Lad mig dø

En grum og overraskende krimi om en families mørke hemmeligheder.

Anna har mistet sine forældre med få måneders mellemrum. De begik begge selvmord uden varsel ved at springe ud fra samme høje klippe i nærheden af barndomshjemmet. Anna bor nu i huset sammen med sin kæreste, psykologen Mark, og sin lille nyfødte datter. På årsdagen for moderens død får hun et postkort, der antyder, at forældrene måske ikke er døde.

Anna tager sine bange anelser med til politiet og møder den tidligere efterforsker Murray. Han arbejder endnu lidt som medhjælper hos politiet og har ikke autoritet til at efterforske mere. Men han tager sagen i egen hånd, da han stoler på Annas fornemmelser for, at der er noget forkert ved selvmordene. Det bliver en overraskende og farlig rejse for dem begge.

Det tager lidt tid, før der kommer rigtig gang i sagerne. Men så twistes der også så hårdt, at sidste dråbe af overraskelser klemmes ud af plottet. Jeg tror ikke, nogen læsere kan regne den ud. Det er på ingen måde en klassisk engelsk krimi, vi er ovre i domestic noir-genren med få personer, der alle kan være skyldige.

Det er et rigtig godt plot. Jeg ville dog ønske, Claire Mackintosh havde gjort mere ud af det sproglige. Der er blandt andet noget nutid/datid, der ikke helt hænger sammen. Jeg ville gerne have mere af det underspillede gysende med knirkende døre der knirker og farer, der lurer ude i mørket. I stedet har hun koncentreret sig om at dreje handlingen, så den overrasker hele vejen igennem. Det gør hun til gengæld gennemført godt og underholdende.

Personerne er beskrevet godt. Særligt kom jeg til at holde af Murray og hans psykisk syge kone Sarah. Deres karakterer bliver vedkommende og giver bogen dybde. Det er også dejligt med bøger, der ikke er i serie.

Det er oplagt at sammenligne med Paula Hawkins og Gillian Flynn. Det kunne også være fans af Harlan Coben, der kunne få gode læseoplevelser med Claire Macintosh bøger.