Bag lukkede døre

Uudholdelig spænding og rædsel bag lukkede døre.

Det er så afgjort den mest uhyggelige bog, jeg længe har læst. Jeg kan slet ikke holde op med at tænke på den, så stort et indtryk har den gjort på mig. Der gik et stykke tid, inden det gik op for mig, hvor gennemført ond og mørk historien er. Det starter med idel lykke, men man fornemmer hurtigt det forfærdelige mørke, der lurer i baggrunden uden helt at kunne finde ondets rod.

Jack og Grace er et tilsyneladende lykkeligt nygift par, men ikke alt er, som det ser ud. Jack er dominerende og konstant over Grace, for at det hele skal være perfekt udadtil. Det begynder at undre hendes veninder, at hun aldrig kan mødes til frokost eller bare til en kop kaffe – hvordan kan hun have så travlt, når hun hverken har børn eller job? Langsomt oprulles forholdets sande natur, og det er ikke småting, der kommer frem i lyset.

’Bag lukkede døre’ er næsten uudholdelig spændende, og det fungerer utrolig godt, at historien fortælles i både før og nu kapitler, der langsomt nærmer sig hinanden i tid. Man føler med Grace, fra hun som lykkelig nygift undrer sig over sin mands opførsel til hun i ubeskrivelig rædsel indser, hvad hun har indladt sig på. Indimellem er Grace for naiv og for langsom til at reagere, men langt størstedelen af tiden forstår man hende godt, og måske kunne man selv være endt i en lignende situation.

Både Jack, Grace og Graces søster Millie fungerer godt som karakterer, de er autentiske og de kravler ind under huden på læseren. De øvrige personer er i den grad bipersoner, som det ofte er tilfældet inden for Domestic-noir genren. De er statister i handlingen, og kun naboen Esther har en rolle af betydning. Sproget er flydende og består ofte af tanker og tale, hvilket, sammen med den helt forrygende handling, gør at bogen er hurtig at læse.

Bag lukkede døre kan anbefales til læsere, der kan lide bøger som Kvinden i toget af Paula Hawkins, Løgnen af C. L. Taylor og Naboparret af Shari Lapena.