Anmeldelse
Årene
- Log ind for at skrive kommentarer
Annie Ernaux' mesterlige roman om en kvinde og hendes generation er en kollektiv selvbiografi med tidsmarkører, der afspejler samfundsudviklingen.
'Årene' på en gang er et overbevisende generationsportræt og et skarpt portræt af en kvinde gennem forskellige aldre. Fortiden både spøger og spørger i Annie Ernaux nye roman: Du, som har alt, hvorfor er du ikke lykkelig?
Ernaux skrev i 2014 romanen Pigen fra ’58 om sig selv og kærligheden, som formede hende som ung kvinde. Nu ser hun tilbage på hele sit liv.
Årene er gået, og Annie har levet et engageret liv. Hun fortæller om påvirkninger og strømninger i det franske samfund, som hun har været aktiv i. Hun er født under 2. verdenskrig og har oplevet knapheden efter krigen og velstandsøgningen.
'Årene' skildrer et liv fra efterkrigstiden og studenteroprøret til globaliseringen, og skriften bliver i samme bevægelse en elegant generobring af den tabte tid. Annie Ernaux kombinerer på fascinerende vis en personlig historie med en beskrivelse af det samfund, som formede hende.
Synsvinklen er et "vi" og et ”man”. Alt er resumeret i datid, alt er hændt. Forfatteren har levet intenst, fulgt med og reflekteret. Hun finder således sin individuelle erindring i den kollektive erindring.
Bogen er et overflødighedshorn af politiske begivenheder og stemmer: politikere, litterater, film, skuespillere, bogtitler, sangtitler. Paris voksede i areal, motorvejsnettet udvidedes, små byer opstod, hvorfra man kunne tage på job. Livet blev: mètro, boulot, dodo=metro, arbejde, sove. Helt forventeligt er ungdomsoprøret i Paris i 1968 også omtalt i bogen. Man regnede med, at revolutionen ville komme, men litterære trofæer som Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre blegnede i tidens løb. Hvad kunne hun ikke have afsløret efter MeToo bevægelsen og De Gule Veste.
Ved slutningen bliver man som læser afklaret og bevæget. Nu lever vi i en verden, som drøner af sted. Vi har bugnende hylder i ”tingenes tid”.
Annie Ernaux skriver, at hun med denne bog vil: ”bevare noget af den tid hvor jeg aldrig mere vil være”. Nu giver hun os muligheden for at være med i fiktionens univers. En dejlig bog for frankofile og for alle os, der stadig kan huske.
- Log ind for at skrive kommentarer
Annie Ernaux' mesterlige roman om en kvinde og hendes generation er en kollektiv selvbiografi med tidsmarkører, der afspejler samfundsudviklingen.
'Årene' på en gang er et overbevisende generationsportræt og et skarpt portræt af en kvinde gennem forskellige aldre. Fortiden både spøger og spørger i Annie Ernaux nye roman: Du, som har alt, hvorfor er du ikke lykkelig?
Ernaux skrev i 2014 romanen Pigen fra ’58 om sig selv og kærligheden, som formede hende som ung kvinde. Nu ser hun tilbage på hele sit liv.
Årene er gået, og Annie har levet et engageret liv. Hun fortæller om påvirkninger og strømninger i det franske samfund, som hun har været aktiv i. Hun er født under 2. verdenskrig og har oplevet knapheden efter krigen og velstandsøgningen.
'Årene' skildrer et liv fra efterkrigstiden og studenteroprøret til globaliseringen, og skriften bliver i samme bevægelse en elegant generobring af den tabte tid. Annie Ernaux kombinerer på fascinerende vis en personlig historie med en beskrivelse af det samfund, som formede hende.
Synsvinklen er et "vi" og et ”man”. Alt er resumeret i datid, alt er hændt. Forfatteren har levet intenst, fulgt med og reflekteret. Hun finder således sin individuelle erindring i den kollektive erindring.
Bogen er et overflødighedshorn af politiske begivenheder og stemmer: politikere, litterater, film, skuespillere, bogtitler, sangtitler. Paris voksede i areal, motorvejsnettet udvidedes, små byer opstod, hvorfra man kunne tage på job. Livet blev: mètro, boulot, dodo=metro, arbejde, sove. Helt forventeligt er ungdomsoprøret i Paris i 1968 også omtalt i bogen. Man regnede med, at revolutionen ville komme, men litterære trofæer som Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre blegnede i tidens løb. Hvad kunne hun ikke have afsløret efter MeToo bevægelsen og De Gule Veste.
Ved slutningen bliver man som læser afklaret og bevæget. Nu lever vi i en verden, som drøner af sted. Vi har bugnende hylder i ”tingenes tid”.
Annie Ernaux skriver, at hun med denne bog vil: ”bevare noget af den tid hvor jeg aldrig mere vil være”. Nu giver hun os muligheden for at være med i fiktionens univers. En dejlig bog for frankofile og for alle os, der stadig kan huske.
Kommentarer