Lone Star

Kære Alle
Tusinde tak for alle kommentarer, spørgsmål og svar.
Især tak til Mathilde Walther Clark for de mange svar.
Tænk at du også er i læseklub - man kan jo ikke andet end at blive glad :-)
Mange hilsner 
Tina

Først og fremmest en stor tak til læsegrupperne for at bruge tid på at læse og diskutere Lone Star. Jeg ville slet ikke kunne undvære min egen læseklub, og den glæde det er at åbne en tekst op i fællesskab. Og som forfatter er der intet der føles mere meningsfuldt end når ens tekst bliver en del af en samtale. Det er bestemt ikke noget jeg tager for givet. Så af hjertet tak for samtalen – også til bibliotekerne for at samle læserne om bøgerne.

Responsen har været meget overvældende, både i det fysiske møde når jeg er rundt i landet med bogen, og med læsere der skriver til mig – og nu alle jer, der har delt jeres tanker så detaljeret her på Litteratursiden.

Det er jo min egen familie jeg skriver om i Lone Star, rigtige levende mennesker som står mit hjerte nær, og samtidig er der tale om en roman med romanfigurer. Det er sådan læserne møder mig og min familie — som romanfigurer. Der er mange slående forskelle på romanfigurer og virkelige mennesker (romanfigurer betaler fx ikke skat, og kan hverken stemme eller danse om juletræet), men den vigtigste er vel at romanfigurer – i modsætning til rigtige mennesker – bliver til i et samarbejde mellem forfatterens ord og læserens forestillingsverden. Det har været dybt interessant og indimellem også meget rørende for mig at opleve de mange meget forskellige læsninger af Lone Star. På en måde har læserne givet mig tusind (roman)fædre. I hver og én af dem findes et lille stykke af læseren selv – og det er altid en stor gave. Min far er derimod den samme som han altid har været. Som han selv ville sige: Hvem skulle han ellers være?

En del af spørgsmålene går ud over romanens rammer og angår det liv der leves uafhængigt af bogsiderne. Jeg vil besvare de spørgsmål efter bedste evne (men ikke uden at minde om forskellen på romanfigurer og levende mennesker).

Det skal stå folk frit for at læse Lone Star som autofiktion, sådan som nogen gør. Selv mener jeg ikke at der er tale om autofiktion – nærmest tværtimod. Der er ikke nogen fiktionalisering, arbejdet har nærmere været et slags præcisionsarbejde. Men måske vigtigst er bogen ikke ‘auto’ – dvs den handler ikke om ‘mig’. Der er selvfølgelig et tydeligt ‘jeg’ i bogen, og det jeg er identisk med mig. Men ‘jeg’et’ er ikke optaget af dette ‘jeg’, som det er i autofiktion (historien om jeg’et selv, ‘hvorfor blev jeg som jeg blev’ osv), men er først og fremmest optaget af faren, de fire søskende og senere slægten og landskabet i Texas  - og derudover almenmenneskelige spørgsmål om erindring, tid, tilhørsforhold, rødder og sprog. Jeg’et er et slags redskab til at interessere sig for jeg’ets omverden, både et anker og en retning, hvilket stemmer godt overens med manges bemærkninger om at jeg’et i Lone Star er ‘observerende’.

Der er flere der efterlyser et stamtræ. Det kan jeg godt forstå. Men det er helt bevidst at der ikke er sådan ét med. Det havde jo været nemt at tegne sådan et på for- eller bagsatspapiret. Men det har aldrig været min mening at læserne skulle holde styr på den store, spraglede familie der springer ud af mødet med Texas – blot AT der springer en stor, spraglet familie ud af dette møde.

Her kommer mine svar til de forskellige læseklubber:

Birgit Borum: Tak for jeres gode betragtninger og observationer som jeg blev meget glad for. Det her helt rigtigt set at hverdagen i Danmark ikke er en del af bogen!

 

Kirstine Louise Grøngaard/ Brønderslev Romanklub:

Tak for de gode spørgsmål!

