I Afrika fødes der ikke drenge - kun mænd

Det er lang tid siden, der er fortalt så stærkt i en ny dansk digtsamling. Nsoni fortæller, selvbiografisk og digtende, om en mørk opvækst fra Congo til Vrå.

Digtene i Alexandre Nsonis bog fortæller i en rolig og klar tone. Det gør de til trods for, at den historie, der udfoldes i blankvers, er en mørk og tung beretning om en opvækst med hårde kår. Det er tilmed digterens egen historie, og siden bogen udkom, har han ikke talt med sin mor.

Det er ikke for at såre nogen, Nsoni har skrevet sit hjerte ud med ærlighed. Det har været en motor, en overlevelsesmetode i kampen mod indtryk og erindringer fra den 2. congolesiske krig, hvor næsten 6 millioner mennesker døde. Nsoni var fem, da familien næsten fuldtallige slap væk. Alvoren fornemmer man med det samme, i titlen og i samlingen første digt 'Den anden side':

Den anden side
Min eksistens opstod i den del af verden
hvor afsavn kommer før døden
og døden før livet
kun de stærkeste overlever
overlever for kun at leve i traumer

Hvert digt rummer en lille tragedie. Men i den viljestyrke, Nsoni ligger for dagen, skinner der også en sol i hvert digt. Poesien hos Nsoni ligger ikke i formen, metaforen, linjeskiftene eller rytmen, men i ærligheden og fortællingen. Kontrasten. Der sidder en digter i hjertet på Alexandre Nsoni og det til trods for, at han beskriver sit hjerte som en sten. Trodsigheden synes at være kernen i Nsonis udviklingshistorie.

Det er også nødvendigt at nævne, hvordan sammenblandingen af et krigstraume fra Congo og en ærkedansk tilværelse i Vrå fremstiller et kulturchok, der udstiller, hvor svær en opgave integration kan være. Hvordan slipper man et mørke, man er opfostret i? Hvordan omfavner man lyset og kærligheden?

Nsonis digte er en anderledes men også befriende læseoplevelse. De langer ud efter læseren, og der er en stor chance for at blive berørt.