I hvert øjeblik er vi stadig i live

Selvbiografisk roman om på samme tid at miste sin elskede og blive far for første gang. En smertefuld og usædvanlig kærlighedshistorie af de helt store.

Det utænkelige sker midt i forventningens glæde. Tom og hans kæreste Karin venter deres første barn, da hun indlægges akut på hospitalet med åndedrætsproblemer. De tror først, at det er lungebetændelse, men Karins tilstand forværres hurtigt, og barnet må forløses ved kejsersnit. Tom må løbe spidsrod ad lange underjordiske gange mellem kuvøsen med sin nyfødte datter og Karin, der er indlagt på intensiv afdelingen med diagnosen akut leukæmi. I favnen bærer han et tæppe frem og tilbage mellem mor og datter, så datteren kan lære duften af sin mor at kende.

Tom Malmquist selvbiografiske roman er stærk læsning. Det er historien om at miste sin elskede og blive far for første gang i samme åndedrag. Karin dør nogle dage senere, og Tom bliver udskrevet med sin nyfødte datter. Han er i chok og livet som nybagt far bliver en svær prøvelse. 

Historien fortælles i et stakåndet staccato-lignende tempo med vægt på detaljerne, lange dialoger uden hoved og hale og medicinske udredninger fra lægerne, fordi Tom i et manisk forsøg på at opretholde en form for kontrol over situationen forlanger at få alle kliniske informationer og følge nøje med i behandlingen af Karin. Beskrivelserne af Toms oplevelser på sygehuset går i marv og ben og efterlader stærke billeder på nethinden, når han beretter om Karins krops nedbrud og lægernes forgæves kamp for at redde hende.

Romanens første del foregår på hospitalet, mens resten af romanen springer frem og tilbage mellem tiden efter Karins begravelse, hvor Tom er kommet hjem med Livia, og perioder af Karins og Toms samliv flere år tidligere.

Tom må kæmpe for at bevise over for myndighederne, at han er far til Livia, da Karin og han ikke var gift, og de ikke nåede at underskrive en faderskabserklæring. Fire måneder senere mister Tom også sin far, og det åbner op for tanker omkring far-søn-forholdet og opvæksten med en far, som var en kendt sportsjournalist.

Nøglen til at åbne op for minderne om Karin ligger gemt i sanserne, og Tom hengiver sig til dem, når han rører ved hårene på Karins børste, dufter til hendes trøje eller smager på hendes urtesalt. Sproget er sanseligt og næsten nøgternt beskrivende og blottet for følelser, men man kan ikke undgå at blive meget berørt alligevel. Af samme grund bliver Tom Malmquists beretning heller aldrig selvmedlidende eller sentimental, selvom man tydeligt mærker hans smerte. 

Romanen er litterært interessant i sit hæsblæsende og sanselige sprog, der gør sorg og tab til en nærmest fysisk manifestation, der er til at tage og føle på. Som læser kan man mærke, høre og smage det hele tæt på. Romanen var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016. En stærk læseoplevelse, jeg sent vil glemme.