1) Der er mange tanker bag det røde og det blå omslag. Først og fremmest er de jo de amerikanske farver (men i en lidt tegneserie/supermands-agtig version). Og så er det to verdener der aldrig mødes (lidt som USA og Danmark). Alligevel findes de to på samme stykke papir. Der er også en inderside og en yderside, eller du kan også sige en ‘hemmelig side’.

2) Jeg er ikke den samme som for da jeg for fem-seks år siden satte pennen til papiret. Teksten har båret mig nye steder hen. Jeg har fået en masse viden jeg ikke havde. Og hvad jeg aldrig havde drømt om er at jeg har fået en stor og meget hjertelig familie i Texas. Og derudover er jeg sikkert forandret på måder jeg endnu ikke har opdaget.

3) Det har jeg selvfølgelig tænkt meget over. Jeg håber de vil tage lige så godt imod bogen som den er blevet her i Danmark. At de vil læse med hjertet, og at de vil have sans for den ånd den er skrevet i. Det tror jeg de vil.

 

Thomas Tiedje/ Romanklubben Kultirium, Ishøj Bibliotek:

Tusind tak for jeres gode observationer og for de mange smukke ord som jeg blev meget glad for. Og hvor var det en god idé at vise slutscenen i Rumrejsen 2001 og på den måde sætte tidselementet i romanen i fokus.

1) Interessant tanke, men nej: jeg har ikke skrevet bogen i et forsøg på at nå min far. (Jeg har jo i øvrigt skrevet en del bøger før denne). Da jeg gik igang var det i et forsøg på at sikre mine erindringer. Det erindrede føles meget skrøbeligt når man står alene med det. At skrive en roman er også at insistere på at noget har betydning – fx det at have en far. Undervejs ændrede skrivearbejdet sig. Et nyt spørgsmål opstod: Er det nogensinde for sent at være far og datter? Er det noget der hører barndommen til, eller kan det lade sig gøre at ‘udfylde skitsen’ som voksen?

2) Det er en stor sorg for mig at det er sådan, men jeg har ikke noget godt svar, kun et gæt. Mine søskende er fire, de er vokset op sammen, bor i samme by, er en del af samme historie. Jeg var kun en del af den historie om sommeren og så rejste jeg hjem (se fx side 57). Måske savner jeg bare dem mere end de savner mig (se fx side 195). Måske har de nok i hinanden. Måske ville jeg også selv have det sådan, hvis jeg var dem.

 

Jakob Poulsen/ Romanklubben på Hillerød Bibliotek:

Tusind tak for de smukke ord og betragtninger, og fordi I har taget jer tid til at skrive dem. Men hvor får I fra ‘at hun lader faren betale for sig livet igennem’? Tværtimod står der hvor svært det er for pigens mor at få det til at hænge sammen, fordi faren har det med simpelthen at glemme at sende checken på det månedelige hustrubidrag (se fx side 25, 423). De penge pigen får af sine far er 2 x 50$ om året, i stedet for jule- og fødselsdagsgave (side 33, 154, 176). Da hun som tyveårig besøger familien i St. Louis har hun brugt et år på selv at spare pengene op ved diverse jobs (side 160-161), og da hun i anden del tager til Texas for at møde faren står der ikke noget om hvem der betaler – men det fremgår at det sker på hendes initiativ (side 209), og det fremgår også at hun selv lejer bil i de første ti dage, og at faren betaler billejen i de næste ti dage (side 312).

Nu til jeres spørgsmål:

1) Det har aldrig været intentionen at skrive en selvbiografi. Jeg er ikke interesseret i ‘mig selv’ – i hvert fald ikke som litteraturprojekt. Jeg ville skrive om min far. Jeg-fortælleren i bogen er meget lidt optaget af dette ‘jeg’, men meget mere optaget af faren (og farens familie, og senere Texas og slægten der vokser ud af dette sted). Den første del har jeg (som I ganske rigtigt skriver) kaldt en ‘erindringsbog’. Den anden del har jeg så kaldt ‘rejsebog’. Jeg kunne også bare have kaldt dem del 1 og del 2, men nu blev det sådan. Tilsammen udgør de to dele romanen.

