Karin Hedemand

Marianne Larsens roman 'Den forelskede unge' er en poetisk bekrivelse af en lille 'pige-ungas' verden som hun oplevede den i sin trygge og kærlige familie på landet ved Røsnæs i 50'erne. I den følgende artikel fortæller Marianne Larsen, hvilke overvejelser hun havde ved at skrive med en 5 årig som hovedperson og også om hvilke muligheder denne specielle vinkel gav.

Mange, nye og dygtige horrorforfattere dukker op i disse år og interessen for dem er stor. Den 3. oktober blev det Danske Horrorselskab dannet. Michael Kamp er medstifter og fortæller, hvorfor det var nødvendigt.

Hvorfor er et Horrorselskab for voksne nødvendigt?

Anna Grue har altid haft en drøm om at skrive en krimiserie, nu er hun i gang med at opfylde denne drøm. Det var ikke helt lige til for først måtte hun efter lange overvejelser forlade sin gode stilling med fast løn og udsigt til pension. Det er nemlig noget af en mundfuld at skabe et helt nyt krimiunivers, og arbejdet med serien lod sig ikke passe ind i tilværelsen med fuldtidsjob og chefansvar. Her besvarer hun spørgsmål om serien.

Hvor vigtigt er det for dig, at din krimi har et politisk budskab? 
   

Jeg har læst din roman, som en tegneserie fyldt med billeder, men der er andre som opfatter romanen, som en krimi, hvad mener du det er for en roman?

Ulven er en fortælling om en lille familie, der som alle familier, selv stammer fra to andre familier.

Fortællingen foregår i Køge omkring 2. verdenskrig. Det er en meget spændende roman med fantastiske elementer og et stort og nuanceret persongalleri med personer med lyse og mørke sider. Katrine Marie Guldager besvarer her spørgsmål om romanen

Hvad betyder familie og slægt for din roman?

Submarino er en slægtsroman om to brødre, der kæmper med livet på hver deres desperate måde. Forfatteren, Jonas Bengtsson, fortæller i dette interview, hvorfor han har valgt at skrive om livet, som det leves i de nederste sociale lag.


Er der mening med livet for personerne i romanen?

Maria Helleberg har gjort det igen!
Endnu engang har Maria Helleberg været i stand til at give en dronning nyt liv. Atter har hun skildret en dansk prinsesses forvandling. Og denne gang er det skabelsen af en Zarina det gælder. I romanen Dagmar Maria Feodorovna skildrer Maria Helleberg i dagbogs-form Dagmars dramatiske liv. Dagbogen er skrevet i Dagmars 10 sidste år fra 1918 til 1928. En periode der på alle måder var skelsættende i Ruslands og verdens historie.
 

I romanen følger vi den 65-årige Olga. Hun er polsk jøde, alene og bosat i Danmark. Under et af sine jævnlige besøg i Israel indleder Olga et forhold til den 38-årige Sammy, han arbejder på hendes hotel, er gift, har tre børn og taler kun hebraisk. Janina Katz fortæller her om romanen:

Hvorfor hedder din romanen "Længsel på bestilling"?

Indvandreren er en spændingsroman med journalistisk bid. Den griber fat om et par relevante politiske problemer: racisme og Danmarks indvandrerintegration. Foruden sin skarpe beskrivelse af mediernes verden udmærker den sig ved at ha en rigtig varm og dejlig tone. Her giver Olav Hergel svar på spørgsmål om bogen.

Romanens hoved person Rikke Lyngvig er en spændende person. Hvad er hun for en kvinde - og hvorfor har du valgt hende som hovedperson?

Kirsten Hammann kan godt forstå trangen til at snage i andres liv og bruger den selv som forfatter i sin seneste tragikomiske roman, "Se på mig".

"Se på mig" er en fortælling om Julie. Hun  er sikker på, at den store drøm om at blive gift, og få børn er gået i opfyldelse, men så rejser hendes forlovede. Hun lejer værelser ud til Sune, som også drømmer - hans drøm er at blive forfatter.

Kim Leine fortæller i romanen Valdemarsdag historien om det mord hans farfar begik på Valdemarsdag 1938 i København.

