Stærke stemmer fra 70'erne

Rødstrømpebevægelsen fyldte 50 år i 2020. Rødstrømperne satte fodaftryk i litteraturen med temaer om køn, moderskab og nye familieformer. Temaer, som går igen i de senere års litteratur.

Den 8. april 1970 marcherede en gruppe udklædte kvinder på Strøget i protest mod skønhedsindustriens kvindebillede: Rødstrømpebevægelsen i Danmark var født. Kvinder over hele Danmark, men især i de største byer, blev inspireret til lignende aktioner. Kvindehuse, krisecentre og kvindelejre blev organiseret. 

”Det private er politisk” lød et af kampråbene for Rødstrømperne, der havde taget bevægelsens navn fra en lignende gruppe i New York, ”The Redstockings”. Rødstrømpebevægelsen var en del af ungdomsoprøret, der startede i USA, og som hurtigt bredte sig til Europa. Rødstrømperne gjorde op med de traditionelle kønsroller og kvinders underordnede position i samfundet. Målet var at skabe et helt nyt samfund på et socialistisk grundlag uden diskrimination og undertrykkelse. Læs mere i Det kongelige biblioteks vidensportal om rødstrømpebevægelsen.

Rødstrømpebevægelsens spor i litteraturen
Dansk litteratur var i 70’erne præget af kvindelige forfattere, som på et eller andet niveau var påvirket af Rødstrømpebevægelsen. Det at være kvinde blev politiseret. Bh’er blev bandlyst og brændt, og kvinder skulle være kvinder på egne præmisser. Rødstrømpebevægelsen krævede lige vilkår for begge køn, og i lyset af den opstod  en bekendelseslitteratur, som i høj grad kredsede om det at være kvinde, og hvordan kvinder opfattede verden, mænd og det omgivende samfund. Flere forfatteren almengjorde  det private, skrev om subjektive erfaringer og politiserede dem.

Bekendelseslitteraturen blev meget omdiskuteret. Mens forfattere som Vita Andersen og Tove Ditlevsen dengang ikke fik så stor anerkendelse, fordi de i høj grad trak på selvbiografisk stof, læses de i dag med nye øjne i takt med tendensen i de seneste 12-15 år til at lege med selvbiografiske elementer i fiktionen. 

Der er flere paralleller mellem den litteratur, som blev skrevet i lyset af Rødstrømpebevægelsen til nutidens litteratur ikke mindst omkring køn, moderskab og familie, som blev sat i fokus af blandt andre Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup og Charlotte Strandgaard. Således har en række forfattere i de senere år skrevet om de tabuer, der er forbundet med moderskabet og om de forventninger, vi har til mødre. Det tyder på, at vi 50 år efter Rødstrømpebevægelsen stadig ikke har opnået den lighed mellem kønnene, som Rødstrømperne kæmpede for.

En stribe forfattere skriver i dag om de nære relationer, moderskabet, kroppen, familien og hverdagen i et enkelt og direkte sprog og ofte med ærlighed og personlige bekendelser som kendetegn. Inderligheden, det banale og de mange bekendelser trækker tråde tilbage til 70’ernes litteratur. Når forfattere som Hanne Højgaard Viemose, Kamilla Hega Holst, Maja Lucas og Dy Plambeck i deres seneste romaner punkterer den traditionelle moderrolle, er der en linje til de kvinder, der skildres af Vita Andersen, Tove Ditlevsen og Dea Trier Mørch. Læs mere om moderrollen i nyere litteratur.

Linjer fra 70'ernes politiske litteratur til i dag
Samtidig skriver mange forfattere i dag om 70’erne med et politisk twist; om opvækst, kollektiver, køn og  parforhold, familie og samfund, ofte med nutidens fokus på deleøkonomi, økologi og genbrug. Opgøret med materialismen og kapitalismen afspejles i litteraturen, hvor man man blandt ser, at det intime rum i parforholdet også beskriver større strukturer i samfundet. Denne tendens kan ses som en fortsættelse af 70’ernes kritik af samfundsforhold og varsling af nye værdier og normer, som det sås hos blandt andre Bent Vinn Nielsen, Inge Eriksen og Kristen Bjørnkjær.

Jonas Eikas roman Lageret, Huset, Marie, der viser, hvordan mennesker bliver ødelagt af fabriksarbejde kan på sin vis ses som en videreudvikling af 70’ernes litteratur, ligesom hans novellesamling Efter solen er en kritik af de økonomiske strukturer, der styrer verden. Også forfattere som Theis Ørntoft, Asta Oliva Nordenhof, Ursula Andkjær Olsen og Lars Skinnebach er i høj grad politiske, og et stigende antal forfattere skriver om klimakrisen. Bekymringer om klimaet blev netop tematiseret for første gang i dansk litteratur i 70'erne af Thorkild Bjørnvig.

Som i 70'erne er den politiske litteratur i dag en reaktion på forandringer i samfundet. Litteraturen har op gennem 10'erne stillet skarpt på, at vores verden er ved at ændre sig fundamentalt, og at de globale kriser er menneskeskabte og både  kræver ændringer i mentaliteten og en aktiv politisk indsats. Dermed er der i den aktuelle danske litteratur spor af såvel Rødstrømpebevægelsen som den stærkt politiske litteratur i 70'erne.

Foto: Filmcentralen, Kvindefestival 1974