Vita Andersens forfatterskab er blevet betegnet som ”bekendelseslitteratur”, fordi det beskæftiger sig med det kvindelige erfaringsunivers og tager afsæt i forfatterens egne oplevelser. Dette er ikke en helt fyldestgørende opfattelse af forfatterskabet, idet hun behandler almenmenneskelige emner som identitet, svigt og kønsroller. Det private bliver almenmenneskeligt, blandt andet derfor rummer forfatterskabet en litterær kvalitet.
Råt for usødet
Vita Andersens stil er realistisk og naturalistisk. Hun skildrer personernes ofte hårde vilkår, råt og usentimentalt. Dette passer godt sammen med, at emnerne ofte er meget barske. Eksempelvis bliver tabubelagte emner som alkoholmisbrug, psykisk sygdom og seksuelle overgreb behandlet i Hold kæft og vær smuk.
Der ligger meget ufortalt i novellerne i kraft af deres nøgterne sprog, alligevel er man ikke i tvivl om, at der findes mange underliggende elementer og følelser. Indimellem krydres der med lidt humor. Et fællestræk for novellerne er, at synsvinklen ligger hos en kvinde eller en pige.
De svigtede børn
Et tema der går igen i Vita Andersens forfatterskab er omsorgssvigtede børn. Flere af novellerne i 'Hold kæft og vær smuk' handler netop om børn, der er omsorgssvigtede af deres forældre. Enten på grund af alkoholmisbrug, psykisk sygdom eller lignende. Der er mange eksempler på, at pigerne får tæsk af deres mødre. Fædrene er som regel ukendte eller optræder kun i periferien. plejefamilier eller på børnehjem, hvilket imidlertid heller ikke giver dem den tryghed og normalitet, som de længes efter.
Alle pigerne hungrer efter kærlighed og opmærksomhed. De er alle meget frustrerede over ikke at være elsket og ønsket. De er overladt til deres egen skæbne i en al for ung alder, hvilket giver dem problemer senere hen i livet. Deres længsel efter kærlighed bliver enorm.
Forholdet mellem kønnene
Kønsroller er ligeledes et vigtigt tema i 'Hold kæft og vær smuk'. De voksne kvinder er ikke opmærksomme på deres egne behov, i stedet er de fokuseret på at opfylde mændenes behov. Der er flere eksempler på, at kvinder går i seng med deres mænd bare for at glæde dem. Mændene bruger ofte kvinderne som et middel til tilfredsstillelse og de er, i lighed med kvinderne, ikke i kontakt med deres følelser.
I 'Fælden', er en kvinde sin mand utro med en mand, som hun har mødt på et kursus. Affæren indledes alene fordi den anden mand begærer hende. Hun underlægger sig hans lyster og bilder sig ind, at hun har følelser for ham. I virkeligheden kender hun ikke sit eget begær og sine følelser.
Mange af kvinderne føler sig misforståede og ikke set af deres mænd eller kærester. Maj i 'Udenfor' må undertrykke sin trang til at få et barn, fordi hendes mand ikke vil have flere børn. Kvinderne er fastholdt i en undertrykt rolle. De bliver overvejende beskrevet som passive og afventende.
Fokusering på det ydre
Andersen skildrer det overfladiske forbrugssamfund. Et af de gennemgående karakteristika for kvinderne i novellerne er nemlig, at de er meget optagede af ydre ting, såsom deres udseende, tøj og boligindretning. I mange tilfælde prøver de, at købe sig til lykken og forsøger at dække over deres indre kaos og manglende selvtillid. De går meget op i at fremtræde feminint for at tiltrække sig opmærksomhed fra det modsatte køn.
De udtrykker ligefrem underlegenhed og er meget interesserede i at virke som om, de har brug for en mand til at beskytte sig. Paradoksalt nok bliver mange af kvinderne i 'Hold kæft og vær smuk' udsat for overgreb, som eksempelvis voldtægtsforsøg.
En del af kvinderne i 'Hold kæft og vær smuk' giver udtryk for et had til deres egen krop. De ønsker at tabe sig og er ikke tilfredse med deres udseende. Åse Lund Hansen i 'Ensomme hjerter' og Lykke i novellen af samme navn, er to eksempler på kvinder, der er på evig slankekur. Kropsfokuseringen skyldes, at der i samfundet ligger et krav om at kvinder skal være attraktive, for at få og holde på en mand.
Vita Andersens betydning for Kvindeoprøret
Et af de ting som ungdomsoprøret i 1968 affødte var kvindekampen, der særligt blev udkæmpet i 1970’erne. At kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og den frie abort blev indført, er blot to af de store milepæle i kvindekampen. Vita Andersens litteratur var med til at sætte kønsroller og kvinders vilkår til debat. Hendes litteratur, der har et enkelt og klart sprog, nåede ud til et bredt publikum og har haft betydning for mange kvinders selvforståelse.
I novellen 'Jeg gør det bare alligevel', møder vi pigen Solvej. Hendes mor er arbejdsløs og fordriver tiden med at drikke. Når moren drikker, slår hun datteren og slås med faderen. Solvej prøver derfor at gøre sig hård, hvilket medfører at hun stjæler og laver hærværk. Petra i 'Fejlen' får ligeledes tæsk af sin excentriske mor. 'Lampeskærmene' handler om Katja, der har en mor, der er maniodepressiv og som derfor ikke kan tage sig af Katja.
I andre af novellerne bor børnene ikke sammen med deres forældre.
Kommentarer