Min mands hemmelighed

Domestic noir-roman om tre kvinder, hvis liv ændres en skæbnesvanger påskeuge.

Med ’Kvinden der forsvandt’ (Gone Girl) af Gillian Flynn slog genren domestic noir igennem herhjemme, en genre der balancerer mellem psykologisk roman og krimi. Der er siden kommet en række i genren, bl.a. ’Det burde du have vidst’ af Jean Hanff Korelitz (2015), og til efteråret udkommer ’Kvinden i toget’ af Paula Hawkins, en engelsk variant, der allerede bliver hypet voldsomt både herhjemme og i udlandet.

’The Husband’s Secret’ (dansk udgave: ’Min mands hemmelighed’) virker meget amerikansk, men er australsk – det virker lidt besynderligt at efteråret kommer i påsken, men sådan er det jo down under ;-).

Ifølge forlaget væves Cecilia, Tess og Rachels liv ind i hinanden, og intet bliver som før. Det, vil jeg mene, er en overdrivelse, Tess kender de to andre, men de dramatiske begivenheder, der rammer dem, har kun meget lidt med hende at gøre.

Meget passende henter bogen sin titel fra begivenheden i Cecilias liv, for hun er den centrale person. Den perfekte hustru og mor, førende Tupperware-sælger der arrangerer populære Tupperware-selskaber. Har altid nypudsede vinduer og en kage i ovnen, samtidig med at hun er travlt beskæftiget med at køre de tre døtre til henholdsvis talepædagog, ballet, frisør osv.

Dette liv ændres drastisk da hun en dag ved et tilfælde finder et brev, hendes mand har skrevet med den klausul, at det først må åbnes efter hans død. Han slår det hen, men reagerer alligevel så besynderligt at hun beslutter sig for at se, hvad det er. Dermed er låget røget af Pandoras æske, og hun står over for et umuligt valg: hun vil gerne gøre det rigtige, men hvad er det rigtige? Og vil hun gøre det rigtige, hvis det medfører hendes families ulykke?  Eller andres?

Da Tess bliver konfronteret med det faktum, at hendes mand og hendes kusine er forelskede i hinanden og ”kan vi ikke bare bo sammen alle sammen”, pakker hun sin kuffert og seks-årige søn og rejser hjem til mor. Hendes historie er absolut den svageste i denne alt for lange bog.

Den midaldrende Rachel forsøger stadig at lære at leve med at hendes datter blev myrdet for 28 år siden, og at morderen ikke er pågrebet – selv om hun ved hvem han er.

Bogen strækker sig over en uge, fra mandag før påske til Påskedag, og hos de tre kvinder OG deres familier bliver intet som det var før.

Genren er voldsomt populær, men jeg er ikke så begejstret. Der er lidt amerikansk dameroman over den.

Anmeldelsen blev publiceret første gang den 14. juli 2015 på min blog Bøgernes labyrint