Til fyret

En klassiker der handler om livet, døden og kærligheden. 

Ikke uden grund er 'Til fyret' et af hovedværkerne i det tyvende århundredes litteratur. Forfatteren Virginia Woolf er en af de vigtigste repræsentanter for modernismen og debuterede i 1915 med 'A Voyage Out'. Af hendes andre romaner kan nævnes 'Orlando' og 'Mrs. Dalloway'. Som modernist vægter Woolf den indre virkelighed frem for den ydre. Woolf anses, sammen med James Joyce, for at være den helt store fornyer af roman-kunsten i det 20. århundrede.

'Til fyret' udkom første gang i 1927. Den udgave, jeg har læst, er en nyoversættelse fra 2009 udgivet på Rosinante og oversat af Mette Ries. Forordet er af forfatteren Merete Pryds Helle, hvilket kan være nyttigt for den uindviede læser eller som et brush up. Oversætteren giver derudover læseren den service at fortælle, hvor romanens litterære referencer stammer fra, hvilket må siges at være en udmærket hjælp, hvis læseren ikke kan Shakespeare og P.B. Shelley udenad.

Tredelt roman
Woolf benytter sig af en alvidende fortæller eller som Merete Pryds Helle kalder en upersonlig fortæller. Det vil sige, at der er tale om en fortæller, der kender alle karakterernes tanker og følelser. I 'Til fyret' er derfor præget af sansninger og blik ind i karakterernes indre liv. 

'Til fyret' er en roman i tre dele; 'Vinduet', 'Tiden går' og 'Fyret'. I første del møder vi Familien Ramsay, der er i sommerhus på øen Skye i Hebriderne. Mr. Ramsay underviser i filosofi på universitet og Mrs. Ramsay tager sig af de otte børn. Familien har logerende sommergæster, der blandt andet deltager i familiens middage. Den yngste søn drømmer om at sejle ud til et fyrtårn i nærheden.

I romanens anden del 'Tiden går' beskrives Første Verdenskrig indirekte. Sommerhuset, der går i forfald er et symbol på den død og ødelæggelse, der hærger Europa. Familien Ramsays ældste søn bliver dræbt i krigen. Den ældste datter dør i barselsseng og Mrs. Ramsay dør også. Imens forfalder sommerhuset i Hebriderne, ligesom Europa forfalder på grund af krigen.

Tredje og sidste del af romanen er 'Fyret'. Her er vi 10 år fremme i tiden i forhold til første del 'Vinduet'. Her lykkes det endelig for familien at sejle ud til fyret.

Kvindelighedens begrænsninger
Da 'Til fyret' er en meget kompleks roman vil det følgende tage udgangspunkt i fremstillingen af køn. Woolf tegner et nuanceret portræt af den klassiske kvindetype madonnaen i form af portrættet af Mrs. Ramsay. Hun beskrives som hjemmets samlende kraft, der arrangerer middagsselskaber og sørger for, at alle har det godt. Hun karakteriseres ligefrem som hjemmets engel og hendes skønhed er uforlignelig.
Mrs. Ramsay anser ægteskabet som en kvindes bedste mulighed for et lykkeligt liv. Af samme grund vil hun gerne splejse andre par sammen. 

Mrs. Ramsays modsætning er maleren og sommergæsten Lily Briscoe. Lily er en atypisk kvinde, fordi hun har fravalgt det traditionelle kvindeliv med mand og børn. I stedet har hun valgt at være kunstner, men må samtidig være husholderske for sin far. Hun er således en kvinde uden status. Derfor mener Mrs. Ramsay, at Lily burde gifte sig med den ældre enkemand William Bankes.

Følgende citat siger en del om Mrs. Ramsays syn på Lily: ”Lilys billede! Mrs. Ramsay smilede. Med sine små kinerserøjne og sit sammenknebne ansigt ville hun aldrig blive gift; man kunne ikke tage hendes maleri særligt alvorligt.” Således opfattes kunst og kvinder som modsætninger, som også den selvoptagne student Charles Tansley mener. Han hvisker Lily i øret, at kvinder ikke kan male og skrive.

Mandlighed
Mr. Ramsay er en modsætning til sin udglattende kone. Han er streng og ikke optaget af hjemlige sysler. I stedet bruger han al sin tid på at arbejde med sin filosofi og drømmer om at skrive en bog, der vil overleve ham.

Når Mr. Ramsay trænger til trøst og bekræftelse af, at han er klog, kommer han til sin kone. Hun ved imidlertid godt, at hans seneste bog ikke er hans bedste. Men som den gode kone hun er, skjuler hun sin viden for ham. Ligesom hun ikke trætter ham med dagligdags bekymringer. Hun foregiver, at han er ufejlbarlig.

Mr. Ramsay betragtes af sine børn som en tyran, som alle i familien nødvendigvis skal rette sig efter. Især den yngste søn, James, hader sin far.  Mr. Ramsay ødelægger James’ forhold til Mrs. Ramsay. Det er den klassiske Ødipus historie, fordi James fantaserer om at slå sin far ihjel. Men samtidig længes James efter sin fars anerkendelse.

Forandring
Familien Ramsay og deres sommergæster vender i romanens tredje del tilbage til sommerhuset. Det lykkes endelig for de to yngste børn at komme med deres far ud til fyret, som de har drømt om i mange år. Og samtidig får James endelig den ros af sin far, som han har længtes efter. Sidst i romanen spreder der sig en stemning af forløsning.

Lily Briscoe, der ikke er blevet gift, har ikke opgivet kunsten. Hun fortsætter med det maleri af Mrs. Ramsay i vinduet, som hun begyndte på ti år tidligere. Hun får en slags åbenbaring og færdiggør maleriet, der ikke er en nøjagtig gengivelse, men en abstraktion. Lily kan desuden konstatere, at Mrs. Ramsay tog fejl med hensyn til et ungt par, som hun fik splejset sammen, idet ægteskabet har sig at være en fiasko. Mrs. Ramsay syn på ægteskabet synes ti år senere at være forældet. Et tegn på at alt er i forandring – selv kønsrollerne.