Bog

Ellen Knivsbærer - den skibbrudne

Af (
2023
)

Ungeanmeldelse

Ellen Knivsbærer - den skibbrudne

Fængende historie om pigen Ellen, som får fat i en kniv, der viser sig at være magisk. 

Ellen bor hos et fattigt fiskerpar, som tog hende ind, da hendes familie døde. En nat forændrer Ellens verden sig. Da der går et skib på grund, er der kun én overlevende: En ung mand, som studerer videnskab. Han tages til fange og bliver udspurgt hjemme hos Ellen. Her får Ellen fat på en kniv, og da hun skærer i en gren med den, og grenen vokser ud på ny, bliver hun nysgerrig på knivens evner.

Hendes eneste ven, præstesønnen Villum, er syg, og hun håber, at kniven kan hjælpe med at gøre ham rask. Men er det egentlig hendes valg, om han skal leve eller dø?

Historien er spændende og har mange interessante dilemmaer og stiller gode spørgsmål til læseren, både børn og voksne. Jeg vil varmt anbefale denne bog til børn fra 10-årsalderen. Sproget er udfordrende, og historien indeholder etiske dilemmaer, tanker om gud og gudsbespottelse. Historien er skrevet i første persons, så vi som læsere kun ved, hvad Ellen ved, hvilket får det hele til at virke mystisk og gør, at siderne nærmest vender sig selv.

Historien foregår i vikingetiden, men har en del magiske elementer, og det fungerer rigtig godt sammen. Bogens fortælling er meget simpel og let at følge med samtidig med, at den har et unikt plot.

Enormt god begyndelse på en ny dansk fantasyserie, som jeg med sikkerhed havde elsket som barn. Jeg glæder mig til at se, hvor den ender.

13 jun.24

Bogdetaljer

Forlag
Krabat
Faustnummer
135174092
ISBN
9788794244732
Antal sider
214

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer