Mandfolk

Når jeg kan anbefale bogen til andre, er det først og fremmest, fordi den virker så realistisk. En lille, 10-årig dreng fortæller om at blive mobbet i skolen, så man skulle tro, det præcis var sådan, det foregik dengang i 50´erne. Han er naturligvis påvirket af sin situation med en far, der virker psykopatisk, men han er ikke uden evner, når det gælder den stille ironi.
Et sted ser læreren, at han er blevet slået og spørger, hvem der har gjort det. Han svarer min far. Gudskelov, siger læreren. Så er skolen da blandet udenom.
Et andet sted får en dreng en lussing af gårdvagten, der bøjer sig ned mod ham og råber: Man slår ikke på nogen, der er mindre end sig selv.
Den bliver meget spændende til sidst, og slutningen er på kanten af det realistiske. Men jeg skal ikke kunne sige, om det kan foregå sådan.