Sexdronning

Anderledes og provokerende debut fra en ung kvinde, der skriver råt, godt og humoristisk

Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg synes om denne bog. Den på en gang fascinerer og provokerer, irriterer og besnærer.

Der er ingen tvivl om, at Christina Hagen, der er elev fra Forfatterskolen, kan skrive. Hun skriver godt: råt, lidt kynisk og humoristisk. I de fleste af teksterne har hun bestemt også noget at fortælle. Måske er det bare helhedsindtrykket, der forekommer mig lidt rodet.

"Sexdronning" er et sjovt miks af genrer. På forsiden af bogen står der, at bogen er en novellesamling. Det er det også. I hvert fald er de fleste af teksterne typiske noveller, men mellem dem også få sider med en slags "huskesedler" a la:

"Jeg husker børnetegninger i barnløse hjem, og ham, der ville sikre sig, at jeg ville få en abort, hvis det var.
Jeg husker pinlig tavshed i forbindelse med en forloren skildpadde.
Jeg husker en hel pakke tyggegummi i munden på én gang."

Og så er der nogle sider med madopskrifter "til de sultne afrikanere". Hm..

Stærkest er Christina Hagens skildringer af forholdet mellem kvinde og mand, eller kvinde og kvinde.
Der er novellen om Ole og Pia og Silkeborg Søcamping. En velskrevet historie om parforholdets roller, drømme og forventninger.

Der er novellen "Klaus", hvorfra bogens titel er hentet. En sørgelig historie om en ung kvinde, der forvandler sig til 'Sexdronningen' for at holde på "smukke, smukke Klaus fra Hellerup".

Den længste novelle, som udgør halvdelen af bogens sideantal, "Cecilie", er en grum fortælling om en lesbisk kvinde, der, efterhånden som det går op for hende, at hendes unge kæreste, Cecilie, er ved at forlade hende, bliver mere og mere ond. Og jo ondere hun bliver, jo flere grimme ting kan hun liste op – om kvinder! Og desto flere bliver lovprisningerne af mænd.

"Sexdronning" er anderledes og interessant læsning, og så kan jeg rigtigt godt lide, når litteratur provokerer og besnærer, så skidt med at den også ind imellem irriterer!

Gyldendal, 2008. 153 sider .