Bog

Fortidens mørke

Af (
2019
)

Anmeldelse

Fortidens mørke af Guillaume Musso

03 sep.19

Endnu en psykologisk thriller af den franske succesforfatter. Som sædvanlig i hans bøger er handlingen både svær at blive klog på og totalt overraskende. En rigtig pageturner.

Guillaume Musso er en af Frankrigs bedst sælgende forfattere, og i det franske har han efterhånden fået udgivet 16 romaner. Denne roman er hans femte udgivelse på dansk, og set i lyset af de foregående fires store succes, skal denne nok finde et stort publikum.

Mussos gebet er den psykologiske spændingsbog, og den genre, hvor man også kan genfinde forfattere som Harlan Coben, C.J. Tudor og lignende, er efterhånden blevet temmelig dominerende på markedet. Mussos helt store varemærke er først og fremmest evnen til at overrumple læseren og føre handlingen over i helt nye retninger.

Det eksklusive gymnasium Saint-Exuery, som ligger ved Antibes på den franske middelalderkyst, skal fejre sin 50 års dag, og i den forbindelse skal man have bygget en ny sportshal. Den gamle hal skal rives ned, men inden i murene ligger knoglerne af et lig.

De tre tidligere elever, Fanny, Maxine og Thomas, ved ikke alene, hvem det er, men også at det hele hænger sammen med den unge Vincas forsvinden 25 år tidligere. Angiveligt har hun haft en affære med sin lærer, og de to er flygtet til Paris. De tre ved dog, at sådan kan det ikke hænge sammen, og Thomas, som nu er blevet en succesrig forfatter, tager til Sydfrankrig. Hans forsøger nu, at finde frem til den endelige sandhed, men virkeligheden skal vise sig at være stærkt foruroligende og smertelig. Og i baggrunden lurer en, der vil have hævn.

Bogen er usædvanlig let at gå til og meget hurtig læst, både fordi den er enormt spændende og svær at lægge fra sig, men også fordi Musso hele tiden formår at føre læseren i nye og uventede retninger, og så må man altså lige sluge et par kapitler mere..

Med til at holde spændingen ved lige er, at romanen skifter mellem nutiden og begivenhederne for 25 år siden, og at der konstant skiftes mellem romanen forskellige aktører. De forskellige personer er levende skildret, men stærkest i billedet står dog Thomas, som hele sit liv har levet med sin ulykkelige kærlighed til den forsvundne Vinca.

Udover den spændende og fine historie er romanen som altid også spækket med litterære citater og henvisninger.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Anders Juel Michelsen
Faustnummer
46988493
ISBN
9788711904701
Antal sider
335

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer