Den unge mand

Annie Ernaux’ intense fortælling skildrer, hvordan en affære med en ung mand vækker følelser på tværs af tiden og bliver katalysator for et af forfatterens hovedværker. 

For Annie Ernaux er livet og skriften tæt forbundet. I ’Den unge mand’ bliver forbindelsen mellem liv og værk endnu tættere, da den stiller skarpt på de dybe følelser, en affære med en 30 år yngre studerende vækker i hende, og som fører til romanen Hændelsen.

’Den unge mand’ udkom i 2022, et halvt år før hun modtog Nobelprisen i litteratur. Bogen handler om, hvordan hun i slutningen af 90'erne som 54-årig i nogle måneder lever, som da hun var ung og fattig studerende. Hun befinder sig på en gang i tiden og uden for tiden og tættere på døden. Forholdet vækker følelser i hende, som går på tværs af tid og erindring: ”Sammen med ham gennemlevede jeg alle livets aldre, mit livs aldre”. Den unge mand minder hende om opvæksten i arbejderklassen: ”Han var den legemliggjorte fortid”. Mens hun som ung tog afstand fra fyre fra arbejderklassen, forener han hende nu med fortiden og den klasse, hun har lagt bag sig.

Når hun ligger i hans seng, mindes hun de søndage, hvor hun lå ved siden af sin sovende mor og læste. Samtidig kan hun kigge direkte over på det hospital, hvor hun som ung var ved at forbløde efter en illegal abort, og det driver hende til at skrive om den voldsomme hændelse. Men hun løsriver sig fra ham, da hun er kommet i gang med at skrive og laver en parallel mellem ham og fosteret: ”Som om jeg ville rive ham løs og udstøde ham som jeg havde gjort det med fosteret mere end tredive år tidligere. ”

Affæren kaldes en ”byttehandel”, hvor hun har magten. Ud over hans begær efter hende, er hans værdi primært at bygge bro til hendes fortid og være katalysator for skriften. Manden bruges af kvinden, som det så ofte er sket omvendt i livet og i litteraturen, og det er modigt af Ernaux at udgive bogen i en tid, hvor #MeToo-debatten er på sit højeste. Samtidig er der tråde til det ulige forhold, som hun skildrer i Simpel lidenskab og Fortabe sig, hvor manden har magten. Ligesom Marguerite Duras har Ernaux både berettet om ulige kærlighedsforhold med manden og med kvinden i magtpositionen.

’Den unge mand’ er en intens læseoplevelse, da den stiller skarpt på de følelser, som affæren vækker i hende, og rummer forfatterskabets vigtigste tematikker på få sider: Tid, erindring, klasse, begær, skrift og de dybe følelser for moderen og hendes betydning for forfatterskabet. Bogen er et must for fans, da den viser drivkraften til at skrive ’Hændelsen’, og samtidig får forfatterens bøger til at tale sammen på tværs af årtier. Bogen er flot oversat af Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen. Med sit fokus og korte format er fortællingen mere for kendere end for den nye læser, som jeg vil anbefale at begynde med et af mesterværkerne: Årene eller Skammen.

Mens Ernaux i hovedværket ’Årene’ kombinerer sin personlige historie med en skarp beskrivelse af det klassesamfund, som formede hende, zoomer hun i denne ultrakorte bog ind på, hvordan affæren bygger bro til fortiden og baner vej for skriften. Forholdet til den unge mand er også omtalt i 'Årene', og det skaber en forbindelse mellem bøgerne samtidig med at understrege litteraturens tætte forbindelse til det levede liv. Som Ernaux skriver: 
”Hvis ikke jeg skriver dem, er tingene ikke ført til ende, så er de bare gennemlevet.”