Tendenser i 10'ernes litteratur

I 10’erne stillede litteraturen skarpt på krop, køn og psykisk sårbarhed og på globale kriser, som den vi står i nu.

Med den alarmerende situation, vi lige nu befinder os i, står det klart, at den politiske og aktivistiske litteratur, som vi så mere og mere af i løbet af 10'erne, havde fat i noget centralt: At vores verden er ved at ændre sig fundamentalt, og at de globale kriser er menneskeskabte og kræver ændringer i mentaliteten og en aktiv politisk indsats.

Kaspar Colling Nielsen skildrede velfærdssamfundets sammenbrud i Den danske borgerkrig 2018-24, og blandt andre Theis Ørntoft og Charlotte Weitze skrev om klimakrisen. Romanerne Om Pesten af Hanne Vibeke Holst og Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen forudså endda (pan)epidemier, der kan sammenlignes med Corona. 

Autofiktionen blev i 10’erne identitetspolitisk, og nye, markante stemmer dukkede op, især repræsenteret ved Yahya Hassans debut, og en række forfattere satte fokus på krop, køn, ophav og moderskabets mørke sider. I artiklen Dansk litteratur i 10’erne pointeres det, at litteraturen blev aktivistisk, og at fremtrædende temaer som sorg og psykisk sårbarhed ofte havde et autofiktivt afsæt. Autofiktion var en af årtiets vigtigste tendenser med Knausgård som den stærkeste stemme i Norden, og han fik anerkendelse hos både kritikere og læsere. Læs også om årtiets internationale tendenser.

I 10’erne blev litteraturen for alvor synlig uden for bogen i form af performances og digital litteratur, og der blev eksperimenteret med både indhold, genre og formater. Årtiet var fyldt med gode, vedkommende og eksperimenterende danske værker med noget på hjerte. I 10’erne modtog Danmark da også Nordisk Råds litteraturpris intet mindre end tre gange, nemlig Kim Leine i 2013, Kirsten Thorup i 2017 og Jonas Eika i 2019.

Med de politiske og identitetspolitiske spor, ikke mindst i forhold til krop, køn og moderskab, var der i 10’erne flere linjer til 70’ernes litteratur. Både dengang og nu er den politiske litteratur en reaktion på et samfund i forandring, som da Lars Skinnebach allerede i 2011 udtalte: "Kunst, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, er ikke værd at beskæftige sig med". Stadig flere forfattere satte op igennem 10'erne fokus på globale kriser som klima, flygtninge, klasseforskelle og epidemier.