Romanen er rigtigt spændende og skildrer blandt andet, hvordan farfaren efter det brutale mord vandrer frit omkring i København, mens politiet jager ham. Kim Leine forklarer i interviewet, hvorfor hans farfar Erik handlede som han gjorde.

Hvordan påvirkede det mord din farfar begik din familie?

Michael Katz Krefelds 3. krimi er en meget velskreven krimi med fart over feltet. Midt i København springer en voldsom bombe - bombeangrebet skal efterforskes – en muslimsk gruppe tager ansvaret for bomben, men de tekniske beviser passer ikke med deres påstand. Optrevlingen af bombeangrebet leder fra muslimske kredse til traumatiserede Afghanistan-veteraner og et sikkerhedsselskab med skjulte aktiviteter. Historien ender i et fantastisk plot!  

Hvorfor er PET du har valgt at lade medvirke i din roman?

Da Gaute bliver født hærger en pyroman på hans hjemegn. Måske er det derfor, at han føler en form for samhørighed. Han vil finde en forklaring på, hvorfor det gik som det gik. Camilla Christensen har overat romanen fra norsk og svarer her på spørgsmål om romanen:

Pyromanen og bogens hovedperson har meget tilfælles – men da de kommer i krise reagere de forskelligt hvorfor?

'Den amerikanske sømand' hedder Karsten Lunds nyeste roman. Det lyder eksotisk, men romanen er en dansk slægtshistorie fra Skagen. Det er også en fiskerihistorie og en kærlighedserklæring til Skagen.
Karsten Lund har en formidabel evne til at skildre pressede situationer så de fremstår psykologisk troværdige. Hans bøger er desuden altid spændende fordi han lige putter en lille krimigåde ind - sådan en er jo som bekendt med til at øge spændingen. Karsten Lund fortæller her om 'Den amerikanske sømand':

"Drengen, der havde svar på alt" af Vikas Swarup er bogen bag filmen "Slumdog Millionaire". Det er historien om gadedrengen Ram Mohammad Thomas med det usandsynlige held.

Laus Lindborg er en mand midt i livet. Hans arbejdsliv som arkitekt er en succes, derfor er der ikke tid til meget andet. Men det er ikke den eneste forklaring der findes på, at han lever alene ... Jette Kaarsbøl fortæller her om Laus og om romanen Din næstes hus.

Hvordan kan man beskrive Laus? Er han enestående eller er der mange, som ham?

Cato Thau-Jensen er uddannet illustrator og har illustreret et væld af børnebøger. Hans stil er original og alt andet end kedelig. Den er ekspressiv og voldsom, ofte med perspektiv forskydninger og forvrængninger. Selvom det primært er andres tekster Cato Thau-Jensen illustrerer, har han også skrevet teksten til nogle. Han har netop skrevet og illustreret en bog om sin barndom. Bogen hedder ’Et hjem med gevær’ og handler om de år, hvor han boede med sin temmelig originale far.

Romanen "I dag og i morgen" af Henriette Rostrup fortæller om en flok mennesker, der bor på Nørrebro i København.

Handlingen foregår i 2007 og alle personernes liv hænger sammen på forskellig vis. De er naboer, familie, kærester, forældre o.s.v., og de har alle forskellige problemer. Henriette Rostrup fortæller i interviewet om nogle af de emner romanen berører.

'Skrønen om Erkan' er Karsten Lunds roman om den unge tyrkiske mand Erkan. Han kommer til Danmark i 1963 og han er en flittig og dygtig forretningsmand og det lykkes ham at få stor succes i Esbjerg, hvor han bor i perioden 1969 - 2003.

Hvad er det for en historie, du gerne vil fortælle med Skrønen om Erkan?

Maja Lucas kan skrive små og godt! Hendes nye bog Min far kan lide fugle er en samling af små lyriske prosatekster. Teksterne samler sig om barndommens sorg over forældrenes skilsmisse, og den sårbarhed, som var konsekvensen. Teksterne er meget stemningsfulde, og  udtrykker meget gennem det usagte. I dette interview fortæller Maja Lucas, om teksterne.
 
Din første bog hed Jegfortællinger. Når jeg læser Min far kan lide fugle tænker jeg på, hvor meget af dig selv, der er i denne?
 

