Læg en besked

Humor og alvor blander sig i Khiljees digte om vores liv på de sociale medier. Digtsamlingen har meget på hjerte, men står desværre ikke helt så skarpt som forfatterens debut.

Telefonsvareren, SMS, Messenger, DM, snap, email, billedkommentarer. Listen over "steder", hvor vi mennesker kan modtage beskeder fra andre mennesker, er efterhånden lang. Vores liv er så filtret ind i den digitale medievirkelighed, at det for nogen er hverdag at modtage hadbeskeder nærmest oven i alle de halv- og helhjertede fødselsdagshilsner, man modtager på sin "væg".

Den dansk-pakistanske aktivist, psykolog og spoken word-kunster Naiha Khiljee har sat sig for at undersøge dualismen, som vi mennesker lever med, når vi vælger et liv med de sociale medier. Hvis det altså overhovedet er et valg.

‘Læg en besked’ er en højaktuel og ungdommelig digtsamling om at være menneske, aktivist og etnisk minoritet i en digital tidsalder. Bogen blander tekster om ubesvarede beskeder med en slags aktivistisk kampskrift og modsvar mod menneskers følelsesløshed på de sociale medier: “Det er som om man mister evnen til at græde over de svære ting”, står der i indledningen til den del af bogen, som jeg fandt stærkest: “POSTKOLONIALISME-KRITISK-RACETEORI-ISLAMAFOBI-AKTIVISME”:

Khiljee vil gerne demonstrere nogle af de svære teoretiske begreber, som rammer vores verden ind i disse år. Det ér vigtigt at forstå sin eksistens i verden i lyset af ovenstående, og dog kan det også være en smule trættende at skulle være woke, aktivistisk og bevidst hele tiden. Digteren bruger sig selv og sine erfaringer som etnisk minoritet i Danmark, og man forstår på baggrund af disse digte, at det absolut ikke er uden ar på sjælen at forsøge at gøre verden bedre med aktivisme:

“Når jeg siger AKTIVIST
mener jeg
at folk som giver deres tårer i bytte for politiske veninder er svære
at holde af
og at det nogle gange gør nas at være brun når man også skal være menneske resten af dagen”

I sin første digtsamling Kære søster satte Khiljee fokus på præstationssamfundet og den forskelsbehandling, man kan opleve som kvinde og etnisk minoritet i Danmark. ‘Læg en besked’ har også meget på hjerte, men står desværre ikke helt ligeså skarpt som debuten.

Khiljees rytmiske og talesprogsprægede digte falder ned i spoken word-traditionen, og jeg kan godt lide den friske, nærmest kække tone, der er i digtene. Samtidig blev jeg også lidt hurtigt træt af refleksioner over zoom-livet og snapchat-minder. Og selvom disse refleksioner hænger sammen med bogens præmis, og at bogen er skrevet midt i en corona-tid, var jeg alligevel mere berørt af de steder i bogen, som lægger sig op af ‘Kære søster’s aktivitiske energi.