Guldstøv

Storslået, poetisk roman om nomadelivet i Saharaørkenen og det ubrydelige bånd mellem menneske og dyr. 

Den glohede nordafrikanske ørken danner rammen i libyske Ibrahim al-Kunis ’Guldstøv’, en fortælling om den tuaregiske nomade Okhayyid og hans højt elskede kamel, som sammen må gennemgå alverdens pinsler, da skæbnen truer med at skille dem ad. En dragende og hypnotisk roman om ørkenens hemmeligheder og hjertets længsler, smukt oversat af Ellen Wulff.

Da den unge tuareg Okhayyid får en flot, broget fuldblodskamel i gave, bliver de to uadskillelige. Båndet mellem en nomade og hans kamel er ofte livsnødvendigt i det nådesløse ørkenliv, og Okhayyid er overbevist om, at han ikke kun har ørkenens absolut smukkeste, mest ædle skabning som sit ridedyr, men at kamelen også er en ven, en broder. Da kamelens seksuelle udskejelser resulterer i dødelig skab tager en desperat Okhayyid den med ud i ørkenen for at finde den helbredende men farlige asyar-plante. Bivirkningerne driver kamelen ud i et vanvidsløb tværs gennem ørkenen med sin herre på slæb. Kamelen redder i sidste ende Okhayyids liv, og da den sønderrevne nomade igen bestiger sin sårdækkede kamel etableres en endnu dybere forbindelse mellem de to:

”Han følte at deres tyktflydende klæbrige blod nu løb sammen og blandede sig i det de gamle kaldte forbrødring. Broderskabets pagt, en evig troskabspagt. Den enes krop var tæt presset mod den andens. Tidligere havde de kun været venner, men fra i dag var de knyttet sammen med et stærkere bånd, med blodet. Blodbroderskab er stærkere end slægtsbroderskab.”

Blodspagten får alvorlige konsekvenser for dem begge. Okhayyid foretrækker det ensomme, frie ørkenliv i selskab med sin kamel og bliver efterhånden mere og mere fremmedgjort fra sin stamme. Situationen forværres kun, idet han gifter sig mod sin fars vilje og afviser at overtage lederskabet af stammen. Da krig og hungersnød rammer landet, tvinges han til at pantsætte sin kamel hos en slægtning, som viser sig at have skjulte planer. Det får skæbnesvangre konsekvenser for alle, og Okhayyid må redde sin elskede ven en sidste gang.

’Guldstøv’ er en virkelig gribende og rørende fortælling, et spændende portræt af tuaregernes samfund og kultur med elementer af sufi-mystik og førislamisk religion. Ørkenlandskabet breder sig endeløst ud i Ibrahim al-Konis smukke, højstemte prosa, både som et livsvilkår for nomaderne og som et mytisk landskab befolket af hævngerrige guder og hviskende ånder:

”Det er let at drage ud for at blive ét med den evige ødemark, med horisonten, med det tomme rum der fører til et andet sted uden for horisonten og det tomme rum, blive ét med den anden verden, det hinsides. Ja, med det hinsides. Her, kun her på de udstrakte flader, i det nøgne, øde område kan det ske, her hvor grænserne går mellem de tre, mellem ørkenen, horisonten og det tomme rum, hvor de mødes for at væve himmelsfæren som svævende forbinder sig med evigheden, med det hinsides.”

Al-Konis poetiske fortællestil har dybe rødder i den klassiske arabiske litterære tradition og giver ’Guldstøv’ karakter af en fabel eller parabel. Historien om en mand og hans kamel bliver et stærkt billede på menneskets åndelige stræben, dets forhold til naturen og kampen for overlevelse og frihed.

’Guldstøv’ er den tredje bog af Ibrahim al-Koni, som udkommer på dansk. Tidligere er ’Blod af Sten’ og ’Natteurt’ udgivet, ligeledes på Forlaget Vandkunsten.