Verdens befrielse ligger i vildnisset : om marone-økologi og partisan natur

Civilisationskritisk essay vrider forestillingerne om samfund, kapitalisme og frihed med revolutionsromantisk marxisme.

'Verdens befrielse ligger i vildnisset' handler om klima, naturbevarelse og den ødelæggelse, kravet om evige vækst fører med sig. Det er en afvisning af, at naturbevarende tiltag altid vil ramme de svageste hårdest, en afvisning der er både historisk og ideologisk begrundet – og det bliver gjort grundigt i en vægtigt akademisk fremstilling, der vidner om indsigt og validitet.

Det der sker, når den hvide mand tager ud og erobrer verden, er, at den skal gøres nyttig og produktiv. Regnskoven fælles, så der bliver plads til sukkerrør eller oliepalmer, hvis værdi udtrykkes i finansielle termer; den indfødte befolkning bliver slavegjort ejendom og produktionsenheder. I modsætning til det afrettede produktionslandskab finder Andreas Malm, der er svensk lektor i human økologi, Vildnisset – den natur som har været for uvejsom at undertvinge. Vildnisset, hvor undslupne slavegjorte har kunnet søge tilflugt og oprette såkaldte marone-samfund i harmoni med den natur, som også har givet dem beskyttelse. En natur som de slavegjorte med tiden også tilskrev værdi i sig selv, en tanke som Malm kalder et radikalt brud med den kapitalistiske udbyttelogik, der har ført os til randen af et globalt klimasammenbrud.

Det er fair at kalde Malm for økoaktivist og marxist, og det er fair at sige at teksten er tung og lidt svær tilgængelig, men jeg vil nu alligevel opfordre til, at man bruger et par timer på at følge Malms tankegang. Man behøver ikke være enig, lade sig overbevise eller købe alle hans konklusioner, men det er sundt for de fleste af os at få udfordret vores gængse tankegange og åbne os for anderledes perspektiver. Hånden på hjertet er det nok også især nødvendigt, at vi tør gøre det i forhold til den globale klimakrise, der er i overhængende fare for at ændre betingelserne for livet på hele planeten.

Der er en fornemmelse af brændende revolutionsromantik i bogen, men det kan ikke udelukkes at sagens alvor retfærdiggør dette, og hos Andreas Malm er der i hvert fald mulighed for både at blive udfordret på vanetænkning og lix-tal.