Anmeldelse
Dansen med Regitze af Martha Christensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Under den traditionsrige sommerfest i kolonihaven sidder Karl Aage og genoplever sit lange samliv med Regitze, der altid har været den handlekraftige af de to.
Den første roman, jeg læste af Martha Christensen var 'En fridag til fru Larsen', som vi læste, da jeg gik i folkeskolen. Dengang var tvangslæsning nærmest pr. defination dårligt, men det viste sig, at bogen faktisk var rigtig god, så jeg fik blod på tanden og begyndte at læse flere af hendes romaner, bl.a. 'Dansen med Regitze', som Martha Christensen har fået De Gyldne Laurbær for i 1988, og som også er blevet filmatiseret med Ghita Nørby i hovedrollen.
'Dansen med Regitze' er en smuk kærlighedshistorie fortalt af den stille og lidt konfliktsky Karl Aage, som faldt for den rapkæftede og godhjertede Regitze på et dansested, fordi hendes nakke så så ubeskyttet ud. Han spurgte, om hun ville danse, og det blev starten på et livslangt ægteskab med både gode og dårlige stunder.
Under en sommerfest i deres kolonihave tænker Karl Aage nu tilbage på alle sine oplevelser med Regitze, og hans erindringer maler et billede af en viljestærk kvinde, der undertiden er irriterende stædig, men som samtidig har et utrolig varmt hjerte og vil gøre alt for at hjælpe de svage og dem, hun elsker.
Som den juleaften hvor hun inviterer en gammel hjemløs til at spise med, eller da hun opdager, at en arbejdskollega får tæsk af sin mand og ganske naturlig inviterer hende til at bo i deres lejlighed. Omkring sig samler Regitze mennesker, og ind i mellem bliver det vel meget for Karl Aage, men under hele hans tilbageblik mærker man alligevel den kærlighed, han nærer for Regitze, og det gør historien meget smuk.
Martha Christensen er en socialrealistisk forfatter, og hun fortæller om både godt og skidt blandt småkårs folk. Det gør hun også i 'Dansen med Regitze', som er en dejlig livsbekræftende roman om "rigtige" mennesker.
Analyse
Christensen, Martha - Dansen med Regitze
I et enkelt og flot hverdagssprog har Martha Christensen skabt et stærkt univers i Dansen med Regitze, som uden tvivl er højdepunktet i hendes forfatterskab.
Kasper Rostrups filmatisering af Martha Christensens roman Dansen med Regitze (1987) blev nomineret til en Oscar, og Danmark blev sat på det filmiske verdenskort - dog uden at vinde - men Martha Christensen kunne pludselig dele plads med Martin Andersen Nexø som litterære bidragydere til den internationale filmskat.
Dansen med Regitze handler om mennesker, der som overalt i Martha Christensens forfatterskab, skildres ud fra en æstetik, som befinder sig et sted mellem socialpsykologisk realisme, og så den stilretning, man i litteraturhistorien kategoriserer som nyrealisme. Det punkt, hvor Martha Christensens prosa skiller sig ud fra nyrealismen, er måden, hvorpå det sociale fællesskab og sammenhold bestemmer personernes udvikling. Inden for nyrealismen, som vi f.eks. ser det hos forfatteren Anders Bodelsen, er det psykologiske og individuelle det konstituerende element. Men samtidig findes den psykologiske, individuelle tematik stadig mellem linierne og er i den grad med til at nuancere hendes litterære værker. Martha Christensen skriver således i et skæringspunktet mellem et individuelt og et kollektivt perspektiv.
Dansen med Regitze er uden tvivl det litterære højdepunkt i Martha Christensens forfatterskab. Derfor er hun medtaget under 1980erne, selvom hun egentlig debuterede i 1962 med romanen Vær god mod Remond.
Romanen Dansen med Regitze handler i korte træk om den uhelbredeligt syge Regitze og hendes mand, arbejderen Karl Aage. Stilistisk er romanen bygget op omkring en række centrale flashbacks, der giver romanen et ræsonnerende og erkendelsesæstetisk udtryk. Titelpersonen Regitze er en ildsjæl, der ikke vil lade sygdommens smerte overskygge livet og derved erobre det livsglade sind, hun besidder så flot. Hun kæmper derfor heroisk mod sygdommens helvede. Under en fest i kolonihaven gør hendes mand status over parrets livslange ægteskab, dvs. dansen gennem livet med Regitze.
