For at mærke huden

En lille perle af en sorgfuld kærlighedsroman, der fortjener mange læsere. Det er smuk og bevægende læsning.

’For at mærke huden’ er en utrolig fin, lille roman om kærlighed, der er filtreret gennem den smertefulde bevidsthed om at have mistet den elskede. Den unge, kvindelige fortæller ser tilbage på de første møder og reflekterer over, hvordan kærligheden spirer frem, og dyrebare minder skabes. Romanen er en sand perle, især på grund af det smukke og elegante sprog. Det er ikke tungt eller patosfyldt, men har en let, vemodig klang og behandler sit emne – den elskede – med en rørende ømhed. Emmanuelle Richard formår dermed at skrive om det noget traditionelle emne på en anderledes og betagende måde. Jeg blev meget bevæget under læsningen.

Fortælleren har lige afsluttet et langt forhold og glæder sig til at afprøve den nyvundne frihed. Datingmarkedet er dog ikke helt som forventet, og friheden forvandles efterhånden til ensomhed. I desperation henvender hun sig til den person, hun lejer sin nye single-lejlighed af. En tyve år ældre mand, hun egentlig blev frastødt af ved deres første møde. Men over en sommer udvikles afsky til et intenst begær og en dyb forbindelse mellem de to.

Romanen er struktureret som små kapitler eller vignetter, der tager udgangspunkt i forskellige minder fra forholdet. Fra begyndelsen ved vi, at forholdet går i stykker, og hvert minde bliver gransket nænsomt og detaljeret i en udforskning af, hvordan forhold mellem mennesker kan tage form. Fortælleren forsøger at indfange den elskede med alle hans facetter og at forstå, hvordan de blev forelskede.

’For at mærke huden’ er en af de bedste bøger, jeg har læst meget længe. Selvom romanen fortæller historien om netop dette par, så rammer den noget universelt og skærer derfor dybt i hjertet, samtidig med at skildringen af menneskelig ømhed varmer læseren. Romanen beskriver meget præcist, hvordan kærlighedssorg føles:

”Jeg ser mig selv ovenfra, i langsom gengivelse, jeg taler i telefon med blikket fæstnet til fortovet – jeg ved ikke, at jeg går frem mod ham, at han ser mig nærme sig; jeg ved heller ikke, at de små, afgrænsede minder, jeg på det tidspunkt samler sammen med den største ligegyldighed, senere vil blive som juveler, jeg kan lade glide gennem mine fingre, tableauer bag mine øjenlåg, når jeg tænker på ham igen, på os, efter forholdets kulminationspunkt – når man er lykkelig med nogen for sidste gang, ved man det ikke”.

Emmanuelle Richard er en ung forfatter, der er udråbt til et stort, litterært talent i hjemlandet Frankrig. På dansk er tidligere udkommet ’Letheden’ fra 2015. Begge Richards romaner er udgivet på dansk af det lille kvalitetsforlag Etcetera, som jeg virkelig kan anbefale at holde øje med, hvis man kan lide ny fransk litteratur.