Dette burde skrives i nutid

Helle Helles blændende roman vibrerer af undertekst og tryllebinder læseren i et univers, hvor overfladen hele tiden er ved at krakelere.

Tiden er slutfirserne. Hovedpersonen Dorte er søvnløs og pendler dagligt mellem provinsen og hovedstaden. Dorte er opkaldt efter sin faster og har ligesom hende kun flygtige forhold til mænd. De styres begge af tilfældet og af, hvad de burde gøre frem for at kunne mærke, hvad der er det rigtige for dem. Samtidig holder de facaden og foretager sig det, de plejer, selv om de er ved at gå i opløsning.

Via de to kvinder er der noget på færde med et dengang og et nu, om hvem man var, og hvem man er, og om hjembyen og mødet med storbyen. I dag ville Dorte være jævnaldrende med fasteren, og med forfatteren selv, fristes man til at skrive. Med titlen in mente kan fasteren ses som et billede på, hvordan hovedpersonen kunne være blevet som 45-årig. Hvis hun altså ikke - som forfatteren - var kommet til at skrive for alvor.

Romanen er fyldt med rammende replikker, som bider sig fast i læseren: ”Vi går jo bare og venter på det går i stykker”, siger Dorte til sin kæreste – og det var så enden på det forhold. Helle Helle beskriver personernes handlinger med så mange detaljer, at læseren ser det hele for sig. Skilsmisser og sammenbrud kobles med salami og tunmousse. Helt ned i den enkelte sætning formår Helle Helle på overbevisende stilistisk vis at knytte vidt forskellige verdener sammen.

Men Helle Helle viser kun toppen af isbjerget. Og der er større uro denne gang, mere der gør ondt. Mere end nogensinde udfolder Helle Helle sit talent for at kredse om tilstanden lige før sammenbruddet i en fængslende og stærkt underspillet prosa. Både dramaet og humoren har fået en tand ekstra: ”De havde hverken råd til at ryge eller rejse, de tilbragte hver sommer i campingstole på terrassen”.

Gennem Dortes møde med hovedstaden er vi rykket længere væk fra det udkantsdanmark, som vi har mødt i forfatterens seneste romaner. Disse forskydninger klæder forfatterskabet særdeles godt, og jeg vil ikke tøve med at kalde romanen for et mesterværk. Helle Helles særlige stemme i dansk litteratur høres tydeligere end nogensinde.

Originally published by Lise Vandborg - Chefredaktør Litteratursiden, Litteratursiden.