Bog

Min kamp 1. bog

Af (
2011
)

Anmeldelse

Min kamp af Karl Ove Knausgård

Et markant og kontroversielt værk, der handler om forfatterens kamp for at mestre livet, drømmen og ambitionen om at skrive og overvejelser om kunsten og livet i det hele taget.

Mens Karl Ove Knausgård er ved at afslutte sit ambitiøse romanprojekt, ’Min kamp’ i seks bind, er første bog nu oversat til dansk. Hele værket er på omkring 2500 sider, en storslået roman i mere end én forstand!

Karl Ove Knausgård har allerede udgivet to kritikerroste romaner. I 1998 debuterede han med romanen ’Ude af verden’, og i 2004 udkom ’Alting har en tid’. De tre romaner kan ifølge forfatteren ses som en trilogi - en romancyklus om Henrik Vankel.

I ’Min kamp’ rives vi ud af historien om Henrik Vankel, da forfatteren indledningsvist præsenterer sig som Karl Ove Knausgård. Bogen har, pga. stærke selvbiografiske træk, vakt stor debat i Norge, for hvor går grænsen mellem virkelighed og fiktion? De norske kritikere er begejstrede, familien i opposition. Knausgård rykker ved de litterære grænser, og det er ikke uinteressant!

Tilbage til handlingen. Karl Ove lever et almindeligt middelklasse liv i Norge i 1970’erne sammen med mor, far og storbror, men da moren flytter til Bergen for at videreuddanne sig, begynder familien langsomt at falde fra hinanden. En familietragedie, der ender med, at faren drikker sig ihjel i farmorens hjem, hvor affald og alskens efterladenskaber har hobet sig op til det ubærlige.

I ’Min kamp’spiller døden en central rolle. Bogen indledes med en intens og svimlende beskrivelse af døden og slutter med Karl Oves møde med farens lig, hvor han konkluderer: ”Og døden, som jeg altid har betragtet som den vigtigste størrelse i livet, mørk, dragende, var ikke andet end et rør der springer læk, en gren der knækker i vinden, en jakke der glider af en bøjle og falder ned på gulvet.” (oversætter Sara Koch).

Noget af det Knausgård mestrer til det sublime er at gå fra et bredere perspektiv for derefter at zoome ind på detaljen. Knausgård går tæt på sin hovedperson, han dykker ned i det sårbare og pinlige og udleverer sin hovedperson og omgivelser nådesløst. Samtidig blander overvejelser om kunsten sig, der med de mange smukke naturbeskrivelser danner fin modvægt til det indadvendte og følelsesladede.

Og så skriver han samtidig bragende godt - smukt, råt og uforfærdet. Jeg er én af dem, der venter utålmodigt på næste bog!

Originally published by Kamilla Uttrup, Litteratursiden.

Analyse

Knausgård, Karl Ove - Min kamp

07 okt.13

Min kamp provokerer, vækker til eftertanke og er et unikt eksempel på, at ekstrem selviscenesættelse ikke bare kan skabe populistiske reality-shows, men også stor kunst.

Skrevet af cand. mag. Sidsel Sander Mittet, november 2013

Karl Ove Knausgårds over 2500 siders lange selvbiografiske værk Min kamp (2009-2011) er blevet fremhævet som et af nyere tids mest centrale værker, og Knausgård sammenlignes af anmelderne med store, litterære navne som Marcel Proust (1871-1922), Knut Hamsun (1859-1952) og Henrik Ibsen (1828-1906).

Værket er en blanding af autobiografi og essaysamling. Vi følger fortælleren Knausgård gennem hans liv: Fra barndommen i Kristiansand med en alkoholiseret og tyrannisk far, til Knausgård som voksen sidder i Malmø med børn og en syg kone, mens han kæmper for at færdiggøre den selvsamme bog, som man sidder og læser. Ind imellem disse ekstremt virkelighedsmættede beskrivelser, kaster Knausgård sig ud i lange digressioner, hvor han diskuterer alt fra litteraturens væsen til arbejdsmoral og dødens plads i vores samfund (med undtagelse af bind 5). I bind 6 finder man det 400 siders lange essay ”Navnet og tallet”, hvor Knausgård blandt andet kommer med en omfattende gennemgang af Adolf Hitlers Mein Kampf (1925-1926), som værket på provokerende vis deler titel med.

Værket bevæger sig således hele tiden frem og tilbage mellem det konkrete og det abstrakte – mellem engangsbleer og kulturkritik. Samtidig leverer Knausgård i bind 3-5 en moderne dannelsesroman, der er kendetegnet ved beskrivelsen af et relativt normalt liv med problemer på hjemmefronten, studieliv, druk og kærlighed. Netop denne blanding af kunstessays og selvbiografi er måske baggrunden for, at Knausgård så massivt sammenlignes med netop Marcel Proust, der i sin 3.200 sider og 7 binds lange A la recherche du temps perdu (1913-1927, Dansk: På sporet af den tabte tid) også kombinerede erindring og sansning med dybsindige essays.

Selviscenesættelse og kunstnermyten

Min kamp kan læses som både et produkt af og et billede på den selviscenesættelse, der præger den moderne tids mediebillede. Vi ser reality-shows som Paradise Hotel og Big Brother, vi følger med i vores venner og bekendtes liv på Facebook, og vi deler selv vores eget liv. Vi interesserer os for at komme helt tæt på andre, og for at krænge vores eget liv ud - vise det frem. Det er også det Knausgård gør. Han giver udtryk for brutal ærlighed og lader os komme tæt på, som når han beskriver sin egen noget mangelfulde empati med sin kone, der lider af en bipolar lidelse, eller når han minutiøst og nådesløst beskriver den ene personlige pinlighed efter den anden. Som Janus Kramhøft skrev i Politiken i sin kronik ”Balladen om Karl Ove”, har Knausgård skabt ”den litterære version af den tidstypiske trang til selveksponering og til at følge med i andres intime liv”.

Her spiller netop værkets længde en signifikant rolle. De 2500 sider gør, at man som læser kan tillade sig at tro på, at han skriver ”alt” om sit liv – en følelser der forstærkes af hans mangfoldige beskrivelser af trivielle dagligdagsbegivenheder, der normalt aldrig ville få plads i en autobiografi.

Dette har samtidig givet Knausgård muligheden for at iscenesætte sig selv som en del af den traditionelle og romantiske kunstnermyte: Forfatteren der må gå gennem ild og vand – og over lig i næsten bogstavelig forstand, for at nå frem til sandheden, en sandhed som Knausgård have ud, ligegyldigt hvad det koster ham – eller andre. Imidlertid bryder Knausgård også med selvsamme kunstnermyte.  Hvor mange af de kunstnere der måtte gå så forfærdeligt meget igennem for deres kunst, opfattede virkeligheden som en modstand, bliver virkelighedens rolle dobbelttydig hos Knausgård. Selvfølgelig kan virkeligheden stille sig i vejen for skriften – som da hans kones indlæggelse forsinker bind 6, men virkeligheden er samtidig baggrunden for værket. Hvis der ikke var nogen hård, triviel og udfordrende virkelighed, ville der ingen skrift være, intet at skrive om.

Sproget

Sproget interesserer Knausgård. Han leger med det, vender det og stiller spørgsmål til det, som da han konstaterer, at vi ikke har ord, der kan kommunikere selv en banal sygdoms kraftfulde processer, eller når han i begyndelsen af ”Navnet og tallet” bruger det svært tilgængelige Paul Celan-digt ”Engführung” (1958) til at italesætte sprogets grænser som både erkendelsesredskab og sprogligt udtryksmiddel. Sproget er ligeledes en del af baggrunden for romanen. I en fiktiv retssag, han holder over sig selv, forsvarer han Min Kamp, og fremstiller den som et forsøg på at sætte ord på de tavse og kropslige sansninger, som findes overalt i hverdagen, men som vi sjældent virkeligt italesætter.

Det er ikke kun hans forståelse for sprogets betydning, der er god – også hans eget sprog er noget ud over det sædvanlige. Hans stil er en balanceret blanding af stor præcision og vildtløbende og legende sætninger. Lige gyldigt om man læser bogens detaljerede hverdagsskildringer eller de intellektuelle essayistiske passager, bliver man tvunget til at forholde sig til sproget som kunst.

Den danske oversættelse har imidlertid visse skønhedsfejl – som når en harpenist bliver kaldt harpist, eller maniodepressiv i oversættelsen skrives manisk depressiv. Hvis man virkeligt vil have det fulde udbytte af Knausgårds sproglege, vil det derfor altid være en fordel at læse værket på originalsproget – og Knausgårds norske vil for de fleste danskere ikke være noget problem.

Selvbiografi?!

Allerede i begyndelsen af første bogs andet kapitel bliver læseren opmærksom på det selvbiografiske aspekt i Min kamp, samt på dens næsten maniske forankring af sig selv i en specifik virkelighed:

”I dag er det den 27. februar 2008. Klokken er 23.43. Jeg der skriver, Karl Ove Knausgård, blev født i december 1968, og er altså i skrivende stund 39 år gammel”.

Navnet, der jo stemmer overens med forfatternavnet på bogens forsider, kommer til at fungerer som en garant for realismen. Dette er ikke en almindelig fiktiv roman; dette er et stykke virkelighed!

Eller er det? Knausgårds familie siger nej, hvilket førte til en mindre mediestorm i de norske medier, og selv forfatteren, Knausgård, insisterer på, at bruge begrebet roman om sit værk, en skønlitterær genrebetegnelse og udtaler til Politiken, at han forsøger at skrive så sandt som muligt, men at stoffet selvfølgelig er vinklet. Det er romanen, der er det vigtigste for ham – ikke hans eget liv. Det er heller ikke den rene sandhed, når Knausgård i romanen giver os indtrykket af, at han beskriver sit liv en til en. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre – og det ville heller ikke være interessant. Han gør virkeligheden til kunst, og det må man som læser aldrig glemme. Der bliver bevidst spillet på forholdet mellem fiktion og virkelighed. Dette er absolut ikke en svaghed i romanen – det er dens styrke.

Der er altså tale om en selvbiografisk roman, en genremæssig hybridform, der på den ene side er sand, men på den anden side ikke er bundet til de absolutte sandhedskrav, som den rene selvbiografi er. I den selvbiografiske roman er det erindringens sandhed, der er vigtig - følelsernes og sansningernes sandhed.

På den måde skriver romanen sig ind i en lang tradition af skønlitteratur med selvbiografiske træk – noget de første anmeldere overså i deres vurdering af Knausgård som radikalt nyskabende. Marcel Proust er allerede blevet nævnt og i samme gruppe hører også nobelprismodtagerne V.S. Naipaul (1932) og J.M Coetzee (1940), Knausgårds landsmand Dag Solstad med romanen 16.07.41 (2002), svenskerne Lars Norén og P.O. Enquist med henholdsvis den 1700 sider lange En dramatikers dagbok (2008. Da. En dramatikers dagbog) og den prisbelønnede Ett annat liv (2008. Da. Et andet liv). Også i Danmark har vi i det seneste år fået en del selvbiografiske romaner – romaner som har haft stor succes og skabt skandale (måske især i forfatternes barndomsbyer). Jeg tænker her blandt andet på Erling Jepsens Kunsten at græde i kor (2002), Knud Romers Den der blinker er bange for døden (2006) og Claus Beck-Nielsens forskellige eksperimenter med sin egen identitet.

Knausgårds form er således ikke i sig selv nyskabende, men det gør den ikke mindre interessant, og det er tvivlsomt, at Min Kamp havde fået den samme massive mediedækning, hvis hovedpersonen havde heddet noget som helst andet end lige netop Knausgård!

Det ville imidlertid have været synd, eftersom romanens digressioner, hverdagsskildringer, skarpe analyser og følelsesmættede beskrivelser ville være et bekendtskab værd, ligegyldigt hvem hovedpersonen var -  om end bekendtskabet ville være af en noget anden art.

God fornøjelse!

 
BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af
bibliotekar Mette Francke og bibliotekar Anne Birgitte Langkilde Hundahl , Vejle Bibliotekerne.


GENERELT OM FORFATTEREN

Bøger

99.4
Tjønneland, Eivind: Knausgård-koden: et ideologikritisk essay. - Spartacus, 2010. - 160 sider.
Bl.a. om modtagelsen af Knausgårds selvbiografiske roman-værk.

