Bog
Hul
Af
(
2023
)
Tankevækkende og sjov graphic novel om at være ung med al den frihed og de samfundsnormer, der stadig begrænser unge kvinder.
Tankevækkende og sjov graphic novel om at være ung med al den frihed og de samfundsnormer, der stadig begrænser unge kvinder.
Anmeldelse
Hul
- Log ind for at skrive kommentarer
Tankevækkende og sjov graphic novel om at være ung med al den frihed og de samfundsnormer, der stadig begrænser unge kvinder.
Hovedpersonen Sally er en moderne ung kvinde, der sagtens kan stå ved sig selv og sin lyst. Men lysten er ikke altid til at styre, og Sally ender i seng med venindens crush.
Sally hænger ud med sine gode venner Mia og Thure og drømmer om at lave stand-up. Venskabet med Mia er dybt, og Sally og Mia fortæller hinanden det meste og bakker hinanden op. Men en dag da de er fulde, kommer Sally til at have sex med Mias store crush, bartenderen Bart. Sally er fast besluttet på, at dette uheld var en engangsforestilling, men hendes vulva Sheela kommer på banen med helt andre planer.
Sheela begynder at tale til Sally som en slags meget overbevisende liderlig Jesper Fårekylling, og Sally får meget svært ved at stå imod lysten til at være sammen med Bart igen. Sheelas påvirkning gør, at Sally ikke rigtigt kan slippe Bart, på trods af at han faktisk ikke just er en drømmemand, når det egentlig kommer til stykket.
Både Sallys studier og hendes venskab med Mia og Thure lider under Sallys hemmelige hook-ups med Bart, og det er næsten dømt til at gå galt fra starten. Det er en meget menneskelig skildring af en helt almindelig piges trængsler og udfordringer, der er sjov fordi man som læser – desværre – ikke bliver vildt overrasket, da det viser sig, at Bart er et sexistisk fjols.
’Hul’ lægger sig op ad graphic novels som Matilde Digmanns ’Pseudo’, Moa Romanovas ’Fucker hele tiden op’ og Julie Doucets ’My New York Diary’. Slutshaming og den måde, det påvirker kvinder på, fylder i bogen, når hovedpersonen Sally følger sin lyst og bliver konfronteret med et gammeldags kvindesyn, der stadig har en betydelig magt over både mænd og kvinder. Sally bliver ramt af det, også selvom hun som udgangspunkt egentlig ikke skammer sig over sin lyst.
Maya Elisabeth håndterer emnet på en sjov måde ved at give Sallys vulva personlighed og stemme og vise, at kvinder er mindst lige så lystdrevne som mænd – de bliver bare oftere fordømt for det, hvilket kan føre til indre konflikt og splittelse, som det gør for bogens hovedperson. Skildringen af bartenderen Bart, der kommer imellem Sally og veninden Mia, lægger ikke fingrene imellem, og det er virkelig sjov læsning.
'Hul' er en spændende bog fra debutanten Maya Elisabeth, der handler om venskab, lyst og skam. Det er en bog, der er både sjov og seriøs, og som egner sig til både unge og voksne læsere.
Brugernes anmeldelser