Villa E.1027

Med et smukt omslag og et poetisk sprog tager Villa E.1027 os med til Côte d’Azurs glimtende blå med en fin historie om hovedpersonen Grècos livsforandrende møde.

Monte Verità, ’sandhedens bjerg’, er en høj i Schweiz, der i starten af det 20. århundrede var hjem for en gruppe idealister, der praktiserede vegetarisme og nudisme og troede på et pengeløst samfund. Her skabte de et fællesskab for kunstnere og frie sjæle, der ville afsøge nye måder at bedrive samfund på, og boede sammen. Prominente beboere talte bl.a. koreografen Rudolf Laban, der betragtes som en af grundlæggerne af ekspressionistisk dans.

Hovedpersonen i franske Célia Houdarts roman Gréco var barn af nogle af grundlæggerne af Monte Verità og havde for travlt med at skabe et nyt samfund til at tage sig ordentligt af hende. Romanen starter imidlertid et andet sted, 60 år senere, hvor den ældre Gréco lever ved Côte d’Azur nærved Villa E.1027, som hun ønsker at købe.

Villaen er en arkitektonisk perle, tegnet af den virkelige arkitekt og møbeldesigner Eileen Gray. Villaens besynderlige navn er kode for navnene på arkitekten og hendes kæreste, og den har en historie fyldt med mystiske og endda drabelige hændelser. Grécos eget forhold til villaen er flertydigt og spejler hendes indre liv og udvikling gennem romanen.

Et mystisk erindringsglimt fra Monte Verità, 8 år før det idealistiske kollektivs opløsning i 1926, hvor en mand svinger et 2-årigt barn lidt for voldsomt rundt, udgør romanens prolog. Mere end 60 år senere dukker denne scene op i glimt som en insisterende, men tåget barndomserindring hos Gréco som noget, hun skal forholde sig til, men ikke helt kan få greb om.

Samtidig trænger to unge mennesker, Tessa og Lorraine, ind i villaen, der nu er hærget af at have stået ubeboet hen i årevis, og vender Grécos liv og planer om at købe villaen på hovedet. På trods af deres forskelle udvikler de et venskab og med deres hjælp får Gréco stykket barndommens tågede erindringer sammen til et hele, som hun lægger frem for dem (og os, læserne) - og binder en sløjfe på romanens mystiske prolog.

Denne indsigtsrige roman forklarer og uddyber sin hovedpersonens psyke gennem en historisk spejling i tid og sted, der er meget interessant. De unges sprudlende og lidenskabelige facon med dans (de er professionelle dansere og danser Labans koreografi), nøgenbadning i havet, spraglet tøj og ikke mindst deres livsstil som BZ’ere, synes at spejle sider af hende selv fra opvæksten på Monte Verità, som hun har taget afstand til. I mødet med dem overgiver hun sig alligevel.

'Villa E.1027' er en virkelig lækker bog - ikke bare på tekstsiden med en eminent oversættelse af Hans Peter Lund, men også som boghåndværk med en smuk forsideillustration af Agnès Hostache, der henfører én til Côte d’Azurs smukke og bølgede landskab. Nogle af personerne er lidt for firkantede til min smag - Lorraine, den mandlige BZ’er, virker fx noget endimensionel og må være tænkt som et (lidt kikset) ‘comic relief’.