Anmeldelse
Folkets skønhed af Merete Pryds Helle
- Log ind for at skrive kommentarer
Fremragende roman om Marie og hendes slægt på Langeland. En velskrevet og poetisk slægtskrønike baseret på forfatterens egen familiehistorie.
Jeg har været helt opslugt af Merete Pryds Helles roman, som bygger på forfatterens egen families opvækst på Langeland. Jeg føler, at jeg selv har været der under fortællingen om Maries barndom i et fattigt hjem, hvor vold og misbrug hørte til dagens orden og i hendes liv som voksen i København og senere i forstæderne.
Maries forældre er fattige. Faderen er tagtækker og moderen slidt og træt efter mange børnefødsler. De bor i et sølle husmandssted på Sydlangeland, der er ingen penge, og familien hutler sig igennem hjulpet af venner og naboer. Lussinger og slag hører dagligdagen til : ”Moren sagde hun skulle gå til Tryggelev næste eftermiddag og være der klokken fem, når rutebilen fra Rudkøbing kom. Kan far ikke gøre det? spurgte Marie. – Han er der alligevel. Farens lussing faldt hårdt og hurtigt.”
Ikke bare vold men også seksuelle krænkelser og incest hører til hverdagen.
Inden Marie skal konfirmeres, kommer hun i huset hos en kvinde, som tager sig af unge piger, der er kommet galt af sted, og som sørger for at børnene bliver bortadopteret.
Marie møder elektrikerlærlingen Otto og bliver gift med ham, og fra Langeland går turen til København, hvor han læser til ingeniør og Marie får arbejde på en telefonfabrik, indtil hun bliver gravid og hjemmegående husmor som de fleste andre.
Materielt er der ingen problemer, men der er mange ting, som er uforandrede i forhold til tilværelsen på Langeland. Otto er meget temperamentsfuld og ind imellem kan han eksplodere i vredesudbrud og blive meget voldelig. Otto kan ikke forstå, at Marie ikke altid er glad, når hun har det som blommen i et æg, kan gå derhjemme og ikke har andet at tage sig til end at passe hus, børn og ham. Men Marie har svært ved at omgås de andre kvinder på vejen i det nybyggede parcelhus og Ottos fødselsdag ender i det helt store familieopgør.
Ud over fortællingen om Marie får vi også fortællingen om de hjemmegående husmødre fra 30’erne til starten af 70’erne, lige inden kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og det er også spændende læsning.
Og Folkets skønhed? Det er titlen på et maleri, som faderen har købt af en ven, som har været i Holland. Det forestiller to kvinder klædt i sort set bagfra, mens de samler kartofler. På billedet står der Vincent. Billedet får sin helt egen historie.
Merete Pryds Helle har et stort forfatterskab bag sig med mange forskellige genrer : noveller, krimier, romaner og digital litteratur. Jeg håber virkelig at hun må få mange – også nye - læsere til ’Folkets skønhed’, for det er en meget velskrevet roman med troværdige hoved- og bipersoner, samtidig med at den er meget poetisk med smukke beskrivelser af naturen.
Analyse
Pryds Helle, Merete - Folkets skønhed
'Folkets skønhed' er et hovedværk i Merete Pryds Helles forfatterskab og tegner et unikt portræt af Danmark i den 20. århundrede.
Romanen er erklæret død og har efter sigende været hedengangen i en årrække. Autofiktionen står på det litterære Europakort som romanens sidste krampetrækning, og i 2008 udgav den svenske forfatter Daniel Sjölin et værk med titlen 'Verdens sidste roman', som et uroligt og muligvis også sarkastisk punktum for et par hundrede års fortælletradition. Tilbage står litterære formeksperimenter, bekendelser og dokumentarisme, og alt andet end det store, forkromede narrativ, der drev den klassiske roman. Bortset altså lige fra, at visse forfattere bliver ved med at insistere på romankunsten som en levende og gyldig genre, der ikke bare er genre, men også er kunst.
