Afropolitanske stemmer

Afropolitansk litteratur har et kosmopolitisk sigte med afrikanske rødder. Værkerne kredser om tilhørsforhold og kampen mod diskrimination.

Netop det at høre til i forskellige kulturer er et omdrejningspunkt for afropolitten. Spørgsmål om race og identitet bliver ekstra betydeligt, når livet leves ét sted i verden og rødderne er et andet sted. Ofte lever forfatterne i Vesten med har ophav i Afrika.

Fænomenet afropolitanisme opstod i 2005 og forstås som en kosmopolitisme med afrikanske rødder. Afropolitanisme rummer et ønske om at komme væk fra opfattelsen af afrikaneren som ’den anden’, som det evige offer, og af Afrika som et dysfunktionelt kontinent for evigt fanget i fortiden … og hen imod en repræsentation af Afrika, som et moderne kontinent og afrikanere som komplekse og almindelige mennesker, defineres det af Ulla Rahbek i vores artikel: Afropolitanisme, afropolitter og afrikansk samtidslitteratur.

”We are Afropolitans: not citizens, but Africans of the world.” Taiye Selasi 2005.

Det er karakteristisk for de afropolitanske værker, at de rummer komplekse og flertydige spørgsmål til det at høre til. Samtidig behandler de også problemstillinger med at være farvet i en hvid kultur, hvor racisme og diskrimination er en del af identitetsdannelsen.

Selv om tematikkerne kan kredse om svære og også samfundsstrukturelle problemer med mange menneskelige konsekvenser, så eksisterer der en stor grad af overskud i den afropolitanske litteratur. Afropolitten skriver ofte fra en vestlig verden og kulturbaggrund, men rummer samtidig en afrikansk lokalkolorit, som tilføjer fortællingerne flere farver og perspektiver.

Afropolitanske værker oversat til dansk
Inden for de seneste par år er der udkommet flere værker oversat til dansk, som kan betragtes som afropolitanske. Det er prosa og lyrik, der alle peger på enorme raceproblemer i den globaliserede verden. Olivia Wenzel er en ny tysk stemme. Romanen Mit hjerte er en automat bearbejder en ung, farvet kvindes liv i et land med overvejende hvide traditioner. Den brutale virkelighed byder hende konstant at skulle retfærdiggøre sin egen eksistens. 
Koleka Putuma har skrevet den sydafrikanske digtsamling Kollektivt hukommelsestab med barske og indsigtsfulde digte om at være sort, kvinde og queer i en verden, hvor historien synes at gentage sig gang på gang og hvordan det at holde historien skjult æder mennesker op. Sarah Ladipo Manyika har skrevet den på en gang sjove og smukke roman Som et muldyr der bringer flødeis til solen, om den aldrende livsnyder og farvede kvinde, Morayo, der lever i San Francisco. Romanen er en hyldest til en mangfoldig farverig verden midt i fortsat racistisk diskrimination.

Da aktivisten og spoken-word digteren Amanda Gorman læste op af sit langdigt Bjerget vi bestiger – et digt til vores tid til præsident Bidens indsættelse 20. januar 2021, blev der sendt et kraftfuldt håb til hele verden. Valget af en ung, sort kvinde blev set som et signal om, at minoriteternes stemmer endelig skulle blive hørt. Litteraturen giver stemme til det opråb, der forhåbentlig vil komme til at gøre en forskel i fremtiden.