Anne Klara Bæhr

Jeg har aldrig villet have hund, og ind imellem har jeg også undret mig over, hvorfor? Hunde er da dejlige, og man har altid en hengiven ven ved sin side. Måske er grunden, at jeg læser (for) mange krimier?

 I ufattelig mange krimier, er det nemlig en hundelufter – eller snarere hunden, der finder det, nedgravede, misbrugte, maltrakterede og parterede lig. Instinktivt er jeg nok lidt bange for at komme i samme situation, hvis jeg havde en hund, der skulle luftes.

i en tid, hvor femikrimien kører lidt på frihjul, og hvor vi venter på,  at nogle af forfatterne skal komme op i omdrejninger igen, er det opløftende at læse svenske Karin Alfredssons (femi)krimi "En tid til at dræbe". Bogen handler om den svenske læge Ellen Elg, der arbejder frivilligt med rådgiovning om prævention og abort. Det er ikke nemt i et samfund, der er gennemsyret af overtro og mænds holdeninger til kvinde og AIDS. I USA dræber rabiate abortmodstandere gerne abortlæger i deres kamp for det ufødte barn. De to spor kædes sammen til en rigtig spændende handling.