2) Det står der noget om på side 142-144 og igen på side 416-417.

3) Jeg synes ikke der er noget i vejen med jeres læsning i forhold til teksten. ‘Ansvar’ er et vidt begreb, og jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår hvad I mener med det, men I har sikkert fundet og diskuteret tekststeder, der kan bakke jeres læsning op. Jeg vil dog sige at den grund jeg’et selv opgiver til kasseringen af farens breve ikke er ‘et opgør med faren’, men noget jeg’et gør ud af “den fladeste, mest hovedløse idioti, ud af noget så dumt som oprydningstrang” (side 184).

4) Lone Star er ganske rigtigt navnet på Texas’ flag. Derudover er det jo en rummelig titel som kan betyde alt det som læseren selv vælger at lægge i det. Der er mange stjerner og meget verdensrum i bogen – flere gange nævnes astronauten i Rumrejsen 2001, ligesom også faren flere gange omtales som en astronaut.

 

Anne Juul Andersen/ DR Romanklubben, Herning Bibliotekerne:

Tak for jeres smukke ord, gode tanker og overvejelser. Sikke en fin idé at vise Texas-billeder fra min hjemmeside! Jeg har været i Texas med min far to gange siden den tur der skildres i Lone Star. Hver gang har jeg taget en hulens masse billeder – det er min måde at huske på, og at tage hurtige noter på, og jeg har brugt dem meget i hukommelsesarbejdet. Mange af billederne kredser om temaet ‘hjem’ – samtidig med at der ikke er mennesker på, og at scenerne virker meget forladte. Nogle af billederne på hjemmesiden stammer fra en tur til Vesttexas som vi var på sidste år, hvor landskabet er meget anderledes end i min fars fødeegn – meget mere tørt, sandet, stenet og ørkenagtigt. I ‘Hill Country’ som den del af Texas hedder hvor min far er født, er der meget grønt og frodigt. Disse skønne, udstrakte, græsbeklædte prærier.

1) Til spørgsmålet om de to forsider, se mit svar til Kirstine Louise Grøngaard/ Brønderslev Romanklub.

2) Og spørgsmålet om den ældste af mine søstre, Carissa, se gerne svaret til Thomas Tiedje/ Romanklubben Kultirium, Ishøj Bibliotek.

 

Katrine Bolton/ Fredericia Bibliotek:

Tak for jeres smukke kommentarer – dem blev jeg meget glad for. Det er skønt vide at forskellige dele af bogen taler til forskellige. Tak også for anbefalingen til andre læseklubber. Nu til jeres gode spørgsmål:

1) Både min far og mine søskende har fået bogen – men kan jo ikke læse den. Min far har været involveret i skrivningen undervejs på den måde at han hjalp mig med at afklare spørgsmål. Mange detaljer i bogen kunne ikke være kommet til uden hans hjælp. Mine søskende følger med i bogens liv via sociale medier. De to yngste er dem jeg har mest kontakt til, og de siger at de er stolte.

2) Jeg bliver ofte spurgt om det terapeutiske. Det er komplekst. For egentlig tror jeg det er både hurtigere – og en hel del billigere – at gå i rigtig terapi, hvis det er dét man er ude efter. Det er simpelthen et værre mas at skrive bøger. Først og fremmest rodet. Jeg havde ikke noget klart mål, ville bare redde min erindring ned på papir før den eventuelt skred sammen som et sandslot. Så der var aldrig noget ønske om ‘terapi’. Men når det er sagt, så havde jeg ikke drømt om at skriveprocessen ville føre mig derhen hvor den førte mig - både på papiret og ude i virkeligheden.

3) Det synes jeg ikke I gør! Jeg kan godt lide rummelige titler som kan betyde mange ting, og som læseren selv kan digte videre på. Se evt. mit svar til Jakob Poulsen/ Romanklubben på Hillerød Bibliotek.

