Fårehyrdens dagbog : en fortælling fra de engelske bjerge

Vidunderlig bog om et menneske, der lever et solidt og indholdsrigt liv på det nordvestlige Englands barske bjergskråninger, men samtidig forholder sig både kritisk og realistisk til verden omkring sig.

James Rebanks bog handler om hans families lille fårefarm i Sydengland, om Herdwick-får, kontinuitet, dybe rødder, rejsen mod voksentilværelsen, men i høj grad handler den om at høre hjemme et sted og om, hvordan man kan genopfinde sit virke.

Rebanks fortæller om, hvordan livet som fårehyrde har været uændret i generationer, men nu står overfor store forandringer. Familiens historie udspiller sig i bakkerne mellem byen Lake District og bjergkæden Penninerne. Her har familien levet i seks generationer. James Redbanks beskriver sin farfar således:
 "Min farfar havde blik for ting, der var ’smukke’, en solnedgang for eksempel, men han beskrev dem altid i meget funktionelle vendinger, ikke med abstrakte æstetiske formuleringer. Han elskede tydeligvis landskabet af hele sit hjerte, men hans forhold til det mindede mere om et langt, hårdt ægteskab end en kort lidenskabelig affære".

James Redbanks kunne ikke fordrage at gå i skole, men den store bunke bøger, som hans mor arvede efter sin far, fik ham til at læse, mest som en flugt fra familien. Den nyfundne glæde ved læsningen, åbnede hans verden og sammen med opdagelsen af, at arbejdet på gården set udefra ikke blev regnet for noget, fik disse ting ham til at træffe et valg. Han havde følelsen af, at gården havde opslugt ham, og at han kun betød noget, hvis han fik en uddannelse. Og selvom gården, fårene og ikke mindst hundene betød enormt meget, var han nødt til kun at have gården som bibeskæftigelse og tage sig en uddannelse, så han kunne forsørge sin familie. Han tog til Oxford og læste historie, og da han blev færdig, overtog han gården og gik i sin far og farfars fodspor.

Inspireret af W. H. Hudsons ‘A Shepherd’s Life’ fra 1910 er denne roman både erindringer, et portræt af en familie, skildring af stemninger, årstider og følelser. Man kan dufte det friske hø, høre og dufte fårene og se de bløde bakker med de hvide snebolde, så langt øjet rækker. Forfatteren har en evne til at kunne skifte mellem den personlige og den historiske fortælling og minutterne mellem liv og død.

Når vi præsenteres for noget, som er så fjernt fra det civiliserede liv, vi selv lever, mærker vi, at de ting, vi ikke tænker over, stadig har stor betydning. Når man arbejder udendørs, er man for eksempel fuldstændig afhængig af solen, også når høet skal tørre, så man har mad til dyrene, men det er ikke noget, vi almindeligvis tænker meget over. Men lige nu tænker jeg meget over disse ting, og bogen har gjort et dybt indtryk på mig.

Alle burde læse denne bog, fordi man ikke kan skynde på bogen, og fordi den fortæller en sanselig historie, der er smukkere, end jeg har ord til at beskrive.