Den tematiske tråd eller livsdans om man vil, som lader sig forstå i romanen, er en empatisk skildring af forholdet mellem nødvendigt menneskeligt nærvær og eksistentialismens store spørgsmål; nemlig at være i stand til at kunne komme under vejr med sig selv. Romanens narration etablerer således et spinkelt, men alligevel stærkt univers, og er fortalt i et enkelt og flot hverdagssprog, der ligesom resten af forfatterskabet er præget af stor autencitet.
stud. mag. Kasper Thomsen, jan. 2003
Litteratur om bogen
Afsnit i bøger
99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Værker s. 37: Thorkild Borup Jensen: Dansen med Regitze).
Artikler i aviser
Morgenposten
(heri 13/12 1987: Johannes Møllehave: En hymne til det almindelige liv).
I anledning af Dansen med Regitze.
Artiklen er også medtaget i Aarhus Stiftstidende 19/12 1987.
Morgenposten
(heri 24/1 1988: Rolf Dorset: Den stille styrke).
I anledning af boghandlernes "De Gyldne Laurbær" for Dansen med Regitze.
Berlingske Tidende
(heri 11/3 1988: Marianne Juhl: Det er os der er flest af).
Interview i anledning af boghandlernes "De Gyldne Laurbær" for Dansen med Regitze.
Information
(heri 12/3 1988: Søren Vinterberg: De store lorte og den gode litteratur).
I anledning af boghandlernes "De Gyldne laurbær" for Dansen med Regitze.
Politiken
(heri 13/3 1988: Johannes Møllehave: Se, hvilken aftenstund).
Tale ved tildelingen af boghandlernes "De Gyldne Laurbær" for Dansen med Regitze.
Anmeldelser i aviser
18/9 1987 Mogens Lyhne i Det fri Aktuelt
18/9 1987 Birgitte Hesselaa i Information
18/9 1987 Claus Grymer i Kristeligt Dagblad
19/9 1987 Bent Mohn i Politiken
23/9 1987 Anne Chaplin Hansen i Jyllands-Posten
30/9 1987 Jens Kistrup i Berlingske Tidende
9/10 1987 Marie-Louise Paludan i Weekendavisen
Generelt om forfatteren
Bøger
99.4 Christensen, Martha
Bruno Rasmussen
Mennesker imellem : eksempler fra Martha Christensens forfatterskab. - Unitas, 1997. - 64 sider.
Bibelens budskab om næstekærlighed belyses gennem Martha Christensens forfatterskab og kommentarer til bibeltekster.
99.4 Christensen, Martha
Birger Reker Holm
Martha Christensen 1926-95. - Birgers Bøger, 1995. - 47 sider.
Kort præsentation af Martha Christensen , 2 noveller med opgaver, anvisninger til at lave forfatterportræt, arbejdsforslag til Dansen med Regitze og Når mor kommer hjem ... samt bud på projektopgaven.
Beregnet til almen voksenuddannelse i dansk.
Afsnit i bøger
81.17
Nålevende kvinnelige forfattere fra mange lande. - Universitetsforlaget, 1979.
(heri s. 11-51: Åse Hiorth Lervik: Martha Christensen).
81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 4, s. 280-282: Anne Birgitte Richard: Båret af indignation: Om Martha Christensen, Dea Trier Mørch og Anne Marie Løn)
Især s. 280-282 om Martha Christensen.
81.6
Stig Dalager: Danske kvindelige forfattere : udvikling og perspektiv. - Gyldendal, 1982. - 2 bind.
(i bind 2, s. 148-149: lidt om Martha Christensens forfatterskab med særligt henblik på Vores egen Irene).
81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af
Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad, 1999.
(i 1. udg. s. 110-111; i 2. udg. s. 85-87: Johannes Fibiger: Martha Christensen).
81.6
Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen ... [et al.]. - Gyldendal Uddannelse. - 2 bind.
(i bind 2, 6. udg., s. 38-39).
81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge, Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 5, s. 106-112: Åse Hiorth Lervik: Martha Christensen)
81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. -
Gad, 2000-.
