Christine

En fængende og troværdig historisk skildring af kongedatteren Christines liv i det 16. århundrede.

Historisk set er kvinderne ikke kendt for i større udstrækning at besidde politisk magt.

Det 16. århundrede er dog en undtagelse. Danske Christine er et eksempel på en stærk og magtfuld kvinde, der i datidens Europa formåede at udnytte både viden og forbindelser til sin egen fordel.
De mest fremtrædende eksempler på kvinder med magt i Christines samtid er Catarina af Medici, der en overgang regerede i Frankrig, og Marie Stuart og Elisabeth I, der regerede i England. De medvirker alle i denne roman.

Christine var datter af den danske konge Christian II. Da hun var en lille pige, blev faderen sat af Danmarks trone og taget til fange af sin nevø kong Christian III. Det betød, at den moderløse Christine sammen med sine to søskende, Hans og Dorothea, blev sendt til en tante i Nederlandene, hvor hun opholdt sig den første del af sin barndom. 

Christines livsmål blev at genindtage den tabte trone i Danmark. Hendes bror Hans, der var den naturlige arving til tronen, døde i en ung alder. Søsteren Dorothea havde intet ønske om magt, men det havde Christine.

I magtens øjemed var der flere midler Christine tog i brug. Hun var bl.a. populær blandt de jævne folk, og hun var en skønhed, hvilket hun brugte til at tøjle hankønnet. Magtfulde mænd friede til hende, heriblandt den engelske konge Henrik VIII. Ægteskab blev det dog ikke til.
Ud over disse omstændigheder var hun intelligent og kendte mange betydningsfulde mennesker i 1500-tallets Europa. Hendes mor var søster til den store regent Karl V, og den føromtalte Catarina af Medici var en god veninde.

En vigtig allieret i kampen for den danske trone blev Peder Oxe, dansk rigsråd, der kom på dårlig fod med kong Christian III og blev nødt til at forlade Danmark. Han tog ophold i Lothringen, i dag det franske Lorraine, som var Christines magtcentrum. Hendes planer bar dog ikke frugt, og hendes tre børn var så lidt danske, at deres tilhørsforhold til Danmark i den grad var formindsket. De havde derfor ikke de samme motiver som deres mor til at stræbe efter den danske trone.

Helle Stangerup modtog de gyldne laurbær for ”Christine” og med god grund. Her er tale om en nuanceret og troværdig historie, hvor vi får et indblik i, hvordan Europas adel levede i 1500-tallet.

Helle Stangerup gør historien vedkommende med fin psykologisk indsigt i Christine som et menneske med lidenskaber og drømme.

Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig, før jeg havde læst den til ende.

Gyldendal, 1988.  372 sider, [4] sider med tavler