Afsnit i bøger

81.04
Livsværker: samtaler om 30 klassikere / interviewere: Benjamin Krasnik ... [et al.]. - Gyldendal, 2012.
(heri s. 261-269: Hans Hauge: Kampen er vundet: Hans Hauge om Karl Ove Knausgårds Min kamp, 2009-10).
Hans Hauge fortæller om mødet med en af verdenslitteraturens klassikere, Karl Ove Knausgårds værk.

Artikler i tidsskrifter

80.5
Den blå port
(heri 2010, nr. 85, s. 23-36: Jon Helt Haarder: ’Min kamp’ er en cool kuffert: Karl Ove Knausgårds konceptuelle biografisme).

81.6505
Standart
(heri 2011, nr. 31/32, s. 294-335: Poul Behrendt: Autofiktion som skandinavisk novum. Karl Ove Knausgård, Anti-Proust og Nærværseffekten).
Om forfatterens selvbiografiske roman-værk med fokus på forholdet mellem selvbiografisk virkelighed og romanfiktion.

Artikler i aviser

Politiken
(heri 28/1 2010: Janus Kramhøft: Balladen om Karl Ove).
Om den virak som Knausgård selvbiografiske værk har vakt).

Politiken
(heri 26/5 2012: Niels Frank: Debat: Jeg har ladet mig fortælle)
Om selvfortællingen som genre, herunder om Knausgård.

Jyllands-Posten
(heri 22/5 2010: Jesper Stein Larsen: En bombe i litteraturen)
Om forfatterens seks bind store dannelsesroman.

Jyllands-Posten
(heri 26/1 2013: Mikkel Flyhn Christensen og Kasper Schütt-Jensen : Ondskaben bor i os alle).
Artikel om Knausgårds foredrag på Testrup Højskole.

Information
(heri 8/3 2013: Peter Andersen: Vores kamp).
Om opgøret med faderen i Knausgårds værker. 

Information
(heri 2/8 2013: Nielsen: Et litterært realityshow).
Om forfatterens romanværk. 

Information (heri 14/11 2011: Peter Nielsen:Knausgård opgiver forfatterskabet).

Information
(heri 6/7 2011: Tina Splidsboel og Majken Klintø: Forfatterens faderlige forbindelse).
Om Knausgård og familien.

Andre medier

Den2radio.dk
Fra Kitsch til Knausgaard.
Om grænsen mellem fiktion og virkelighed.

Links

Fokus. Sveriges nyhetsmagasin
Om afslutningen på Knausgårds 6 binds værk.

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Forlaget Oktober
Præsentation af Knausgård på forfatterens forlags hjemmeside.

LitteraturNu
Martin Lykke Nielsen: Karl Ove og ondskaben.
Reportage fra Testrup Højskole. Om ondskaben i litteraturen.


LITTERATUR OM BOGEN

Bøger

80.1
Hauge, Hans: Fiktionsfri fiktion : om den nyvirkelige litteratur
Multivers, 2012. - 181 sider.
Litterær debatbog om forholdet mellem fiktion og virkelighed med udgangspunkt i Karl Ove Knausgårds romanværk "Min kamp" (2009-2011) samt værker af andre nyere forfatterskaber f.eks. Hanne Ørstavik, Erling Jepsen, Josefine Klougart og Hanne Viemose.

 

Afsnit i bøger

81
Den store karakterbog: 151 portrætter af fiktive personer / red. af Anne-Marie Mai og Erik Skyum-Nielsen. - Aarhus Universitetsforlag, 2012.
(heri s. 238-240: Stefan Kjerkegaard: Karl Ove Knausgaard).

Artikler i tidsskrifter

02
Bogens Verden: tidsskrift for kultur og litteratur
(heri 2011, nr. 3/4, s. 12-18. Kasper Green Krejberg: Adolf Knausgård: Min kamps litterære pre-sampling af Hitler). 

 80.5
Den blå port: tidsskrift for litteratur

(heri 2010, nr. 85, s. 23-35:Jon Helt Haarder: Min kamp er en cool kuffert: Karl Ove Knausgårds konceptuelle biografisme).

80.5
Kritik
(heri 2012, nr. 45, s. 91-103: Hans Hauge: Karl Ove Knausgårds Min kamp).

81.6505
Spring: tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri 2011, nr. 31/32, s. 294-335: Poul Behrendt: Autonarration som skandinavisk novrum: Karl Ove Knausgård, anti-Proust og nærværseffekten).

