Kort over paradis

Historien om Romers ungdom - studier, ensomhed og misbrug, årene som reklamemand med hurtige penge og mere misbrug, derouten og debuten som forfatter - er interessant læsning. Sidehistorierne kunne undværes.

Det er 12 år siden, Knud Romers debutroman udkom. ’Den som blinker er bange for døden’ indbragte forfatteren adskillige priser, blandt andet De Gyldne Laurbær og Weekendavisens Litteraturpris, ligesom romanen skabte en del debat, især på Falster, om hvorvidt Knud Romer fortalte den rigtige historie om sin opvækst. Romanen er især fortællingen om morens liv som tysker i efterkrigstidens Danmark, og hadet til hende og hendes søn. Historien er skrevet tæt op af forfatterens egen historie. ’Kort over Paradis’ fortsætter, hvor ’Den som blinker er bange for døden’ sluttede.

Knud Romer flyttede fra Falster til København og begyndte at læse litteraturvidenskab. Det gjorde han i 17 år. Faren betalte sønnens regninger; husleje, mad, bøger, imens sønnen, evighedsstudenten, druknede sin dårlige samvittighed og sin fornægtelse af virkeligheden i alkohol og hash. Ved et tilfælde kom Knud Romer ind i reklameverdenen, og som 36-årig blev han for første gang i sit liv fastansat med månedsløn, kollegaer og julefrokost. De vilde år som reklamemand startede med hurtige penge, kendisser, kokain og medvirken i Lars von Triers ’Idioterne’. Dernæst derouten, først morens sygdom og død, dernæst farens demens og død, misbrug, depression, arbejdsløshed. Men heldigvis også håb, mødet med kærligheden, udgivelsen af første roman og også på tysk på det forkætrede Insel Verlag i Frankfurt.

Historien om Knud Romer er interessant og rigtigt godt skrevet, men romanens mange sidehistorier, om bandeord, det parisiske kloaksystem, opmåling af Danmark i 1600-tallet og ikke mindst den meget lange historie om Knud Romers opfundne ven M, greb mig ikke i samme grad. Historien om M, en amerikansk diplomatsøn, der vokser op i Shahens Teheran, er sådan set interessant nok, bortset fra at jeg hele tiden forsøgte at finde meningen med den. Jeg ville have foretrukket den rene historie om forfatterens ungdom, deroute og debut. Den ville have stået lige så knivskarpt, som historien om barndommen gør i debutromanen. For den del af ’Kort over paradis’ er hudløs, hård og meget læseværdig.