Babyalarm

Knugende spændingsroman fra debutant om en fødselsdepression, der måske er mere end det og ikke udelukkende et produkt af psyken.

Romanen lægger ud med ét af flere flashbacks skrevet i kursiv på bedste Läckberg og co.-facon. I dette første flashback fra 1974 møder man en lille pige, der bliver psykisk og fysisk mishandlet af sin mor. Moren har en elsker, som hun skjuler sin datter for.  

Tilbage til nutiden møder vi Katrine, der er midt i 30’erne, kommer fra et velhavende hjem og har et ok job, men kærligheden kniber det lidt med. Indtil hun møder forretningsmanden Thomas, der fuldstændig slår benene væk under hende. Efter en kort og intens tid med elskov og champagne flytter de sammen, og Katrine bliver gravid – og derfra begynder det at gå ned ad bakke, Katrine begynder at tvivle på Thomas’ kærlighed, fødslen bliver en voldsom oplevelse og efterfølgende føler hun sig fremmed overfor sit barn. Hun begynder at høre stemmer og lide af forfølgelsesvanvid – i øvrigt særdeles klaustrofobisk beskrevet.

Men er de åbne døre, der burde være lukket, de usynlige skridt bag hende og ikke mindst barnevognens uheldige placering midt i solen en stegende hed sommerdag kun et produkt af hendes fantasi? Eller er der mon virkelig nogen, der ønsker hende (og babyen) ondt? I baggrunden lurer flere hemmeligheder, blandt andet om Katrines onkels (arvelige?) sindslidelse, den smukke onkel hun så op til som barn, og som hun nu foragter og undgår. Og hendes far, den mægtige og populære forfatter, der lader til at have et par hemmeligheder eller flere.

Jeg nævnte Läckberg som sammenligning, men Vibeke Dorph er noget mere spændende rent sprogligt end størstedelen af markedets mainstream-krimier og spændingsromaner. Og Katrine er ikke umiddelbart en serie-heltinde, så her er der faktisk heller ikke noget sammenligningsgrundlag i en verden befolket af Erika, Dicte, Louise og Annika med flere.

Persontegningen er fin og nuanceret, eksempelvis er Katrine en person på både godt og ondt: Genkendelig, sympatisk og øretæveindbydende på samme tid. De andre personer træder en smule i baggrunden, men man får alligevel en klar fornemmelse af deres personligheder.

Historien er godt bygget op med en tendens til langsommelighed. Ikke at forveksle med kedsommelighed, for lysten til at læse videre driver værket, og nysgerrigheden sejrer. Det er jo trods alt en psykologisk thriller, så et par afsløringer og opklaringer skal afdækkes, før man kan lægge den fra sig. En lovende debut.