 

Maria Guldager Rasmussen/ Middelfart Bibliotek:

Tusind tak for de smukke ord -- og for de fine tanker om at forskellige læsere forbinder sig med forskellige dele. Tak også for jeres varme spørgsmål, som jeg blev meget glad for. For jo, det ER en anelse mærkeligt at det er min far der tales om og diskuteres og i mange tilfælde ligefrem digtes videre på. Men det er netop det man kan med en romanfigur, og det skal læserne være frie til: at digte videre, at diskutere, at vende og dreje, og at bruge som prisme til deres egen historie. Eller hvad de nu vil. Der er forskel på en romanfigur og et virkeligt menneske. Ham der diskuteres på bibliotekerne er romanfigureren --  blandet med læserens egne forestillinger og erfaringsverdener. Den virkelige far kender jeg jo og ved hvordan er, uansest hvad der diskuteres rundt omkring!

 

Connie Mikkelsen/ Ærø Bibliotek, Marstal læsekreds:

Det glæder mig meget at vide at Lone Star har kunnet inspirere nogen iblandt jer til at interessere sig for sine rødder – og for Texas. Tak for de ord. Du/I fik løst spørgsmålet om ‘planerne for at få bogen udgivet på engelsk’: At bogen lykkeligvis er solgt til udgivelse i USA. Jeg kan tilføje her at der ALTID er ‘planer for udgivelse på engelsk’. Alle forfattere drømmer om at få deres bøger ud i den engelsksprogede del af verden – fordi den jo giver adgang til resten af verden. Men man kan have alle de planer man vil – der skal nogen andre til at udgive. Det lettere at få udgivet ikke-engelsksproget litteratur på månen, end at komme igennem det knappenålshoved-store vindue til Fort Amerika. Min drøm har måske været en anelse mere feberagtig end så mange andre forfatteres, fordi min familie ikke taler dansk. Det har føltes underligt at sidde og skrive den ene bog efter den anden uden at min egen far kan læse dem. Mest af alt selvfølgelig med denne bog. Jeg er lykkelig for at min far, mine søskende og min texanske familie nu får muligheden for at læse den. Og er sikker på at de forstår at læse den, som den er skrevet, nemlig med hjertet.

Nu til jeres spørgsmål:

1) Min far lever heldigvis i bedste velgående.

2) Se mit svar til Katrine Bolton/ Fredericia Bibliotek.

3) Jeg har ikke fået mere kontakt med mine søskende end den som står beskrevet i bogen. Dvs, sporadisk kontakt med et par af dem via sociale medier.

4) Min mor er meget glad for bogen.

 

Det blev langt, men der var også mange spørgsmål. Tak allesammen for den store interesse i Lone Star, og fordi I har taget jer tid til at læse og diskutere og skrive jeres tanker. Det gør mig en anelse forpustet, men først og fremmest glad. Håber vi engang mødes derude i ‘landskabet’.

 

Kærlig hilsen,

Mathilde

Vi har diskuteret den higen efter at kende sin baggrund - at det, man ikke har/ ikke ved, er det,  der fylder i ens liv.

Det er den higen, Mathilde har efter sin fraværende amerikanske far, der gør, at hun bliver nødt til at opsøge sine slægtninge i Texas/ hun er " de dødes gæster"

 Selv om hun er nysgerrig efter at finde sine rødder, undres hun alligevel på skandinavisk vis over den texanske levemåde.

Det var oppe at vende, at vi ikke får ret meget at vide om hendes hverdag i Danmark

Vi kan godt lide, at der bliver slået over i engesk/ameriansk i visse passager af bogen. Der får vi virkelig en fornemmelse af den splittelse ameriakner/dansker, hun har.

Det var spændende at høre om landet Texas og livet på landet der.

Men sikke dog en erkendelse, hun får , at det er hendes mor, der har orkestret hendes forhold til  faren..