En af disse forfattere er Merete Pryds Helle, der med 'Folkets Skønhed' har begået en medrivende romankleppert på godt 400 sider. Romanen kaldes af forlaget en slægtskrønike baseret på forfatterens egen familiehistorie, og genrebetegnelsen dækker meget fint det forhold, at læseren gennem hovedpersonen Marie får fortalt slægtens historie i tre generationer og samtidig også får et portræt af et lokalmiljø, et fattigt Langeland før og under anden verdenskrig. Et miljø, hvor der er masser af børn, men ingen penge, og hvor vold er en naturlig del af aftensmaden.
Hovedpersonen Marie vokser op i et ludfattigt daglejerhjem i 1930'erne, og hun gør sit bedste for at skjule sultens og fattigdommens skam over for sine klassekammerater. Hun går til hånde i hjemmet, hvor moren gradvist mister kræfter og efter hver barnefødsel fremstår endnu mere voluminøs. Lussingerne sidder løst, og overgreb er ikke noget, man taler om. Da faderen langtidsindlægges efter et styrt fra et tag, sendes Marie ud at tjene på et hjem for gravide, ugifte kvinder, og en dag skyller bådflygtningene ind på stranden, og så er krigen slut. Marie undslipper Langeland og fattigdommen sammen med elektrikerlærlingen Otto med de lysende blå øjne, og sammen rejser de til København for at skabe en ny og bedre fremtid, men Langeland og fortiden flytter med på godt og ondt, og vold og tungsind præger livet som hjemmegående husmor med to døtre i et af de nye, moderne parcelhuskvarterer i forstæderne.
Det biografiske spor i romanen, hvor Maries yngste datter hedder Merete som forfatteren selv, og hvor baggrunds- og miljøskildringerne stemmer overens med forfatterens egen baggrund, krydres med frie fiktive elementer. Bl.a. er den virkelige Meretes mors navn ikke Marie, ligesom hun fastholder aldrig at have været malkepige, hvilket er en hyppig beskæftigelse for romankarakteren Marie. I stedet er romanens mange karakterer, bifigurer og sidehistorier stykket sammen af fortællinger, der har verseret i Merete Pryds Helles familie om livet på Langeland. Romanen er derfor hverken biografi eller autofiktion, men en fiktiv fortælling baseret på erindringer og overleveringer.
Fortællingen er scenisk orienteret, scener og karakterer vokser levende frem på siderne og skaber en stærkt medrivende læseoplevelse. Merete Pryds Helle skriver stærkt og stilsikkert i et klart og levende sprog, der favner både det melankolske, humoren og det groteske. Sproget har en mættet sanselighed, der gør det fortalte næsten fysisk nærværende for læseren:
”Hun kom til hindbærlysningen, hvor hun plejede at lege indianer med Kaj og Valdemar. Hindbærstænglerne stod regnmørke, de få hindbær, der stadig var hang på buskene, var lilla, og mellem buskene hang spindelvævene tætte og glinsende. De bløde spindelvæv kærtegnede hendes ansigt, armene, de bare ben, og hun tænkte et øjeblik, at sådan måtte det være at drukne...”
Romanen er et hovedværk i Merete Pryds Helles alsidige forfatterskab, både på grund af den nære relation til forfatterens egen hovedstol, men også i kraft af den fortællemæssige kraftpræstation, romanen udgør. At opnå karakter af hovedværk er ikke en letvunden hæder i et forfatterskab, der er så vidt forgrenet som Merete Pryds Helles. Merete Pryds Helle debuterede i 1990 på forlaget Borgen med novellesamlingen 'Imod en anden ro'. Siden er der udkommet en række værker i stort set alle genrer; fra digte over noveller til romaner og ungdoms- og børnebøger. Samtidig udfordrer Merete Pryds Helle formater og medier som ingen anden dansk forfatter. Hun har skrevet computerspil, sms-romaner, iPad-romaner og apps for børn, bl.a. den prisbelønnede 'Wuwu & Co' fra 2014. Sideløbende har hun skrevet kriminalromaner under pseudonym.
Med 'Folkets skønhed' får Merete Pryds Helle vist sit fulde talent som episk romanforfatter og indtager pladsen som en af de store danske mestre i fortællekunst. Romanen tegner et unikt portræt af Danmark gennem det 20. århundrede og giver en stemme til en generation husmødre, der blev i hjemmene og ikke selv gjorde krav på at få en stemme.
Brugernes anmeldelser