Der bor Hollywoodstjerner på vejen

Maria Gerhardt, DJ Djuna Barnes, skriver skrøbeligt og autentisk om sin kaotiske fortid, sin store kærlighed og sin kræftsygdom – og hun gør det uden klichéer og med stort fortælletalent.

Denne roman er i virkeligheden en form for selvbiografisk fortælling. Forfatteren er en anerkendt DJ under kunstnernavnet Djuna Barnes, hun har levet sit liv på den yderste venstrefløj, og udover at vælte sig i kvinder, sprut og stoffer har hun formået at skabe sig et navn i både mode- og musikbranchen.

Romanen er lyrisk i sin tone og struktur. Den er opbygget i to spor; et spor er nedslag i hendes liv, det andet spor er kampen mod brystcancer. Jeg skulle lige ind i den specielle fortælleform, jeg-fortælleren nævner næsten igen navne, det er ’hun’, ’han’ og ’du’. Datiden er næsten perifer i sin opbygning, mens nutiden er meget intens. Men så skal jeg da ellers love for, at begge fortællinger groede hastigt på mig.

Maria er en ung og succesfuld kvinde, hun har lagt et udsvævende liv bag sig, endelig fundet sammen med sin bedste veninde, som hun har elsket i 15 år, og dennes lille søn. Maria har lagt kosten om, dyrker masser af motion og nyder sin nye forælderolle. Men så slår lynet ned, Maria har en knude på otte cm. i venstre bryst. Fortællingen starter med canceren, derefter deler den sig i to - et før og et efter, og i mere end en forstand. Maria laver nedslag i livet inden hun endelig får sin eneste ene. Maria har boet i kollektiv, været med i en lesbisk gruppe, der bl.a. "stormer" en kirke under en barnedåb, og forlanger en lesbisk bar - lige der. Det er en hudløs fortælling om stoffer, forhold, det at være ukomfortabel i egen krop og den årelange skjulte forelskelse. Samtidig er det en fortælling om hvad cancer, kemo og stråler gør ved krop og sind og ikke mindst familien og omgivelserne. Det er ikke en ordinær selvbiografi, men en roman over et 37-årigt liv, som måske rummer mere vildskab end gennemsnittet, men som i allerhøjeste grad er en kvinde, der ønsker kærlighed frem for berømmelse.

" DJ-dronning kalder de mig. I avisen. På internettet... Jeg ligger og tænker på at abdicere. Hvordan kan man det, når man er forfængeligt anlagt?"

Romanens før og efter er den røde tråd; før og efter kærlighed, forældrerolle, fest og farver og endelig før og efter cancer. Det giver på alle måder "den helt nødvendige helhed". Og trods det faktum, at romanen naturligvis er blevet til på et tungt grundlag, er den på ingen måder tung – tværtimod. Den er vedkommende og sårbar i sin beretning uden at være selvudleverende eller påduttende, og at den så oven i købet rummer så mange forskellige sider af livet, afføder udelukkende endnu mere respekt hos mig.