 

Hej Mathilde. Brønderslev Biblioteks romanklub mødtes i går aftes og vi har tre spørgsmål til dig som vi håber at du vil svare på. De kommer her: 
Hvad er tanken bag de to omslag – det røde og det blå ?
Hvad synes du, at du har fået ud af at skrive og udgive bogen. Ikke mindst i forhold til dine forældre. Er du den samme efter at du har skrevet denne bog?
Har du tænkt over, hvilken betydning det kan få for dit forhold til dine amerikanske slægtninge, når bogen udkommer i USA?

 

Mvh Kirstine, Brønderslev Bibliotek

 

‘Faren er jo mere far for sine studerende!’, udbrød en af deltagerne. Og sandt er det, Mathildes far omtaler sine studerende som ‘sine børn’. Samtalen i romanklubben på KULTURIUM Ishøj Bibliotek kredsede således til stadighed om John Walther Clark, som de fleste var enige om var distræt og fraværende - men også et produkt af sin generation, hvor fædre måske bare var mere fraværende end godt var. Hvilket i Mathildes tilfælde betyder, hun overlades til farens hollandske kone og dennes, mildt sagt, sære opførsel og opdragelse sammen med sine halvsøskende, under de lumre somre i St. Louis.

Stort set alle vore læsere havde en positiv oplevelse med “Lone Star”: Det er en smuk kærlighedshistorie og beskrivelse af familerødder, hvor Mathilde prøver at kapsle sin far, den fjerne stjerne, inde i en bog. Den er raffineret, spidsfindig og velskrevet, syntes folk, og den satte tanker igang om læsernes egen barndom og far-forhold. De fleste mente også, den første halvdel, erindringen, fængede mere end rejsebogen, den sidste halvdel. De mange referencer og steder var svære at hitte redde i - og et stamtræ ville have hjulpet på anskueligheden! Dog var flere inde på, at rejsen i Texas satte perspektiv på barndomsfortællingen og rammer historien ind.

Og så er der lige det med tiden: Vi viste slutscenen fra “Rumrejsen 2001” i klubben og talte om tiden: om hvorledes tidsopfattelsen forandrer sig i takt med alderen. Hvorledes sommerferien varede en evighed som barn, men hvorledes den nu forsvinder som sand mellem fingrene. Som det er sket for John Walther Clark. Endelig synes vi afslutningen er en forløsning: Mathilde erfarer, at hendes mor Karin har orkestreret hele samværet med Mathildes far, og Mathilde forsones med dette faktum.

Spørgsmål til Mathilde Walther Clark:

Har du prøvet at nå din far via en bog? Som din fars studerende blev hans “børn” via bøgerne?

Hvad er dit bud på, hvorfor forholdet til dine amerikanske søskende er løbet ud i sandet? 

Den overvejende holdning i DR Romanklubben på Hillerød Bibliotek var, at  ”Lone Star” er noget af en læseoplevelse på godt og ondt. Der var nogenlunde enighed om, at Erindringsbogen indeholdt en litterær fylde. Rejsebogen blev derimod modtaget med blandede følelser omend der var flotte ræsonnementer om tidsbegrebet. 

Debatten handlede overvejende om hvilke motiver, Matilde Walter Clark har haft med at skrive bogen. ”Det er som at læse naboens stamtræ,” som en sagde.

Jeg-fortælleren var en ligt kryptisk skikkelse. Nok er faren fjern, men datteren er meget observerende og gør ikke just noget for at ændre på farens "fjernhed" eller at udtrykke sine tanker om hans forhold til sin hollandske kone over for ham. Vi undrede os også over, at hun lader faren betale for hende livet igennem og dermed fralægger sit eget ansvar som voksen.

Omvendt var der interessante beskrivelser af Texas' og Texas' historie, som er gode at have i baghovedet, hvis man en dag besøger staten. 

Der dukkede under debatten en række spørgsmål op til Matilde Walter Clark, som vi håber - trods den vekslende læseoplevelse - håber vil svare på.

1) Hvorfor har du skrevet erindringsbog og ikke en selvbiografi?

2)  Jeg'et i Rejsebogen er meget observerende og kun lidt involverende fx i farens forhold til sin hollandske kone. Hvad gør, at hun ikke skrider aktivt ind og sætter sig fx respekt over for den hollandske kone?

