Lejligheden

Indædt ondskab, vanvid og rædsel er på spil i denne vellykkede thriller. 

Først en advarsel. Denne thriller er noget af det mest uhyggelige, jeg har læst i meget lang tid. Der er ikke en bestialsk morder løs eller en pædofil, der skal stoppes, men fra allerførste side emmer ’Lejligheden’ af noget mørkt og ondt. Herefter følger et utal af drejninger og første mistanke gøres til skamme, man ved hverken ud eller ind. Er det mon overtro eller psykisk sygdom, eller er der virkeligt noget eller nogen, der vil familien Sebastian til livs. 

Under en ferie i Paris, hvor Mark og Steph Sebastian har byttet bolig med Petitparret, oplever de så mange forfærdelige ting, at de bliver i tvivl om, hvorvidt det hele bare er noget, de forestiller sig. De er ude af balance efter et voldsomt hjemmerøveri få uger forinden, så de har grund til at tvivle på deres egen dømmekraft. Sikkert er det, at lejligheden i Paris ikke lever op til det, de er blevet lovet, men de kan ikke få fat i det par, de skulle bytte bolig med. De er ikke dukket op i Cape Town som aftalt og svarer først efter flere dage på mail uden at komme med forklaringer. Efter nogle forfærdelige dage i Paris vender Mark og Steph hjem til deres hus, hvor tingene er blevet flyttet rundt.

Persongalleriet er virkelig godt, de relativt få personer, der optræder i handlingen, er autentiske – eller også er de det modsatte, og det er også meget vellykket. Der er også et par bipersoner med, og de udfylder deres rolle, men heller ikke mere end det, der er i den grad fokus på hovedpersonerne. Kapitlerne handler skiftevis om Steph og Mark, og man ser ofte forskellige situationer fra begges synsvinkel. Det fungerer for det meste godt, enkelte steder blev jeg i tvivl om synsvinklen.

Bogen er kort og handlingsmættet, den bliver aldrig kedelig eller langtrukken. Der sker noget hele tiden, og konstant lurer mørket i baggrunden. Udover at være enormt uhyggelig, er det også en fortælling om, hvordan en stor sorg kan ødelægge mennesker. Et perspektiv der i den grad satte spor i mig efter endt læsning. Det kræver mod at læse bogen, men har man det, og har man lyst til en rigtig uhyggelig thriller, er det bare med at komme i gang.