Kvinden de meldte savnet

En dansk kvinde, der har været forsvundet i atten år, bliver myrdet i England. Gennem efterforskningen konfronterer Sara Blædel os med store etiske dilemmaer.

Vi er nået til niende og foreløbigt sidste bind i serien om Louise Rick. Louise har i de seneste år været ansat i eftersøgningstjenesten ved Københavns politi, hvor hun arbejder tæt sammen med kollegaen Eik Nordstrøm. Også privat er Eik kommet tæt på Louise, og de bor nu sammen i Louises lejlighed.

I England bliver en kvinde skudt på klos hold gennem køkkenvinduet. Kvinden, der hedder Sofie, er gift, har en teenagedatter og lever et almindeligt liv. Sagen bliver interessant for det danske politi, da det viser sig, at Sofie er dansk og har været forsvundet i atten år. Endnu mere interessant bliver det, da det viser sig, at Eik kender hende særdeles godt. Det var nemlig Eik, der i sin tid meldte hende savnet, da hun forsvandt sporløst i Rom. Eik rejser over hals og hoved til England, drikker sig plakatfuld, blander sig i politiets efterforskning og ryger i fængsel – mistænkt for mordet på Sofie. Louise, der er splittet mellem vrede og bekymring, sendes til England for at hente ham hjem.

Sofie har forladt Danmark, kort efter at hun har mistet sin mor, som hun er stærkt knyttet til. Moren, der er uhelbredeligt syg, har fået hjælp til at fuldføre det selvmord, som ikke var lykkedes for hende selv. Da Sofies dogmatiske præstemand nægter at begrave hende, forlader Sofie ham og rejser til Schweiz. Her opretter hun en bankkonto til arven efter moren, og da hun møder Eik, turer hun rundt med ham, mens hun venter på pengene.

Politiet sporer Sofies schweiziske konto, hvor der er kommet til at stå rigtig mange penge. Det viser sig, at mange af pengene kommer fra velhavere i Danmark, der alle er døde. I efterforskningen kommer Louise og hendes gamle journalistveninde Camilla også på sporet af en vågekonetjeneste, som de mistænker for ikke kun at våge ved de døende men også at hjælpe dem til at afslutte livet.

Bogens omdrejningspunkt bliver de flestes ambivalente forhold til aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Begge dele er som bekendt ulovligt i Danmark, hvorimod der findes selvmordskliniker i for eksempel Schweiz. Ikke mange siger som Sofies mand: ”Vi ved aldrig, hvornår døden kommer, men den kommer, når Gud bestemmer det”, og kun få sætter spørgsmålstegn ved livsforlængende hjælp til alvorligt syge eller for tidligt fødte børn. Det er et emne, der på det senest også er blevet aktualiseret med Bille Augusts film Stille hjerte og Jojo Moyes’ roman Mig før dig.

Jeg synes, Sara Blædel bliver bedre og bedre, og man kan tydeligt mærke, at der ligger solid research bag bøgerne. Til denne bog har hun således haft kontakt til en familie, hvor moren begik assisteret selvmord på Dignity-klinikken i Schweiz. Der går en rød tråd gennem bøgerne om Louise Rick, og det er klart en fordel at læse dem i rækkefølge. Man kan dog med en vis ræson begynde med De glemte piger, hvor Louises liv har taget en drejning. Sara Blædel siger, at Kvinden de meldte savnet er den sidste. Men hvem ved, om Louise får lyst til at komme igen?