3) Vi fik indtryk af, at jeg’et går og venter på noget af sin far, som aldrig kommer; at hun nærmest stadig lader faren gå rundt med ansvaret for hende . Samtid fik vi indtryk af, at dit jeg har det med at sætte faren op på en piedestal, og direkte konfrontationer med farens åbenlyse fravær giver sig kun udtryk i kassation af nogle breve. Hvad er din kommentar til denne betragtning?  

4) Hvad står ”Lone Star”  for (bortset fra stjernen i Texas’ flag)?

DR Romanklubben på Herning Bibliotekerne har i aften snakket om "Lone Star". Alle var enige om, at den er velskrevet og vedkommende i dens skildring af den fraværende far og en datter, der rejser ud for at kende sit ophav. Flere i gruppen synes, at 1. del af bogen var bedst og 2. del lidt for langtrukken og næsten kedelig. Flere efterspurgte en stamtavle bagerst i bogen. Vi snakkede om bogens 2 forsider - den blå og den røde. Om hvorfor den løsning netop er valgt? Er det for at understrege, at der er to sider af samme erindring? Afslutningsvis snakkede læsekredsen om de fotos som Mathilde Walter Clark viser på sin hjemmeside fra Texas. Vi krydrede billederne med fotos fra Mathilde Walter Clarks instagram konto.Særligt billederne af Mathilde og de amerikanske stedsøskende dvælede læsekredsen ved.

Vores spørgsmål til Mathilde Walter Clark er: Har du nogensinde tænkt på, hvad der er årsag til, at du mistede kontakten og den tætte søskenderelation til Cassie?

Mvh Anne og Karen, Herning Bibliotekerne

På Fredericia Bibliotek havde vi i går en spændende eftermiddag i selskab med ”Lone Star”

Rundt om bordet var deltagerne overvejende begejstrede, der var kun en enkelt, der brugte ordet pligtlæsning.

Det var dog forskellige dele af bogen, der ramte deltagerne, nogen synes den første del var bedst, især det store persongalleri i 2. del var svært at hitte rede i (vi vil meget gerne se et stamtræ, tak :)) For andre var Matildes rejse med faderen, det mest rørende, og beskrivelserne af Texas inspirerende.

 

Vi synes bogen er utroligt velskrevet. Sproget er vidunderligt, legende og opfindsomt. Den måde personerne beskrives, ved at lade dem tale engelsk, giver endnu en dimension til deres personlighed, især stedmoderen spiddes ved brug af ø’et i hendes sprog.

 

Vi snakkede om Matildes barndom, at det er gennem et barns erindring vi får fortællingen, at Mathilde jo ikke kender andet end sin egen oplevede sandhed. Så det er jo ikke hele sandheden.

Familien fyldte også meget i diskussionen, faderen og stedmoderen – hvem var værst? Hvorfor var de dog overhovedet sammen? Dysfunktionel virker den amerikanske familie i hvert fald. I det hele taget er de personer, Mathilde møder i Texas, på en måde mere ekstreme end den gemmesnitlige dansker.

 

Vi var sammen i 1½ time, og kunne sagtens ha brugte endnu længere tid på bogen, så klart en anbefaling til alle læseklubber derude om at tage livtag med denne bog.

 

Ud fra de mange spørgsmål vi tumlede med var der især 3, vi meget gerne vi ha svar på:

Hvordan har din familien modtaget bogen? Har de læst den?

Har det været en terapeutisk proces at skrive bogen? Eller nåede du dit mål, fik du det ud af bogen/ turen /rejsen, du havde drømt om, da du startede?

Hvad dækker titlen ”Lone Star” over? Lægger vi for meget I det, når vi tror, at det ikke kun er staten Texas, den henviser til?

