Hjemfærd

Fantastisk debutroman om to halvsøstre og deres slægt igennem syv generationer. En gribende og medrivende historie, som må blive en af efterårets helt store succeser.

Yaa Gyasi er en helt ung forfatter, født i Ghana og vokset op i Huntsville, Alabama. Det er netop Ghana og USA, som er omdrejningspunkterne i romanen. Effia og Esi er halvsøskende, de er født omkring 1760, men de kender ikke noget til hinanden.  Effia, som bliver kaldt Den Skønne, er datter af en høvding, som handler med briterne, blandt andet leverer han slaver fra en anden stamme. Effia bliver gift med den britiske guvernør på Cape Coast-fortet, og hun kommer til at leve i liv uden de helt store problemer.

I fangekælderen, bogstavelig talt lige under Effias fødder, opholder Esi sig. Hun er taget til fange og bliver solgt som slave og sendt til Amerika, hvor hun arbejder hårdt i bomuldsmarkerne.

Vi følger de to grene af slægten i de næste syv generationer frem til årtusindskiftet. I USA får vi fortalt historien om de sorte slavers vilkår, om håb og drømme og om flugt og frihed. Selv om slaveriet bliver forbudt, er trængslerne ikke forbi. En af Esis efterkommere bliver dømt til ni års arbejde i kulminerne i Alabama, og senere slægtsled møder fattigdom og misbrug i Harlem.

Effias efterkommere oplever briternes forsøg på at underlægge sig landet og krige mellem de forskellige stammer i det, der i dag er blevet til Ghana.

Forfatteren fortæller en lille afsluttet novelle om hver generation på hver sit kontinent. Det siger noget om Yaa Gyasis fortælletalent, at det lykkes for hende at gøre alle historier og personer nærværende. Et stamtræ er også med til at genopfriske de forskellige personer.

'Hjemfærd' er ikke altid behagelig læsning: Det er barske og rå beskrivelser af den måde, mennesker omgås på og særligt om, hvordan efterkommere af slaver er blevet behandlet, men det er en nødvendig historie, som fortæller noget om, hvad der former mennesker og i høj grad om, hvor man hører til. Om Effias søn hedder det: ”lige som de andre halvkastebørn, kunne han ikke helt og holdent gøre krav på nogle af sine halvdele, hverken sin fars hvidhed eller sin mors sorthed. Hverken England eller Guldkysten.”

Alle de læsere og læsekredse, som har nydt 'Niceville', vil uden tvivl også have stor glæde af at læse 'Hjemfærd'. Her vil jeg da også lige nævne Mich Vraas bog 'Haabet', der også beskæftiger sig med slavehandelen, her set med danske øjne.

Sørg for, at du har god tid, når du går i gang med bogen, for hvis det går dig, som mig, så var det en bog, som jeg næsten ikke kunne slippe. Jeg blev totalt opslugt af den, så meget at jeg først i sidste øjeblik opdagede, at jeg var nået til Roskilde, hvor jeg skulle af toget.