Romanen Dancing Charlie af Lars Johansson har udgangspunkt i en historisk begivenhed. En flydedog med 1500 krigsfanger strander, efter at den i 4 ubeskrivelige døgn har drevet om på havet mellem Stettin og Langeland.

Dancing Charlie er din anden roman begge dine romaer tager afsæt i anden verdenskrig, hvorfor er det så vigtigt at fortælle om denne periode?

Familien skal til Fanø på sommerferie. Forventningerne til den perfekte ferie er store, men hvad sker der i den vaklende familie i løber af et par solskinsuger? Læs Katrine Grünfelds svar om ægteskab og forventninger til lykke.

Drømmen om lykke, virker som et urimeligt pres i familien, hvorfor?

Naja Marie Aidt debuterede med digtsamlingen 'Så længe jeg er ung' i 1991. Siden har hun skrevet meget og er kommet vidt omkring emnemæssigt. I år modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen 'Bavian'. Hendes nyeste digtsamling, hedder 'Poesibog', den handler om hendes barndom og er en serie rå, humoristiske og gribende digte. Nu er hun blevet voksen, og er kommet halvvejs i livet, fortæller hun i dette interview og derfor ser hun tilbage på sin barndom.

'At elske Charlotte' er en fin kærlighedsroman, om møbelarkitekten Torben, der møder den store kærlighed i en moden alder og har mod til at slippe kontrollen og lade tingene ske.

Hvordan fik du ideen til romanen?

Litteratursiden har interviewet forfatteren Lasse Ernst om svigt, ustabilitet og tid.

Lasse Ernst beskriver i romanen "Man dør kun en gang" hvordan det påvirker Aleksander, at han to gange mister sin far. Først som barn, da faren forlader familien, og siden da faren 15 år senere dør.
Din roman "Man dør kun en gang" handler om Aleksander, som bliver svigtet af sin far, men vel i lige så høj grad af sin mor?

I Ulla Taylors nye roman "Mødregruppen" mødes fire nybagte mødre i småbørnskonkurrencen.

Ulla Taylor debuterede i 2004 med romanen Dametur, en roman der fik meget ros. I 2010 udkom hendes tredje roman for voksne, den hedder Mødregruppen. Bogen handler om en mødregruppe, en gruppe kvinder, der som udgangspunkt ikke har ret meget andet til fælles end at de netop er blevet mor og bor i den samme sundhedsplejerskes distrikt. Ulla Taylor fortæller her, hvorfor hun har valgt at skrive om mødre i en mødregruppe:

Journalisterne Maise Njor og Camilla Stockmann kendte ikke hinanden. Trods det mailede de sammen igennem et år og det er der kommet brevvekslingen "Michael Laudrups tænder" ud af.

Hvor ærlig og udleverende skal man være i denne moderne form for “brevroman”, som "Michael Laudrups tænder" er?
 

Rådhusklatreren er en grotesk, men først og fremmest finurlig familiefortælling med rødder helt tilbage til 1918. Fortællingen er præget af glæder og især synder (synder er der ikke få af) Synderne fungere som spændingsmomenter både for familiens medlemmer og for læserne. Læs i dette interview Kim Blæsbjergs svar på, hvilke fællestræk slægten har og hvilken betydning løgne og fortielser kan få for en familie.

Hvilken hovedperson er William Lundstrøm, og hvem er han?
 

Der sker jo ikke noget! Livet er gået i stå i en lille flække i Norge. Og her har Mariam og hendes mand søgt tilflugt, for at prøve at komme gennem sorgen over at ha mistet deres lille barn. Det er netop det hun kan: Ina Merethe Schmidt, altså at skrive en roman, hvor der intet sker, men hvor små bobler kommer op til overfladen, som signal om, at der er noget vigtigt nedenunder. Her svarer hun på spørgsmål om romanen:

Titlen Fåresyge leder mine tanker mod mange mulige tolkninger. Hvad mener du med titlen?

Robert Zola Christensen fortæller om sin roman "Aldrig så jeg så dejligt et bjerg". Det er en bog om en mønsterbryder. Om de problemer det gir når man befinder sig i et nyt miljø, men føler sig mere hjemme i et andet.

