografier, nogle mere vellykkede og rørende end andre. Enkelte tekster kunne næsten have fortjent deres egne bøger, mens kunne være udeladt. Jeg manglede en overordnet fortælling om hvorfor Svensson begav sig ud i sit skriveprojekt om havets og menneskets kulturhistorie. I sidste kapitel forstår man, at det skyldes en fascination, som han deler med stort alle bogens personer, af havet som livets oprindelsessted.