På Middelfart Bibliotek har vi nu afholdt vores to læsekredse om "Lone Star", og modtagelsen var groft sagt blandet. En del var forbeholdne bl.a. grundet længden - nogle syntes, den var for lang. Andre var vildt begejstrede, hvilket ikke mindst skyldtes Mathilde Walter Clarks omgang med sproget. Hun skriver ganske enkelt virkelig godt (var tilhængerne meget enige om. Dét har undertegnede nu vidst i flere år :-))

Mange var også enige om, at bogens første del, erindringsdelen, var den bedste/mest spændende/mest interessante - men enkelte var dog mest bjergtaget af anden del, rejsebeskrivelsen. Med andre ord: Bogen har "talt forskelligt" til den enkelte læser (som det jo oftest er :-))

I begge læsekredse fik Mathildes far den største opmærksomhed. Nogle forklarer og undskylder faren med, at det simpelthen er sådan, han jo er: Rar, velmenende og totalt verdensfjern, som der også står i bogen. Andre læsere kunne dog ikke finde nogen som helst formildende omstændigheder! De mente, at farens svigt - ikke bare overfor Mathilde, men i lige så høj grad overfor hendes søskende - var så massivt, at der ikke var meget godt at sige om ham.

Derfor kunne jeg tænke mig at spørge Mathilde om følgende: Hvordan har du det med, at din far sådan bliver hudflettet rundt omkring  på de danske biblioteker? :-) Jeg forestiller mig, at man måske kunne blive ked af det, hvis én man elsker, bliver misforstået eller mistolket.

Kærlige hilsner Maria Guldager Rasmussen, Middelfart Bibliotek

 

Jeg vover at åbne debatten, da vi netop i dag har afholdt vores læseklub møde om marts måneds bog i Ærø bibliotek, Marstal læsekreds. En af deltagerne var meget begejstret, og havde sågar fået lyst til både slægtsforskning og besøg i Texas. Vi andre var mere forbeholdne, og flere var ikke nået i mål med hele romanen, og stillede spørgsmål som Hvad er det for en historie hun vil fortælle os ? Udover at det handler om den fræværende far, og søgen,efter rødder, samt erindrings beskrivelser, så savnede vi lidt mere spænding. Vi var nu også et par stykker der misforstod titlen , og måske derfor havde forkerte forventninger ?- Hvis man tænker Lone som navnet på dansk og så en Star , så er der jo lagt op til en helt anden type historie 😂 Godt at vi fandt ud af at det er Texas flag titlen hentyder til. Jeg undrede mig over de her mord der bliver begået i kvarteret, og sågar i huset familien senere flytter ind i. Spooky, men hvorfor skal de nævnes når de ikke betyder noget , forstået som at de medvirkende i romanen ikke lader sig mærke med det uhyggelige i den barndom. Vi ved det går tæt på når det nu er en autofiktion, men hvor er din familie dog beskrevet som meget dysfunktionel. Flertallet syntes spændingskurven i fortællingen var lidt for flad, og snakkede om at det da er godt at dine søskende og stedmor ikke kan dansk. Er der planer om at få bogen udgivet på engelsk , så kan det da godt være at du får ørerne i maskinen blandt dele af din amerikanske familie. Lever din far endnu ? Og hvilke reaktioner har du fået på din bog hvis din familie har læst den ? Har du stadig kontakt med dine halvsøskende ? Og hvad siger din mor til bogen ? Vi kan se at du Mathilde Walter Clark kommer til vores bibliotek sidst på måneden, så vi snakkes nok ved D. 27/3, og tillykke med de iøvrigt fine anmeldelser. På Marstal læsekreds vegne / Venlig hilsen Connie Mikkelsen

Kære Alle
Velkommen til snakken om "Lone Star" af Mathilde Walter Clark.
Jeg glæder mig til en måneds debat om familieforhold, savn, svigt og ikke mindst en fantastisk og spændende rejse.
Det er nogle af mine ideer til temaer i debatten - der er helt sikker mange flere.
Skyd løs med kommentarer, debat og spørgsmål til Mathilde Walder Clark, som deltager i debatten lidt senere på måneden.
Hvis ikke du allerede har læst bogen, så skynd dig at komme igang. Der er meget godt i vente.
Hilsen Tina
Tovholder for læseklubdebatten her på Litteratursiden.