Syge Sjæle

Spænding, uhygge og ondskab. Krimiforfatteren Kristina Ohlsson har skrevet en gyser, som kræver gode nerver.

’Syge sjæle’ er både spændende og uhyggelig. Bogen igennem er der en frygtelig undertone af ren ondskab, og at alle mine frygtelige forventninger blev indfriet og mere til. Det er lige før jeg har svært ved at forstå, at man kan opdigte noget så rædselsvækkende. Bogen er en rigtig page turner, skrevet i et dejligt og flydende sprog, hvor den ene side tager den anden, når ikke nerverne kræver en pause.

For elleve-tolv år siden blev tre mennesker bortført i Kristianstad. Kun Lukas kom tilbage, og de to kvinder, Lydia og Fanny, blev aldrig fundet. Lukas vender tilbage til byen for første gang, og hans besøg sætter gang i en hel masse særligt i forhold til Fannys forsvinden. Da han lider af total hukommelsestab, forsøger han sammen med Gunnar, Fannys far, at finde ud af, hvad der skete dengang. Da de begynder at nærme sig en opklaring, bliver det farligt, og det ender fatalt for flere af de indblandede.

Spændingen holder sig intakt næsten hele vejen igennem, dog synes jeg slutningen er en smule flad. Selvom plottet er en anelse forudsigeligt, synes jeg, det holder, jeg ville bare gerne have haft mere kød på slutningen. Handlingen er original og persongalleriet skræmmende og handlingsforløbet meget fortættet. Der er faktisk næsten for meget efter min smag. Jeg var nødt til at læse bogen i dagslys og måtte indimellem lægge den fra mig for at få luft.

’Syge sjæle’ kan bestemt anbefales. Jeg har ikke læst så mange gysere, men jeg kan anbefale forfatterens krimier, især de to om Martin Benner – ’Lotus Blues’ og ’Mios Blues’.