Jeg har tænkt meget over det billede du tegner af Allan, som en mønsterbryder. Han kommer ikke fra et akademikermiljø, men har arbejderforældre. Det var han jo ikke alene om i 80'erne. Er det fordi Allan tabuiserer det, at det bliver så voldsomt et problem?

Morten Kirkskov har skrevet en fantastisk roman 'Kapgang'. Den fortæller historien om den 13 årig dreng Martin, der mister sin mor, da hun i løbet af to dage bliver syg og dør. Drengen Martin kæmper for at få livet til at gå videre. Romanen er fortalt i en på samme tid trist, morsom og klog tone, hvilket giver en rigtig smuk læseoplevelse. Morten Kirkskov uddyber her, hvilke tanker han har gjort sig om romanen.

Martin overtager sin mors plads i familien efter hendes død, hvorfor gør han det og har han et valg?

Hans Henrik Møller fortæller hvorfor Bornholm spiller hovedrollen i hans roman "Burgundia".

1872 - hvorfor begynder historien her?

Jesper Wung-Sung skriver i romanen Ægte brøker om de to unge fyre: Marcus og Janus. De er, som mange unge meget optaget af, hvad der er rigtigt liv: det ægte liv. Det ægte liv er et liv med frihed og lighed. I interviewet fortæller Jesper Wung-Sung mere om Marcus og Janus og fortæller hvad de kæmper for og hvorfor.

Hvad har Janus og Marcus til fælles, og hvad adskiller dem?

Morten Ramsland bruger historier fra sin slægt når han skriver. Sumobrødre er en hyldest til det barndomsland, som er et andet sted end der hvor de voksne opholder sig. Læs hvilke tanker Morten Ramsland har haft om romanen.

Børnene i Sumobrødre er underlagt en slags junglelov, hvad betyder det for dem?

En vinterdag i midtfirserne i provinsen sker der intet, eller der sker voldsomt meget. I vores interview med Lone Hørslev fortæller hun om søgen efter lykken i det enkelte.

Hvad skal man især lægge mærke til ved de to ægtepar?

Hvor forskellige de er, kunne man sige. De har haft forskellige kort på hånden, fået relativt forskellige betingelser for at kunne tage de valg, de har taget. Det har fx betydet at Jørgen ikke har kunnet leve sin drøm ud om at blive historiker, mens lillebror Thomas oplever verden som åben og fuld af muligheder.

Hvordan er det, at sidde langt ude i provinsen og drikke kaffe i en hjørnesofa? Det var vigtigt at finde ud af, fortæller Helle Helle i dette interview, om sin seneste bog 'Ned til hundene', hvor hovedpersonen Bente, en forfatter på 42 år, rejser ud for at finde et godt sted at græde. Hun bliver fundet af et ualmindeligt kærligt og gæstfrit par, Putte og John. Helle Helle fortæller om Bente, Putte og John i interviewet:
Bente fandt aldrig det gode sted, hvor man kan græde, hvad fandt hun?

Karen Fastrup din roman "Begravelsen" har meget betagende menneskeskildringer, men det er også slående, hvor forskellige personerne er. Ligger der en pointe i at vise en meget bred skare af personer?

"Jeg har tudet hver gang jeg har læst Fays sidste mail i bogen, for der føler jeg, at hun er helt inde ved knoglerne." Det fortæller Maise Njor om bogen Livet for let øvede. Bogen er en mailkorrespondance som blev til i det år hvor hun skrev sammen med Fay Weldon.

Hvad var det bedste ved at skrive med Fay?

"Det bedste var at lære noget af en kvinde, som er ældre end en selv. Jeg tænkte, at jeg var midt i centrifugeringen, men at hun stod udenfor og kiggede på sokkerne, der hvirvlede rundt."

"Jeg valgte firserne for at slippe for mobiltelefonerne", siger Helle Helle i dette interview om hendes seneste roman.

Dorte som er hovedpersonen, i romanen "Dette burde skrives i nutid"  er først i tyverne - hun skal i gang med sit voksenliv - hvordan faldt valget på denne hovedperson og i denne alder?