Tjenerindens fortælling

Der er flere grunde til at fremhæve Margaret Atwoods fremtidsroman 'Tjenerindens fortælling' fra 1985, når man ser på det kæmpe udvalg af science fiction, der findes på bibliotekets hylder.

Først og fremmest er Atwood ikke en decideret sci-fi forfatter, men med denne roman, som er hendes første i genren, satte hun sit navn på listen over sci-fi klassikere, der har henvendt sig til et meget bredt publikum. Udover at være debutant i denne genre, er hun som kvinde en ret atypisk gæst i en noget mandsdomineret del af det litterære spektrum. Resten af Atwoods forfatterskab er omend ikke feministisk, så i hvert fald meget optaget af kvindens position i samfundet.

En undertrykkende stat
Bogens hovedperson er kvinden Offred, hvis rigtige navn vi aldrig får kendskab til. Hun er bogens fortæller og eneste kilde. Gennem hendes fortælling får vi indblik i et mandsdomineret samfund, hvor kvindens eneste funktion er at bringe den menneskelige race videre. Vi er i starten af dette århundrede, og forurening og krig har ødelagt meget af verden. Samfundet er ultra konservativt og fundamentalistisk. Offred er midt i 30'erne og er anbragt hos en kommandør og hans hustru. Her kæmper hun mod ensomhed, isolation og ydmygelsen ved at blive betragtet udelukkende som avlsdyr. Hun er ufrivilligt blevet skilt fra sin mand og barn, og al menneskelig kontakt er strengt forbudt. I sin isolation lever hun en tilværelse, hvor intellektuel stimulation hører en romantiseret fortid til, og hendes eneste tankevirksomhed kredser om fortiden, og det liv hun tidligere førte.

Ikke engang en undertrykkende stat kan tilintetgøre begær
Offreds begær spiller en afgørende rolle i romanen. Netop dette får hende til at kæmpe mod den skæbne, der er bestemt for hende. Længslen efter at blive rørt, bliver så kraftig, at hun i ly af nattens mørke søger tilfredsstillelse hos kommendørens chauffør. Atwood spørger, hvad der sker, når man fratager et menneske dets helt basale, følelsesmæssige behov.

Drøm eller virkelighed
Som tidligere nævnt er det udelukkende fra Offreds synsvinkel, vi får præsenteret historien, og det er et meget forvirret og diffust billede, hun tegner af sit eget følelsesliv. Flere gange sættes der tvivl ved, om hun drømmer, eller om hun er vågen. Eller om en given episode reelt er forekommet, eller om det blot er ønsketænkning. Denne fornemmelse af at være svævende mellem drøm og virkelighed er kendetegnende for Offreds mentale tilstand. Det mentale fængsel hun befinder sig i, gør hende ude af stand til at skelne og bedømme.

Bogen skifter konstant mellem nutiden og flashbacks, og denne vekslende tidshorisont kobler de to verdener sammen, og derved skaber Atwood et meget nuanceret billede af både fortællerenes og samfundets tilstand.

Natten
Halvdelen af kapitlerne i bogen hedder "Nat". Netop natten har stor symbolsk værdi i historien, da kontrasten mellem nat og dag er så markant. I dagslys bliver alt bemærket, og her har overvågningsamfundet de optimale muligheder for at opretholde lov og orden. Her stiller man alt frem i lyset, bl.a. styrets modstandere, der hænger på "dødsmuren" til skræk og rædsel for befolkningen. Men om natten er Offred alene på sit værelse, og hun bruger natten til at rejse tilbage i tiden. Natten giver hende et åndeligt frirum.

Natten bliver også senere det tidspunkt, hvor hun igen får smagsprøver på de søde ting i livet. Med kommandørens hjælp ser hun, at det ikke er lykkedes magthaverne at undertrykke al social aktivitet, og hun giver sig selv lov til at tro på, at hun igen bliver forenet med mand og barn. Kommandøren giver Offred mulighed for at læse bøger igen, bruge makeup, føre en samtale og andre ting, som hun før i tiden tog for givet og ikke værdsatte. En af Atwoods pointer er, at man ofte glemmer at påskønne den tilværelse, man har, før man mister den.

Samfund contra individ
Atwood sætter tingene på spidsen ved at konstruere et samfund, hvor individet er blevet frataget al individualitet og kun eksisterer i en såkaldt kollektiv identitet. Atwood bruger science fiction-genren til at presse det moderne menneske ud af kurs, og det er ganske få teknologiske indgreb, hun har brugt for at opnå dette.

Det, der er interessant for Atwood, er, hvilken effekt dette fremtidssamfund har på individet. Et moderne individ, der har levet i et samfund tilsvarende det nuværende. At Atwood gennem de mange flashbacks drager vores nutid ind i romanen, gør fortællingen ekstra intens og nærværende.

Derfor!
Hvorfor læse Margaret Atwoods roman "Tjenerindens fortælling"? Fordi hun er en mester i at kortlægge den menneskelige bevidsthed. Hun er i stand til på en skarp og præcis måde at nå ind til kernen af de eksistentielle problematikker, det moderne menneske står overfor. Romanen er en intens og medrivende fortælling, og det er ikke uden grund, at der har været megen interesse omkring den. Bogen er filmatiseret med Faye Dunaway og Robert Duvall i hovedrollerne, og sidste år havde "Tjenerindens fortælling" urpremiere på det Kgl. Teaters operascene. Tror man ikke, at man er til science fiction, så er man i hvert tilfælde anderledes stemt efter at have læst "En tjenerindes fortælling".

Desuden har Atwood et langt og spændende - og meget anbefalelsesværdigt - forfatterskab bag sig, hvor hun tager mange af de samme problemstillinger op, som forekommer i 'Tjenerindens fortælling'.

Af Tine Kristiansen, stud. mag. i litteraturvidenskab