Fjorten dage

Fængende kollektivroman hylder de ufortalte vidnesbyrd og historier, vi alle bærer rundt på. 36 forfattere fra USA og Canada har bidraget.

På taget af en bygning i New Yorks Lower East Side skaber en gruppe af excentriske newyorkere et tilflugtssted fra coronapandemiens krisetilstande. I løbet af fjorten dage forvandles bygningens tag til en levende scene for personlige historiefortællinger.

Improviserede stolerækker af mælkekasser og spande samt graffitimalede betonmure danner rammen om historier om alt fra spøgelser og edderkoppekvinder til engle i Mexico og en nonne på et katolsk hospital med evne til at forudsige patienters dødstidspunkt. Alt dette opleves gennem romanens hovedperson, bygningens vicevært, Yessie, en andengenerations rumænsk-amerikansk homoseksuel kvinde, hvis mission er at få kontakt til sin far, der lider af Alzheimers og bor på et plejehjem i den anden ende af New York.

En historie værd at fremhæve er CJ Lyons bidrag ”Jernlunge”, fortalt af karakteren Hello Kitty, om den tidligere beboer Abe, der blev fundet død i sin lejlighed, halvt opløst efter at have været efterladt i flere dage. I 1952, blot otte år gammel, mistede Abe sin bror til polio. Kort tid efter blev han selv ramt af sygdommen, gik i koma og vågnede få dage senere op på hospitalet ved bevidsthed, men ude af stand til at kommunikere. Abe vidnede, hvordan læger og sygeplejersker bad sine forældre om at tage afsked og acceptere en dødsdømt skæbne. En håbløs tilværelse, indtil pigen i hospitalssengen ved siden af bad ham blinke én gang for ja og to gange for nej. Denne enkle kommunikationsform blev bogstaveligt talt en livline for Abe. Gennem deres samtaler kunne pigen bevise over for lægerne, at han var til stede, hvilket ultimativt reddede hans liv. I voksenlivet beslutter Abe sig således for at opsøge kvinden fra hospitalsstuen, og de ender med at blive gift. Selvom historien viser sig at være opfundet af Hello Kitty, resonerer historiens rørende budskab med selve essensen af ‘Fjorten Dage’, nemlig at ingen bør dø alene, glemt og forladt.

Disse bemærkelsesværdige kataloger af karakterer og historier er romanens drivkraft. Hver en historie har en ny skriftsstil og tone, der sprogligt præsenterer mangfoldigheden hos bogens mange karakterer. Intet mindre end 36 forfattere fra USA og Canada har bidraget med historierne til denne roman. For den litteraturkyndige læser kan det såvel også være fornøjelse at forsøge at identificere, hvilke forfattere der har bidraget med hvilke historier, en opgave hvis svar afsløres på bogens sidste sider. På trods af romanens mosaikstruktur opnås der stadig en kompositorisk sammenhæng gennem den tilbagevendende fysiske ramme på taget på bygningen og med hovedkarakteren Yessies egen rejse og historie.

‘Fjorten Dage’ hylder ordet og fortællingens kraft og minder os om, at virkeligheden kan overgå fiktionen. Den bringer os tilbage til en tid med isolation og social afstand og fremhæver, hvordan et fællesskab kan opstå i en ellers individualiseret verden, især i en pulserende metropol som New York. Romanens slutning er lige så overraskende, som den er smuk, og minder os om, at vi alle bærer på historier, der fortjener at blive hørt.