Anmeldelse
Lad skoven leve!
- Log ind for at skrive kommentarer
Vellykket graphic novel om et klimaoprør, hvor elevrådsrepræsentanten organiserer en protest, der skal redde skolens skov.
Når vores hovedperson Bao, ene elevrådsrepræsentant blandt skolens bestyrelse, bliver overtrumfet af ”de voksne” i et forslag om at fjerne skolens skov og lave den om til parkeringsplads, hvad gør man så for at bevare den skov, der betyder meget for både eleverne, dyrene, planterne og klimaet? I denne graphic novel af Nora Dåsnes fortæller en smuk historie om, hvordan Baos liv og vennekreds laver protester, civil ulydighed og okkupation for at redde deres skov.
Historien starter i skoven, hvor Bao og hendes venner i leg prøver at erobre et område fra deres fjende Abdi og hans kumpaner fra C-klassen. De flotte træer fungerer som et perfekt gemmested for et bagholdsangreb, og veninderne ligger på lur for at få kål på C-klassens holdkaptajn, Abdi. Baos hold når akkurat at begynde deres overraskelsesangreb, inden skoleklokken ringer ind og begge styrker må falde tilbage til skolens undervisning, hvorefter veninderne hygger og driller hinanden med forelskelser og aftaler om at hænge ud. Bao kan dog ikke, da hun skal til møde på skolen som elevrådsrepræsentant. Ved mødet præsenterer Bao en plan om at få skolen miljømærket, men bliver affejet af de voksne. Til gengæld vil de gerne diskutere, at en elev har været tæt på at blive påkørt. Løsningen fra både kommunen, forældrerådet og skolelederen er sikker. Problemet er, at der ikke er nok parkeringspladser, og det kræver, at skoven bliver halveret. Bao bliver nedstemt ved forslaget, og herfra starter hendes eventyr: Bao vil redde skoven.
Det er dog ikke uden bump på vejen. Baos mor har lovet at hjælpe til med forslag og møder, men har travlt, og tankerne om Baos sikkerhed ved civil ulydighed lægger mørke skygger over deres forhold. Fra en voksens perspektiv er det selvfølgelig naturligt at være bekymret fra sit barn, men fra Baos side ses det som en underminering af hendes værdier. Bao er dog ikke alene med sin aktivisme. Andre forældre til børn på skolen er tidligere medlemmer af protestgrupper og med deres hjælp, får hun nok opbakning til at kunne lave forhandlinger med skolen for at ”lade skoven leve”.
Mange unge kan sikkert spejle sig i Bao: ”Jeg er så megatræt af, at I voksne kalder det en krise og vor tids største udfordring, men så lever I bare videre som før?” . De voksne affejer børnenes meninger og eleverne bliver patroniseret. Her kan der også drages paralleller til nutiden, hvor den politiske prioritering af klima konstant er under diskussion. Vores Bao er en slags Greta Thunberg for skolen, men følelserne af klimadepression og samfundsmæssig hjælpeløshed er til stede både i fantasien og i vores realitet, og i historien er Baos rejse igennem disse følelser et genialt kapitel.
Bogen er også informativ. Bao og hendes venner tegner en klimarapport, der beskriver, hvordan kredsløb, klima, regn og jord hænger sammen, og i slutningen af bogen findes en ”guide til at blive hørt”, der viser, hvordan man kan påvirke sit land, både igennem sin demokratiske og bureaukratiske stemme, men også via fredelige aktioner, protester og sammenhold. Novellen er tegnet i fuld farve, og selvom tegningerne og farverne er simple, er de effektive. Der er gjort godt brug af farvekontraster som elevernes gule skole, der er placeret op imod den blågrønne naturfarvede skov. Det hjælper formidlingen med at skabe en letforståelig, men dog lidt unuanceret, “god vs. ond” stemning. Den er tegnet realistisk, men har stadig sin egen stil, der binder bogen sammen og giver en samhørighed mellem Bao og hendes venners rapporter, deres telefoniske chatrum og handlingen i den virkelige verden.
Brugernes anmeldelser