(i bind 2, s. 307-311: Knud Bjarne Gjesing: Martha Christnesen)
81.65
John Chr. Jørgensen: Forfattere for folket. - Fremad, 1990.
(heri s. 29-37: Vi hænger sammen : Der er eksplosiv spænding under Martha Christensens velfærdsrealisme).
Artiklen findes også i Politiken, 10/9 1989.
81.65
Anne Birgitte Richard: Kvindeoffentlighed 1968-75 : om kvindelitteratur og kvindebevægelse i Danmark. - Gyldendal, 1978.
(heri s. 79-84: Om Martha Christensens forfatterskab med særligt henblik på romanen Som de vil ha' dig).
99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen ... [et al.]. - Rosinante, 2000-2001. - 4 bind.
(i bind 1, s. 316-317: Anne Birgitte Richard: Martha Christensen).
99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Biografier s. 87: Thorkild Borup Jensen: Martha Christensen).
Artikler i tidsskrifter
05.6
Samvirke. - FDB.
(heri 1989, nr. 11/12, s. 80-81: Helle Høgsbro: De anonymes pennefører)
Interview.
20.5
Fønix.
Petersen, Niels Holger
(heri 1981, nr. 2, s. 201-215: Niels Holger Petersen: Teologiske spor i Martha Christensens forfatterskab).
Om forfatterskabet og en fortolkning af Som de vil ha' dig(s. 207-214).
26.205
Præsteforeningens blad
(heri 1982, nr. 15, s. 265-277: Nils Holger Petersen: : Kristendommen og Martha Christensens forfatterskab).
27.67 Fyns Stift
Fyens stiftsbog.
(heri 1986, s. 62-68: Nils Olav Olsen: En samtale med Martha Christensen).
Martha Christensens forfatterskab set fra et kristent synspunhkt.
27.67 Ribe Stift
Ribe stiftsbog
(heri 1989, s. 48-56: Vagn Kvist: Behandler - medmenneske : belyst uf fra Martha Christensens forfatterskab).
30.5
Social kritik : tidsskrift for social analyse & debat. - Selskabet til fremme af Social Debat.
(1995, nr. 35, s. 32-34: Benny Lihme: Vores egen Martha).
Nekrolog. 38.405
Socialpædagogen. - Socialpædagogernes Landsforbund.
(heri 1979, nr. 5, s. 172-177: Tabita Wulff: Pædagog-forfatteren med den skarpe pen : syndebukke mejes let ned -og de findes i alle grupper!).
Interview.
Artiklen findes også i Alternatur 1978, nr. 7 s. 16-24 med titlen: Syndebukke mejes let ned - og de findes i alle grupper!
Artikler i aviser
Berlingske Tidende
(heri 11/3 1988: Marianne Juhl: Det er os der er flest af)
Interview i anledning af at forfatteren hædres med boghandlernes Gyldne Laurbær.
Jyllands-Posten
(heri 10/6 1986: Annelise Vestergaard: Den mindst kendte af de betydende forfattere).
Portræt af Martha Christensen i anledning af hendes 60-års-fødselsdag.
Kristeligt dagblad
(heri 20/5 1989: Helene Moe: Det tavse flertals talerør).
Interview bl.a. om angsten for det hvide papir, om grænser for godhed og om social indignation.
Politiken
(heri 16/9 1977: Else Cederborg: Gruppepres og undertrykkelse).
Oversigtsartikel om temaer og værker i Martha Christensens tidlige forfatterskab frem til En fridag til fru Larsen.
Politiken
(heri 17/8 1990: Elias Bredsdorff: Billede af dem velfærdsstaten svigtede)
Tale ved overrækkelsen af H. C. Andersen-legatet.
Politiken
(heri 4/1 1995: Ole Schierbeck: Sidste brune kuvert fra Martha Christensen)
Nekrolog.
Politiken
(heri 7/1 1995: John Chr. Jørgensen: Undskyld jeg var her).
Nekrolog - om en forelæsning forfatteren holdt over sine bøger.
Links
Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.
Hvert eneste sind er en verden - citatmosaik af Johnny Hedegaard Madsen
i tidsskriftet Sentura.
Klip og citater om og af Martha Christensen.
Bibliotekar Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotek
Brugernes anmeldelser