Den tavse patient

Intens og urovækkende psykologisk spændingsroman om sindets snørklede og overraskende kringelkroge er en vaskeægte pageturner.

Den kvindelige kunstner Alicia Berenson har koldblodigt myrdet sin mand ved at skyde ham i ansigtet på klods hold. Efterfølgende nægter hun at tale, og da hun tidligere har haft tendens til at være psykisk ustabil, bliver hun anbragt på sikringsanstalten The Grove.

Da vi møder romanens hovedperson, kriminalpsykologen Theo Faber, seks år senere, fornemmer man allerede noget lorent ved det hele. Theo er meget opsat på at komme til at behandle Alicia og søger derfor en stilling på den lukningstruede anstalt The Grove.

I alle de år, der er gået siden drabet på hendes mand, har Alicia ikke sagt et eneste ord, men Theo er overbevist om, at han kan trænge igennem hendes facade og få løst mysteriet om, hvad der skete den skæbnesvangre dag. Theo Faber kaster sig nu hovedkulds ud i et større detektivarbejde, for at finde hoved og hale i forbrydelsen og få Alicia til at tale, hvilket bliver både med jobbet og livet som indsats.

'Den tavse patient' er til de læsere, der elsker en god psykologisk spændingsroman. Man aner igennem det meste af historien, at noget ikke er helt, hvad det ser ud til at være, og det opbygger spændingen og gør bogen svær at lægge fra sig.

Fortællingen er bygget op som en blanding af brudstykker fra nutid og fortid samt Alicias gamle dagbogsnotater, så man bid for bid aner en større sammenhæng i historien.

Romanen er inspireret af den græske tragedie om Alkestis, som er en fortælling om en kvinde, der går i døden for sin mand, men genopstår. Forfatteren, som bor i London, har selv Græsk-cypriotiske rødder, og der er flere græske referencer i bogen.

Fortællingen giver den dér snigende mareridtsagtige følelse, som mange sikkert har prøvet i drømme, hvor man forsøger at overbevise andre om, at man er helt normal, men ingen tror på, hvad man siger. Alicia gennemgår præcis det samme og skal forsøge at overbevise sin mand om, at hun ikke er sindssyg.

Forfatteren får malet et rigtig godt billede af en sikringsanstalt i forfald, lukningstruet og fyldt med farlige og utilregnelige patienter, og det går lige ind og sætter sig på hornhinden. Filmrettighederne er allerede blevet købt, og jeg tænker, den vil egne sig rigtig godt som thriller på det store lærred.