Bog

Tjenester

Af (
2023
)

Anmeldelse

Tjenester

12 jun.23

Intens og tiltrængt debutroman om selvbilleder, lyst og seksualitet. 

Eve er kæreste med børnelægen Romi, som hun beundrer på grund af hendes job. Eve arbejder selv som barista, og hver gang hun snakker med sin far, siger han, at hun burde tage en uddannelse eller finde et ordentligt arbejde. Eve er meget glad for sin krop og tænker ofte, at siden man kun har dette ene liv, burde man ikke nøjes med at være sammen med blot ét menneske.

Eves forhold til Romi bygger overvejende på, hvordan Romis arbejde fritager hende fra at være optaget af noget så overfladisk som udseende på samme måde, som Eve skamfuldt er. Eves forhold til Romi er et skisma imellem at elske Romi for at være et idealmenneske, der ikke falder for skønhed, men samtidig hungre efter at blive beundret for sin skønhed og sin rolle som et objekt, andre vil have. Derfor lægger Eve nøgenbilleder af sig selv på nettet, og der går ikke længe, før hun bider mærke i en henvendelse fra den unge Olivia.

Kvinderne beslutter at mødes, og Eve bemærker, hvor genert Olivia er. Olivia overtaler Eve til at mødes med hende og manden Nathan, og Eves liv forandres efter mødet. Nathan og Olivia har et kompliceret forhold, hvor Olivia elsker ham, men samtidig nyder at se ham dyrke sex med andre kvinder eller nyder den jalousi og smerte, det påfører hende. Hver gang Eve har dyrket afhængighedsskabende sex med Nathan, slutter han med at tage Olivia med i seng.

Nathan er en mester til at gennemskue mennesker, og han blotlægger Eve. Efterhånden vokser hendes følelser for dem begge samtidig med, hun lærer en masse om sig selv. Særligt opstår et nysgerrigheds-/jalousi/-kærlighedsforhold mellem Eve og Olivia med Nathan som naturligt omdrejningspunkt, men ikke centrum.

Eve gennemgår en transformation, hvor Nathan er katalysatoren. Både Eve, Olivia og Nathan udgør på en eller anden måde en sand historie, ikke en idealiseret. Sex handler om andet end blot sex, og Nathan har en filosofi om, at erotik er et middel til moralsk forbedring. Glubsk sex og sensuel intelligens følges ad. Eve og Olivia er begge queer, og særligt Eve frisættes fra sine egne rammer, da hun dyrker sex med en mand. Hun lærer sig selv at kende, fordi Nathan åbner for de dele af Eve, som allerede eksisterer, men som hun har fortrængt.

Vi fascineres ofte af det, der foruroliger os, og romanen er både elegant og meget erotisk. Den fortæller om at kræve af hinanden, men også om at finde modet til at lade sig udfordre. Om at være generøs, ærlig og føle en dybere taknemmelighed og kærlighed.

 

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Caroline Albertine Minor
Faustnummer
135882186
ISBN
9788727020655
Antal sider
277

Tema

Lummer Litteratur

2019 markerede 50-året for pornoens frigivelse zoomer vi ind på den erotiske litteratur, der pirrer lysten hos et sultent dansk publikum. 
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer