Det seneste årtis litteratur er vild og fri og går i høj grad i direkte dialog med samfundet. Artiklen gør status over 2010’ernes litterære tendenser i verden og herhjemme.
Trend: Afrikanske stemmer
I 10’erne fik vi for alvor øjnene op for litteraturen fra det store afrikanske kontinent. Endelig fristes man til at sige. Flere nye afrikanske stemmer blev oversat til dansk og tegnede et nyt og mere tidssvarende billede af Afrika og afrikansk litteratur. Chimamanda Ngozie Adichie og Taiye Selasi fik deres store gennembrud med Americanah og Gå væk, Ghana og etablerede sig som stærke eksempler på afropolitter; unge veluddannede afrikanske intellektuelle, der i deres bøger på én gang har et globalt perspektiv og et ubrydeligt bånd til Afrika. Begge bøger giver intense beskrivelser af et liv som afrikansk migrant splittet mellem flere kulturer. Har du allerede læst 'Americanah' og 'Gå væk, Ghana', så tøv ikke med at gå i gang med Noviolet Bulawayos Vi skal have nye navne. En uafrystelig historie om pigen Darling fra Zimbabwes slum.
Trend: Autofiktion
10’erne var også årtiet, hvor en litterær genre satte mange sind i kog. Den skyldige går under navnet Autofiktion. Karl Ove Knausgårds autofiktive murstensværk Min kamp med knivskarpe og hudflettende beskrivelser af sig selv, sine omgivelser og sine medmennesker igangsatte intet mindre end et større medievanvid. Nordmandens monstrøse analyse af sig selv kunne affejes som et navlebeskuende selvhjælpsprojekt, men i kraft af sin enorme evne til at beskrive følelseslivet hos en selvtugtende mand anno vor tid er Knausgård i stedet blevet udråbt som en af det seneste årtis helt store samtidsskildrere, og i hans kølvand har adskillige flere forfattere leget med at udviske grænserne mellem virkelighed og fiktion og inviteret læseren med på nærmeste hold. Det gjorde fx Leonora Christina Skov med Den der lever stille, som blev præmieret med De Gyldne Laurbær. Årtiets autofiktive værker har været mangeartede. Er du nysgerrig efter at læse et lidt anderledes bidrag til genren, som blander det autofiktive med det biografiske, kan Eva Tinds Astas Skygge anbefales.
Trend: Cli-fi
I takt med at Greta Thunberg med sin skolestrejke for klimaet har mobiliseret en hel ungdomsgeneration, har også litteraturen stillet de store spørgsmål: Overlever kloden, og hvordan bliver den at bo på, hvis den gør? Den øgede klimabevidsthed har fornyet en genre om et emne, som har optaget menneskeheden altid, tænk bare på beretningerne om oversvømmelser og tørke i Bibelen. Cli-fi er kort for climate fiction og det (ord)spiller op ad sci fi, hvilket Jeff VanderMeers Southern Reach-trilogi, er et solidt bud på. Genren byder også på danske Hanne Richardt Beck og svenske Maja Lunde, der begge beskriver hvordan klimaforandringerne skaber enorme masser af flygtninge, og stiller spørgsmålet om, hvordan vi som mennesker håndterer den nye verdensorden i henholdsvis 7 sydøst og Blå. Læs endnu mere Cli fi i Theis Ørntofts Solar, David Mitchells 'Knogleurene' og Margaret Atwoods Syndflodens år og lær, hvordan du overlever i et post-apokalyptisk samfund.
Trend: Digte
Yahya Hassan strøg ind på den litterære scene i 2013 med sin digtsamling YAHYA HASSAN: digte og gjorde med et trylleslag en stor del af den danske befolkning til digtlæsere. Digtene og poesien trådte ud at den forsømte litterære lillebrorrolle og oplevede et veritabelt popstjerneagtigt højdepunkt i 10’erne. Udover Yahya Hassans digtsamling blev der også langet en god del af Caspar Erics 7/11 og Nike og Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng over disken det seneste årti. Uden at overdrive er der blevet udgivet rigtig mange gode digtsamlinger og langdigte i 10’erne. De har dækket hele spektret fra politiske opråb til ærlige udbasuneringer af ’patetiske’ store følelser. Udover de allerede nævnte, så sørg også for at (gen)læse Asta Olivia Nordenhofs Det nemme og det ensomme.
Trend: Domestic noir
Husker du sommeren 2013? Måske husker du historien om den (muligvis) stakkels, godhjertede Amy Dunne, hvis dramatiske forsvinden var tæt på at gøre monopol på det internationale bogmarked, da Gillian Flynns 'Gone Girl' (da. Kvinden der forsvandt) udkom i 2012. Dens efterdønninger har grundfæstet den nu meget populære domestic noir; en undergenre til den psykologiske thriller med særligt øje for familielivets skyggesider, upålidelige fortællere og pludselige plottvists. Fans af genren vil sikkert også huske bøger som Paula Hawkins Kvinden i toget, men vil kunne finde en overset perle i Den anden af engelske Harriet Lane; en underspillet ond fortælling om en kvindes hævn.
Trend: Husmorporno
Her går man og tror, man kender sine lus på travet. Og så alligevel. Mange forlæggere (og bibliotekarer) må have glippet med øjnene i 2011, hvor E. L. James’ Fifty Shades of Grey ramte bogmarkedet og igangsatte en lavine af den noget problematisk navngivne "husmorporno": erotiske romaner med et grafisk eksplicit indhold, en snert af romance og et stærkt fokus på kvindelige læsere. Skønt ingen titler i genren hidtil har kunnet konkurrere med James’, har forfattere som Maya Banks (ophav til Surrender- og Breathless-serierne bl.a.) og svenske Simona Ahrnstedt opnået en trofast læserskare. Af danske forfattere, der har bidraget til genren, kan blandt andet nævnes Lotte Garbers.
Trend: Køn og krop
Hvis du forlod dig på, at snakken om køn, krop og feminisme hørte 70ernes Femølejre til; så har 10'ernes litteratur bevist, at du tog grueligt fejl. Både i og udenfor Danmark har årtiets massive kønsdebat forplantet sig til bøgerne. Her har både nye værker (Aldermans Kraften, Gays Sult og Kangs Vegetaren), genopdagede stemmer (Plaths Glasklokken og Atwoods Tjenerindens fortællinger) samt førstegangsoversættelser (Pārsīʹpūrs Kvinder uden mænd) bragt kroppen, kønnet og kønsrollerne tilbage på den litterære dagsorden. Indlands blev bl.a. Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legmet og Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng danske startskud for den radikale genforhandling af køn og identitet, der fortsat forgrener sig vildt og voldsomt i det litterære landskab på tærsklen. Danske kønsmastodonter som Tove Ditlevsen og Suzanne Brøgger har tilsvarende oplevet en overvældede interesse i det forgangne årti.
Skrevet af Naja Wulff Mottelson, Ida Sofie Kristensen, Lene Zibrandtsen og Cæcilie Hjorth Pedersen, Københavs Biblioteker, forkortet af redaktionen.
Kommentarer