Artikler i aviser

Berlingske
(heri 2/7 2011: Jeppe Bangsgaard: Karl Ove Knausgård: For mig er ferie en pligt).

Information
(heri 21/5 2010: Karen Syberg: Jeg har et voldsomt kontrol-behov og jeg er narcissist).
Interview. 

Information
(heri 6/7 2011: Majken Klintø: Forfatterens faderlige forbandelse).
Interview. 

Information
(heri 7/12 2012: Anita Brask Rasmussen: Knausgård udfordrer historikernes dæmonisering af Hitler).
Om Knausgårds portræt af Hitler i Min kamp, 6. bog.

Information
(heri 2/8 2013: Nielsen: Et litterært realityshow). 
 

Jyllands-Posten
(heri 22/5 2010: Jesper Stein Larsen: En bombe i litteraturen).
Interview.

Jyllands-Posten
(heri 16/3 2011: Peter Schollert: Livet handler mest om hverdag).
I anledning af Knausgårds besøg og foredrag i Den Sorte Diamant i 2011) 

Kristeligt Dagblad
(heri 2/5 2010: Benjamin Krasnik: Mit indre er der meget at skrive om).
Interview. 

Politiken
(heri 13/1 2010: Carsten Andersen. Norsk wonder boy er en våd anmelderdrøm). 
 

Politiken
(heri 28/1 2010: Janus Kramtøft: Balladen om Karl Ove)

Politiken
(heri 1/12 2011: Poul Behrendt: Knausgårds kamp med døden).

Politiken
(heri 26/1 2012: Marie Tetzlaff: Knausgårds mesterværk vil få lige så stor betydning som Goethe).

Weekendavisen
(heri 9/11 2012: Karl Ove Knausgård: Kontrasten mellem det lille menneske og hans store tanker)
Knausgård forklarer, hvorfor Hitler fylder så meget i Min kamp, 6. bog.

Anmeldelser i aviser

1. bog:

28/5 2010 Per Krogh Hansen i Berlingske Tidende
4/6 2010 Liselotte Wiemer i Kristeligt Dagblad
26/5 2010 Marie Tetzlaff i Politiken

2. bog:

29/12 2010 Lillian Munk Rösing i Information
27/10 2010 Liselotte Wiemer i Kristeligt Dagblad
26/10 2010 Marie Tetzlaff i Politiken

3. bog:

22/2 2011 Per Krogh Hansen i Berlingske Tidende
25/2 2011 Lillian Munk Rösing i Information
22/2 2011 Marie Tetzlaff i Politiken
25/2 2011 Bo Bjørnvig i Weekendavisen

4. bog:

26/8 2011 Peter Nielsen i Information
28/8 2011 Marie Tetzlaff i Politiken
26/8 2011 Bo Bjørnvig i Weekendavisen

5. bog:

26/1 2012 Per Krogh Hansen i Berlingske Tidende
27/1 2012 Lillian Munk Rösing i Information
26/1 2012 Marie Tetzlaff i Politiken
27/1 2012 Bo Bjørnvig i Weekendavisen

6. bog:

17/11 2012 Per Krogh Hansen i Berlingske
9/11 2012 Peter Nielsen i Information
7/11 2012 Jon Helt Haarder i Jyllands-Posten
10/11 2012 Liselotte Wiemer i Kristeligt Dagblad
17/11 2012 Jes Stein Pedersen i Politiken
9/11 2012 Bo Bjørnvig i Weekendavisen

Anmeldelser i tidsskrifter

81.17
Standart: anmeldelser af ny litteratur
(heri 2010. nr. 3, s. 28-29: Martin Johs. Møller: Den storslåede trivias kæmpe gab).
(anmeldelse af 1. og 2. bog)

Anmeldelser på nettet

LitteraturNu
Mille Klemmesen: At længes efter at knalde - Karl Ove Knausgård Min kamp 4.

LitteraturNu
Troels Hughes Hansen: Livsfuga - Karl Ove Knausgård Min kamp 5.

Links

KVINFOs webmagasin
Jørgen Lorentzen: Knausgaards kamp om faderskabet

Bogdetaljer

Secondary title
En del af serien Min kamp
Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Sara Koch
Faustnummer
28692765
Graphic
Imperiet
ISBN
9788711427286
Antal sider
487

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer